Monday, October 10, 2016

Och det är samma värld - exakt samma värld!

(Del 2) På rejsen til Litauen var Liselotte og jeg med rundt på en del hjemmebesøg. Vi må ikke vise billder affamilierne, da alle er på sociale medier og ret naturligt ikke vil udstilles. Jeg viser bare billeder fra et sted, da alle andre indeholder børn og voksne. Hjælpecentrene har kontakt med et stort antal udsatte familier - de hjælper med tøj og mad. Men også med at forbedre boligen, hvis det kan lade sig gøre. Vivar hos en familie, som takket være indsamlede penge fra gospelkoret Korsdraget i Blekinge og håndværkere fra Lindomme, fik nyt gulv, sofaer og spisebord!
 Der var ubeskriveligt snavset og rodet, de fleste steder - men naturligvis ikke alle. Alle billeder i dette indlæg er fra samme hjem. Huset er et rækkehus med en masse gamle arbejderboliger - ikke vedligeholdt nogensinde. Vand og sanitet findes ikke inde og 6 børn og 2 voksne bor i samme rum.

 Vand henter man i brønden.
Vi befinder os i et EU-land. Her lever mennesker med god levestandart og mange muligheder. Men her er også stor, bortgemt fattigdom og armod. Det er svært/umuligt at tage en videregående uddannelse, da både studier og bolig koster mange penge. Her er (naturligvis) meget drikkeri, men også familier med kærlighed og sammenhold. En familie, med store drenge havde flyttet en masse gange. "Det bliver aldrig bedre med dem" sagde vores rejseledsagere - "De ved ikke bedre. De kan ikke" - men her fandtes et el-orgel og et klaver var på vej fra hjælpecentret - for to af sønnerne gik på musikskole! Arbejdsløsheden er på over 30 % i området. Men tallet dækker over, at, dem som har mulighed, rejser ud af landet for at tjene penge hjemtil. Her fik jeg måske en del af forklaringen på alle de mange, med slaviske sprog, som rejser med Øresundståget!

Litauen - en rejse!

Regina og Liselotte foran lastbilen Julle
(Del 1) I forbindelse med vores konfirmationsarbejde i RegionSyd i Equmeniakyrkan har jeg været på en rejse til Litauen sammen med kollega Liselotte Spåre. Vi vil gerne tage de ældste af vore unge - dem som konfirmeredes for 2 år siden - med over for at se arbejdet der. Pastor Walla Carlsson har fortalt levende og engageret om det store sociale og kirkelige arbejde, hun er igangsætter og en vigtig del af.
 Torsdag tog jeg toget til Karlshamn i Blekinge. Der mødtes jeg med Walla og Liselotte ved færgen til Karlshamn. Turen tager 14 timer. Vi rejste i Wallas lille lastbil, som var fuldt pakket med banan-kasser med tøj, kaffe, bleer og andet godt og nødvendigt. Færgen var fyldt med lastbiler. Men vi traf også Marianne og Göran fra Hörby, som rejser på egen hånd. De er bønder - men rejser 4 gange om året til Litauen med alt godt til familier og hjælpecentrene. -Første stop var her, hvor vi læssede en del af pakkerne af. - Huset indeholder et hjælpecenter med tøj- og maduddeling og et aktivitetscenter, hvor et antal indskrevne børn samles til lektiehjælp og fritidsaktiviteter.
Søndag kom vi tilbage til dette sted, som også indeholder en fin - men for lille - kirkesal. Her fejrede vi gudstjeneste sammen med ca 60 andre.
Der var masser af sang, nadver og indtagelse af to nye medlemmer - nu består menigheden af over 60 medlemmer. Den er startet for bare 12 år siden.
Den meget velbesøgte genbrugsbutik set udefra
 Tilbage til fredag. Vi kørte videre til næste hjælpecenter - et lejet hus, som foruden samme aktiviteter som det første sted også indeholdt en genbrugsbutik. Vi spiste frokost på kontoret sammen med tre seje mænd fra Lindomme ved Göteborg, Göran og Marianne og Regina. I denne by er der en Metodistkirke, hvor de i weekenden havde børne-sang-weekend. Vi nåede kun at hilse på, inden programmet gik igang.
Frokost på kontoret

Og genbrugsbutikken indefra




Sidste hjælpe-center - her boede vi!
Sidste stop var hjælpecentret uden for byen. Her skulle vi også bo. I huset er plads til lektiehjælp og andre aktiviteter. Her er desuden lavet det fineste lille bageri, hvor flere kvinder har fået arbejde. Vi talte meget om, hvordan man bedst kan hjælpe. Der er så meget at gøre - men at skabe job er bestemt ikke uvæsentligt!
Her var fint pyntet med farver og fantasi.

Walla viser bageriet, hvor blandt andet mere end 1000 kanelboller bages hver uge
Næste indlæg kommer til at handle om det sociale arbejde - hjemmebesøg på landet!