Der mangler vist billeder på bloggen - jeg finder strax lidt frem fra mit lokal-område. Sagen er, at vi i dag pakker og gør klar til REJSEN til Memphis TS, hvor min kære søster og hendes familie bor. Desværre skal Johannes ikke med, så han passer på huset sammen med den øvrige familie, der vander blomster og passer hund.
Det bliver dejligt at komme langt væk for en tid. Sommeren er ganske vist altid dejlig her i byen, og hvis jeg kom til Strandby på ferie, ville jeg helt sikkert sige: "Hvor er her dejligt! Her vil jeg gerne bo"
Men det er sjovt og spændende at besøge andre lande og bo hjemme hos mennesker, der lever i en anderledes kultur. Det er 9 år siden vi sidst holdt en lang ferie i USA - da boede familien i Atlanta.
Hvordan mon kloak-dækslerne ser ud i Memphis? De kan næppe være så flotte som dem vi har. Her til morgen blev vi vækket af skybrud, og de smukke dæksler til trods havde vi vand i kælderen. Øv. Mens vi skovlede, sendte jeg en desperat tanke til de arme mennesker, der får deres hjem ødelagt af oversvømmelser rundt om i verden. Vi slap billigt
Snöstorm och segertoner
6 hours ago
3 comments:
rigtig god tur - og lad os høre om turen
Jeg lover at fortælle undervejs.
I må have en rigtig dejlig tur :)
Post a Comment