Monday, May 31, 2010

Lady walk

Lady Walk, www.ladywalk.dk er muligheden for en dejlig vandrertur på 7 eller 12 km. For 3. år i træk stiller vi et hold fra kirken - i år var vi 22. Gebyret vi betaler går bl.a til forskning i kvinder og hjertesygdomme, og vi får en dejlig aften med motion.

Vi stillede op som Strandby Qvindfolk sammen med 3400 andre kvinder i Frederikshavn!

Saturday, May 29, 2010

Herre, lys på os, som solen lyser om dagen. Driv mørket og syndens skygger bort. Må vi ivrigt vågne og være lydhøre for dit ord. Må vi bade os i din herlighed, nu når dagen følger natten. - Må jordens ressourcer og vores arbejdsindsats komme alle til gode, så ingen bliver udbyttet. Må alle lære dit navn at kende. Fra bønnebogen "DU ER MIN Ø I HAVET, keltiske bønner fra Lindisfarne", Boedals forlag 2010
Posted by Picasa

Thursday, May 27, 2010

GUITAR

G betyder GUITAR i mit alfabet. Min guitar-engel er en amerikansk glasmosaik, og for mig er den helt naturlig. Mit mellemste barn har spillet guitar næsten hele livet. Som lille stod han med en grydeske og efterlignede omhyggeligt sin far, der spillede på sin western-guitar. Så snart hans fingre var lange nok, begyndte han at spille for alvor, med sin far som lærer. Derefter blev det musikskole, MGK og nu rytmisk konservatorium. Han spiller helst melodisk rock.
Her er Thomas sammen med en god gammel spille-ven, Lars. De spiller band, men ofte spiller Thomas i kirken sammen med flyglet men også sammen med orglet
En kristen musiker sagde engang: Hvorfor skal Den Onde have al den gode musik? - Næh, der findes ingen instrumenter, der ikke kan bruges til Guds ære - og en el-guitar kan lyde himmelsk!
Posted by Picasa

Wednesday, May 26, 2010

12 km aftentur

Frue - min gravhund - og jeg har brugt aftenen på en længere travetur langs stranden, over marker, gennem sommerhusområder, tilbage på stranden, over havnen og hjem. Ruteopmåleren siger 12 km! Godt klaret af de små ben - hundens altså! Så er jeg i træning til Lady walk på mandag.
Der er stadig en ledige plads på Skovhusretræten i næste uge - torsdag aften til søndag eftermiddag. Det bliver dage med stilhed, mulighed for bøn, læsning, traveture, fordybelse. Vi befinder os i tiden efter Pinse, hvorfor temaet er Den Treenige Gud: Skaber, bror og livgiver! Skovhuset ligger ved Skanderborg. Interesseret? Send en mail; charlotte@thaarup.biz

Posted by Picasa

Monday, May 24, 2010

Landsmødet afsluttet - missionen fortsætter

Søndag aften forsøgte vi at få kirken i bevægelse. Vi arbejde i forskellige workshops, man kunne fx. lave kaktus-creme, lære massage, deltage i meget moderne 5-kamp med styrkeprøver, lave drama eller være med i en fotoworkshop,som fremstillede dette billede af Kristi krop, der består af os alle.
Intet Landsmøde uden musik - ja, ingen kirke uden musik! Her er hus-orkesteret fanget i en intens samtale.
Mange unge var med, men også nogle børn, hvilket altid er en glæde. Mindste lille deltager var Karla, Lene og Steffens yndige datter-barn, kun 5 uger gammel. Biskop og præsterer klædt i blåt - kærligt kaldet "smølferne" eller "blå mænd" - her fanget søndag ved "højtidssessionen", hvor nye præster optages i konferencen, kirkens øverste myndighed her i landet. I dag sluttede vi på en for metodister historisk dato: d. 24. maj 1738 oplevede John Wesley at hans hjerte blev "forunderligt varmt", da det pludselig gik op for ham, at den Gud han havde troet på hele sit liv (han var 34 år), elskede ham uden forbehold, og at troen ikke er en præstation vi kan anstrenge os til, men en gave Gud giver et hvert menneske, der søger! Herfra er resten kirkehistorie. Denne Pinse blev et nyt afsnit skrevet i historiebogen, og nu er vi endnu engang sendt hjem til vore byer med en mission!
Posted by Picasa

Saturday, May 22, 2010

Tjenende ånder

En stor del af landsmødet har handlet om at drømme og identificere, hvad vi mener er vigtigt for fremtiden i vores lille kirke. På et tidspunkt blev vi inviteret på café, hvor en del ledere var tjenere og hjalp os ved at udfordre og stille spørgsmål.
Mennesker i alle aldre var med på legen, og vi kom langt omkring.
Bagefter skulle der samles op og systematiseres. Aftenen gik med en samtale om nogen af de store emner: uddannelse, kommunikation og nye trosfællesskaber.
I morgen er det Pinse - Kirkens fødselsdag. Altså; alle Kirkers fødselsdag. For Pinsedag faldt Guds Hellige Ånd over mennesker fra alle folkeslag, så det blev muligt at høre Det Glade Budskab: Gud elsker menneskene og vil os alt godt!
Posted by Picasa

Friday, May 21, 2010

FESTLIGT, FLOT & FYSISK

Ugen bogstav er F. For min del bliver det F for Flot og Fysisk. Hvad har det nu med tro og kirke at gøre? Metodistkirken i Danmark holder landsmøde på vores Idrætsefterskole "Lægården" i Holstebro. Temaet er "Kirke med krop, sjæl og ånd", og begyndelsen kunne ikke være bedre: Vi fik en flot gymnastik-opvisning inden elverne tog på Pinse-ferie og overlod deres værelser til os.

Alle elever medvirker - højt tempo, skiftende serier, og ind imellem nogen rigtigt skrappe, der hvirvlede forbi i flotte spring . Der var glæde, både hos de medvirkende og hos os, der fik lov at se på.
Efter opvisningen fortsatte landsmødet med åbningsgudstjeneste ved vore 3 teologistuderende - FESTLIGT er det, når Guds kirke fejrer fællesskabet med Ham og hinanden!
Posted by Picasa

Tuesday, May 18, 2010

To dejlige besøg på en gang!

Vores missions- kvindekreds MK var i går på udflugt til Hjørring. Første stop var den gamle kirke i Markedsgade. Kirken er bygget i 1903 og har fungeret som Nazaretkirken indtil for 5 - 6 år siden. 1957 - 59 var min far præst der, og vi boede i en lejlighed lidt nede ad gaden. Min søster Birgitte er født her og naturligvis døbt i kirken. Da menigheden ophørte, blev bygningen solgt. heldigvis er den nye ejer et menneske med sans for og kærlighed til gamle huse. Indretningsarkitekt Jesper Løth Larsen www.inn-dekor.dk Han har restaureret bygningen og skabt et flot arbejds- og udstillingslokale i kirkens rum og oven på bor familien i meget smukke omgivelser. Alt er gennemtænkt og vel udført. Mange spændende detaljer gjorde, at vi, der kendte huset fra tidligere både genkendte og slet ikke genkendte, hvad vi så.

Øverst er stadig klokketårnet - nu en hyggelig udkigspost. Klokken gør gavn i et af de baltiske lande.
Eftermiddagskaffen indtog vi i en dejlig lille cafe midt på gågaden : http://www.nbv.hjoerring.dk/page3245.aspx Mirabelle. det er en brugskunstbutik og cafe med arbejdende værsted. 6 unge udviklingshæmmede driver cafeen og arbejder i de kreative værksteder. Vi brugte lang tid på at kigge og handle efter at have drukket kaffe og spist lagkage - serveret med smil og glæde.
Posted by Picasa

Sunday, May 16, 2010

ENHED

E står for Enhed - ikke for enshed. Vi er netop kommet hjem fra Danske Kirkedage, som er en kirke-festival, eller et kirke stor-møde, som alle danske kirker og kirkelige organisationer laver og mødes til. Det foregår hvert 3. år - første gang var i 1968. Jeg har været med eller på besøg de fleste gange. I år blev Danske Kirkedage afholdt i Viborg i Kristihimmelfarts ferien. Vi var ca 4000 deltagere i kortere eller længere tid. Denne gang har jeg været med i en af arbejdsgrupperne, så det var ekstra spændende, hvordan det hele ville gå. Ville deltagerne blive lige så begejstrede for de indbudte talere, som vi selv havde været, ville al ting klappe - og mon vejret holdt? Åbningsgudstjenesten måtte holdes på Viborg stadion, da de 3000 kirkegængere ikke kunne være i Tinghallen, der ellers dannede ramme om de største samlinger. Billedet viser "Vorherres udskiftningsbænk", som Anders Gadegaard, formand for Danske Kirkers Råd sagde. Det er biskopper, præster og kirkefolk fra nogen af de forskellige kirker, der arrangerer kirkedagene. Jesus beder, i en meget smuk bøn for menneskene at "de alle må være ét". Kirkerne er forskellige, hvilket mest har historiske og kulturelle årsager - men de kristne er faktisk ét. Det er bare ikke ret ofte, enheden bliver synlig, som på kirkedagene. Men ens - det bliver vi aldrig! Vi er Guds spraglede børneflok!
Posted by Picasa

Wednesday, May 12, 2010

ActA i skoven

Hver anden uge er der socialt samvær eller decideret hygge på programmet i den lille menighed i Aalborg. Her til aften var vi i Rold skov med barnevogn, hunde og mad. Vi så kæmpetræer og højmose, hestehuller og violer. Og vi fik kaffe med nybagt rabarberkage til dessert! Dejlig aften i den smukkeste skov, man kan tænke sig.
Posted by Picasa

Monday, May 10, 2010

Fagre nye verden!

Min aftentur langs Sønder Strand var med gravhund og min nye htc-telefon. På den kan jeg høre radio, så Peter Bastian fik lov at holde "Mands minde-fordrag" til den smukke udsigt over Kattegat. Der blev dog en kort pause i programmet, da jeg blev nødt til at standse og lave telefonen om til et kamera og tage dette billede!
Posted by Picasa

Sunday, May 9, 2010

Lysegrøn bøg!


Posted by Picasa

Mors dag!

Anden søndag i maj er mors dag. Mange tror, det er noget blomsterhandlerne har fundet på. det er ikke tilfældet. Faktisk var det en amerikansk metodist, der ønskede, at vi skulle markere moderskabet en dag om året i vore kirker. Selvfølgelig er det mors dag hver dag, men det er fint tænkt, at vi også i kirken glæder os over og takker for vore mødre. Kirken er også vores mor! I dag tog vi 10 nye medlemmer ind, de yngste var de nyligt konfirmere unge, så var der en ung familie og den ældste er et menneske sidst i 70'erne. Alle bekræftede deres kristne tro, og villighed til at høre til i metodistkirken. Derudover skrev vi 6 børn og voksne på medlemslisten, som det vi kalder "døbte medlemmer" I søndagsskolen laver de blomsterbuketter til deres mødre. Min kollega, Louise har fire piger, så hun får mange blomster!
Senere på dagen får jeg besøg af min ældste og hans kæreste, der sikkert er ganske træt - hun har nemlig en af årets aller travleste arbejdsdage i blomsterbutikken. En af buketterne var til mig! Fra min søde datter i København. Tak pige!
Den øverste buket kom sidst. Den var fra ældste søn, også bundet af kæresten! Mellemste ringede - åh de dejlige mennesker. Mors dag er nu ikke det værste!


Friday, May 7, 2010

D - for Dagligt brød - se længere nede!

Sidste nye indlæg ligger, af tekniske grunde, et par klik tilbage - det hedder "Dagligt brød"

Monday, May 3, 2010

Levende Vand

Da jeg sidste mandag var i København, var det for at deltage i tidsskriftet Levende Vands referencegruppe. Jeg er så heldig at være inviteret med i denne spændende gruppe mennesker fra forskellige kirker. Vi mødes et par gange om året til gensidig inspiration og fællesskab. Som det fremgår af billederne, er det intenst. Vi er begyndt at lytte til hinandens tros-historier - meget givende og tankevækkende at få lov at komme indenfor i et andet menneskes oplevelse af livet med Gud.


Grethe Livbjerg er initiativtager og inspirator til både Levende Vand og referencegruppen. Jeg er meget glad og taknemmelig over at få lov at være med. Levende Vand kan jeg varmt anbefale til mennesker, der søger åndelig føde, og som ikke er bange for at blive både oplyst og udfordret http://www.levendevand.dk/ Posted by Picasa