We will all be received in Graceland

"For reasons I cannot explain there's some part of me wants to see Graceland" - som Paul Simon siger. Eller rettere synger. I dag har vi været der. Det var virkelig en oplevelse. Efter 5 timer var vi endelig igennem det hele, incl. alle butikkerne. Vi afsluttede turen med at skrive vore autografer på muren rundt om Graceland - stedet, Elvis købte som 22 årig og boede på til sin død 20 år senere. Her boede også hans far, mor og bedstemor, konen Pricilla, datteren Lisa Marie og alle vennerne, både de gode og de mindre gode.

Familiens døde ligger begravet i baghaven, og folk valfarter til Elvis grav, særligt på hans fødsels- og dødsdag. Elvis Presley Boulevard afspærres i en uge, fordi folk står i kø, for at besøge graven på netop disse dage. Sidste år døde en mand i ventetiden pga varmen. Jeg er sikker på, at Elvis ikke ville bryde sig om netop den del af det hele. Ellers var Graceland, som Elvis kunne lide det - med masser af muligheder for et liv med sjov og ballade. Desværre lidt for meget af det. Men at manden også har arbejdet hårdt, vidner de utallige guld- og platin-plader om. På sin egen underlige måde er Elvis virkelig en slags folke-kåret konge. Når man kalder ham The King, har det selvfølgelig at gøre med musikken, men han representerer også den amerikanske drøm om den fattige dreng, der bliver ufatteligt rig men stadig elsker sine forældre og er god mod alt og alle. Godt at ingen kalder ham gud (det er så Eric Claptons byrde!)

Guld-vasken er fra det private jetfly indrettet som den lækreste tour-bus. I dag er der naturligvis andre mennesker, som er ufatteligt rige og bruger deres rigdom på mærkelig måder. Men dette fly er over 40 år gammelt, så det er historie og sjovt at have set.
Det har været en lang og meget varm dag - over 40 grader C - det er nat nu, men stadig 38 grader. Som man ser på Marias skygge fra i middags, er vi noget tættere på Ækvator, end vi er hjemme i Danmark!

Guld-vasken