Monday, November 30, 2009

1. søndag i advent

Jeg har været i Esbjerg og besøgt Café Qvindfolks "lillesøster" - deres café er nemlig kommet til verden inspireret af vores café i Strandby, som jo er blevet til bl.a. inspireret af Café Mandfred i Øster Vrå Frikirke.


Vi var 15 kvinder, der spiste dejlig mad og delte fællesskab. Aftenens indlæg var min fortælling om Camino-vandringen i maj i år sammen med min søster (se evt tidligere blog indlæg fra maj). En af deres to præster er Anne Thompson/Vand til vin. Det var dejligt, både at være i Esbjerg og at besøge Anne og Duncan, der bor i Vejle.
Så har jeg været i Skovhuset, hvor jeg for første gange skulle være praktisk vært og lave maden. Det havde jeg glædet mig meget til. Desværre blev jeg syg, så ud over at gøre, hvad jeg havde lovet, blev det ikke til meget retræte. Jeg kom ikke uden for døren og fik ingen billeder taget. - Heldigvis kom jeg godt hjem og har idag fejret en dejllig 1. søndag i advent med de to yngste børn hjemme - først i kirken, så med en travetur til forældregraven, hjem til adventskrans, julethe, avisen og Händels Messias og som afslutning dejlig mad og hyggelig aften oppe på bakken hos Susanne og hendes familie. Håber du har haft en god advents-søndag!




Tuesday, November 24, 2009

Til lykke, Mille!

Til lykke til lille Mille - både med din dåb, din mor og din familie:
http://louiseaaen.blogspot.com/2009/11/count-your-blessings.html

Sunday, November 22, 2009

Ørkenvisdom


Vil du med til ørkenens skjulte skatte?

(filmen er delt i 2 på Youtube)

Saturday, November 21, 2009

I now declare this bazar open!

Inge og Margit har gang i børne-tombolaen. Spejdernes julebazar bliver afviklet denne eftermiddag. Kl. 13:30 synger Børnekoret, hvorefter den røde silkesnor, som holder en gammel vandrestøvle, klippes, og dermed er bazaren åben: I år havde jeg fået æren at klippe! Det myldrer med mennesker - en del af dem i grønne uniformer. Der er tombola og blocher og kalenderlys og engle (og en enklet nisse), og adventskranse og amerikans lotteri -
-og så er der kaffebord med desserter, lagkager, klejner og kager.
Albert havde en dejlig dag - han vandt en pixi-bog i børnetombolaen. Hans mor er vist også glad - hun er leder af spejderne i Strandby - og de kan sagtens bruge flere penge til alt det, de har gang i!
Posted by Picasa

Friday, November 20, 2009

Gave-ide?

Mangler du en ide til en julegave? I dag så jeg den fantastiske fotobog "HIMMELSKUD" til salg i Føtex. Prisen var (tror jeg) 150 kr. Jeg gav noget mere, da jeg købte bogen, men hvor er jeg glad for den.

Jan Kofod Winther flyver over Danmark i sit lille enmotors fly. Han fotograferer ud ad vinduet med sit Hasselblad mens han styrer flyet med den anden hånd. Billederne er aldrig mailpulerede - men netop "Himmelskud". Flere gange kredser han rundt om et motiv og afventer, at skyggerne eller lyset falder helt rigtigt. Der er mange pudsige og smukke motiver, og bogen er en flot gave til en foto-glad ven - eller til dig selv! PS: Mine billeder af bogen og dens billeder yder naturligvis ikke originalen retfærdighed!
Posted by Picasa

Sønderstrand i nærbilleder

Så blev der endelig lidt lys og ophold i vejret.
Som altid er der masser at se på, når jeg går tur langs Sønderstrand.
I dag var der ganske blåt.
Men ikke udelukkende.
Posted by Picasa

Thursday, November 19, 2009

I - for fisk?!?

I alfabet-legen er vi nået til I. Og jeg vælger ordet fisk. Dvs, jeg vælger ordet fisk på græsk, hvor det transkriberet ser sådan ud: IXTYS, og altså ganske rigtigt begynder med I. Ordet er en meget gammel hemmelig kode. Hvis man på græsk tager forbogstaverne i ordene Jesus Kristus Guds Søn Frelseren og sætter dem sammen, så danner de ordet IXTYS = fisk. De kristne blev jo forfulgt i de første århundrede, derfor samledes de fx i katakomberne, de underjordiske gravpladser uden for Rom, for at fejre gudstjeneste. De var ikke bange for at være sammen med de døde, hvorimod de romerske soldater ikke turde gå ned i gravgangene efter dem. Fisken blev et hemmeligt tegn de kristne i mellem. Jesus gjorde også mindst én gang et under, hvor han velsignede brød og fisk, så det blev mad til flere tusinde mennesker, på den måde havde fisken flere betydninger for de kristne. Mosaikken er et gammelt kirkegulv i byen Meggido i Israel .
Vikingekorset viser en korsfæstet konge, der er sejrherre over døden. De første kristne i Danmark behøvede ikke at bruge fisketegnet - men det er kommet tilbage og ses af og til bag på biler som en (nu ikke så hemmelig) hilsen.
Posted by Picasa

Wednesday, November 18, 2009

Livet og døden

Uden for er det gråt i gråt, som så mange dage i november i år. Billedet er fra oktober sidste år: Jeg skriver tale til begravelse i eftermiddag - et meget specielt arbejde, der kræver al opmærksomhed. For at holde koncentrationen er jeg nødt til at foretage enkelte overspringshandlinger - lave kaffe, chekke valgresultater og være inden om bloggen. Nu tilbage, til det virkelige liv; en bisættelse venter!
Posted by Picasa

Monday, November 16, 2009

Næste besøgende er nr 25.000!

Tilfældigt chekkede jeg "triptælleren" på siden. Det sker ikke ofte. Men tak til alle, som klikker ind og følger mine tanker, skriverier og billededokumentation af livet, som jeg lever det!

Sunday, November 15, 2009

På Vej

Weekenden er tilbragt i sommerhus i Blokhus. Jeg har været sammen med den lille nye menigheds-plantning i Aalborg. Vi har bare hygget os, spillet spil, lavet mad, beundret børn, set film, læst, snakket, svømmet (der var pool) og vandret langs havet.

Nogen gik den ene vej - og andre deres egen
- men alle går vi VEJEN - "Jesus siger: Jeg er Vejen og Sandheden og Livet!"
Posted by Picasa

Til lykke med de 125 år!

Menigheden i Løkken er ikke ret stor. Til gengæld er den 125 år gammel! I dag fejrede de jubilæet med dejlig mad og lokale servietter!
Dagens prædikant var vores biskop Christian Alsted. Han talte om at blive seende med hjertets øjne. Altså om at flytte fokus fra det ydre til det indre menneske - og virkelig SE, hvor stor Gud er, og hvor meget han er i vore liv og vil os alt godt! Det var en dejlig søndag med sang og fyldt kirke, heraf gæster fra andre kirker og metodistmenigheder. Til lykke til den lille menighed med den store historie!
Posted by Picasa

Thursday, November 12, 2009

H for HELLIGHED

Ordet "HELLIG" er for mange mennesker et problematisk ord. Men hellige menneske, er "mennesker i pagt med det hellige" (Nudansk Ordbog) Kirken har altid identificeret mennesker, som på en særlig måde netop lever - eller stræber efter at leve - i pagt med Gud. De er forbilleder for os i den måde de tackler livets kriser og problemer. Vi kan tage ved lære af deres liv - men skal naturligvis leve vort eget. Hellige mennesker er til inspiration. Sand hellighed er altid kærlig, idet Gud er Kærlighed. Det er derfor ikke muligt at reflektere Gud, uden at det giver sig udslag i kærlighed og medmenneskelighed.






Billederne er af nulevende og afdøde forbilleder i den kristne tro - Grethe Livbjerg, retræteleder og åndelig "mor" for mange mennesker fra forskellige kirker. Biskop Martin Lönnebo, som skriver og underviser i den kristne tro, og som gennem "Kristus-kransen", hjælper mig og mange andre dybere ind i bønnens verden. Broder Rogert, der oprettede "Taizé", et kloster-lignende fællesskab, der samler mennesker fra hele vereden, og som gennem Taizé-sangene forener kirker og troende. Frans af Asissi, som levede for 800 år siden, men som omfavnede en spedalsk og ville leve som fattig fordi han vidste, at sådan ville Jesus gøre. Frans virkede som vanvittig på mange i sin samtid - men snart fik han mange efterfølgere, og "gråbrødrene", de franciskanske munke reformerede hele den vestlige verden til det bedre. Sådan er sand hellighed - den levende Gud på færde i verden i dag!






Politiken giver -

-mulighed for at vi andre kan gøre noget: "Nu skal vi se, om POLITIKENS læsere vil betale for al deres pladderhumanisme", som avisen med vanlig selvironi skriver:
http://politiken.dk/indland/article832503.ece#poll832430
Naturligvis behøver man ikke læse POLITIKEN for at være med!

Tuesday, November 10, 2009

Sødt!

Er hun ikke dejlig? Ja, det er de selvfølgelig begge to - mor og datter, de var med til at lave søde sager i vores lille kirke i Aalborg. Der skulle lave bolcher til den årlige julebazar hjemme i Strandby. Og så skulle vi planlægge weekenden, vi skal på. Lille Juliane skal heldigvis også med!
Posted by Picasa

Monday, November 9, 2009

Dejligt!

Blomster er bare så dejlige! Jeg ved det er luksus, men jeg har så godt som altid friske blomster i huset. Det er dog ikke altid, det er en buket som den her. Tak til den sødeste blomster-pige jeg kender!
Posted by Picasa

Sunday, November 8, 2009

Nyt fra Ønske-øen

Så er datterbarnet igen begyndt at fortælle om sit spændende liv - nu i København:
http://www.ungtliv.blogspot.com/

søndagstur

Dagens travetur gik ud over engene ad Elling kirkesti, med stave og gravhund, til Frederikshavn, hvor vi passerede tubaspilleren, der sad uanfægtet på sin plads og blæste.
Turen gik videre til et hyggeligt hjem, hvor der var både kaffe, æbleskiver og tærte - uhm, tak for kaffe!
Posted by Picasa

Friday, November 6, 2009

Så hør dog efter!!!

Min kollega, Thomas Risager, der sidder yderst til venstre i billedet sammen med andre metodistpræster, har ladet sig interviewe om kaldet til at blive præst. Thomas er et af de mennesker, der har en klar oplevelse af, at Gud har talt til ham. Gå til linket hvis du vil læse hans beretning:

G for GOSPEL

G står for GOSPEL. Det engelske ord (på dansk evangelium) betyder: det GLADE BUDSKAB. Budskabet er, at Gud elsker menneskene og at Han sendte sin Søn til verden, for at vi skal lære den kærlighed at kende. Gospelmusik er egentlig de sorte slavers sang og musik. I evangeliet fandt de den befrielse fra hverdagens ondskab og slid, som gjorde det muligt at bevare værdighed og selvværd frem til retfærdigheden sejrede og alle blev fie og lige. Gospelmusikken har udviklet sig betydeligt siden slavernes sange og er i dag ganske avanceret musik. I mange år har vi haft Gospelkor i Metodistkirken i Danmark såvel som i mange andre kirker. I USA vækker det megen forbavselse, at vi synger, hvad de kalder black gospel, fordi det i US kun forekommer i sorte kirker.
Gospelkor er Glæde!Posted by Picasa