Wednesday, November 25, 2015

Hos Birgittasystrana

En del af Equmeniakyrkans ledere er samlede hos Birgittasystrana på Djursholmen. Søstrene har gæstehjem og bolig for ældre. Vi er omgivet af smukke glasmosaik, malerier og skulpturer.
 Katarina af Vadstena er Birgittas datter, og her er hun afbildet med en bog, en lilje og en hjort. Hjorten symboliserer at hun engang blevet reddet af en hjort. Alle Birgitta-søstre bærer den let genkendelige "brudekrone" med fem røde mærker, som symboliserer Jesu fem sårmærker (i hænder, fødder og side)
Søstrene serverer mad for os alle, de gør rent på værelserne og beder deres tidebønner. På billedet her, (som ikke er særligt godt, da det er taget gennem to vinduer) ber de vesper.

Sunday, November 22, 2015

Denne uge: Lund

Denne uge har jeg været meget i Lund. Først på ugen holdt de ansatte i den svenske Universitetskyrkan deres årlige konference. De ansatte præster og diakoner fra hele landet var samlede til et spændende program, som folkene i Lund og Malmø havde tilrettelagt denne gang.
"Att navigerea i det sekulära samhället" var temaet. Vores egen Torbjörn Ram byder her velkommen.
Jeg var indbudt af vores egne folk til at medvirke i Domkirken ved sendningsgudstjenesten, som vi havde tilrettelagt i fællesskab. - Herefter er tiden gået med at tilrettelægge og forberede den første weekend i RegionSyds konfirmationsarbejde. Vi kalder det Konfas=konfirmation i Syd, men navnet spiller også på det engelske ord for bekendelse "confess." Ideen, som vi arbejdet med mere end et år er, at vi skal samarbejde om undervisningen af konfirmanderne i vores lille region. Der er ikke mange, men hvis vi samler dem 3 gange om året og til en lejr, så tror vi, der er mulighed for, at de kan lære hinanden at kende og derved få lyst til at bygge videre. Vi tilbyder fortsatte samlinger de tre følgende år afsluttende med en rejse til Taizé. Det rigtigt glædelige denne første gang var, at vi var en dejlig gruppe ledere fra hele området - og at der var to store grupper  unge - den ene var unge, som skal konfirmeres næste efterår - den anden gruppe er unge, som allerede er konfirmerede, dem vi kalder K2.
De fik alle en velkomst-pose med små symbolske gaver.
Vi arbejde denne gang med Bibelen.
De unge fik forskellige huske-metoder og arbejde med de 7 Kér = Kreation (skabelse) Krise (faldet) Kaldelse (Abraham og hans slægt udvælges) Kommunikation (Gud kalder gennem fx profeterne) Kristus, Kirken og Komplet (En ny Himmel og en ny jord)


Vi fik en masse dejlig, konfirmand-venlig mad. Om eftermiddagen blev de sendt på et byløb, hvor de skulle finde QR-koder og løse Bibelopgaver.
Aftenens film var Napola Hitlers elite - en film om unge mennesker i Hitler-Tyskland, om venskab, ondskab og valg. En meget passende film til en konfirmandlejr.
Efter filmen kørte jeg hjem i et forfærdeligt snevejr.  Jeg ville sove hjemme og være klar til dagens gudstjeneste i Limhamn. Det er Kirkeårets sidste søndag, jeg prædikede over at Gud har store forventninger til os, og at det skal kendes på os, ikke havde vi kan, hvor dygtige vi er, men hvem vi tilhører!

Sunday, November 15, 2015

Lyset skinner i mørket og mørket fik ikke bugt med det

 Sådan skriver Johannes i sit evangelium - det glade budskab om Jesus. Og i dette lys ligger mit håb og min tro. Også i disse dage, hvor vi igen står stille og magtesløse ved Den Franske Ambassade på Kongens Nytorv og ser på blomsterhavet med levende lys, flag og beskedder.

 Natten til lørdage hørte jeg, der tikkede beskedder ind på telefonen, som var sat til at vække tidligt lørdag. Det var Nyhederne om de frygtelige begivenheder i Paris! Jeg læste dem om morgenen mens husbond og jeg gjorde klar til at køre mod Skillinge Missionshus. Vi skulle deltage i en dag om gudstjeneste og lovsang med musikeren Bengt Johansson. Det blev en dejlig dag, selv med den mørke baggrund med begivenhederne i Paris, som vi alle delte. Vi sang "Kyrie eleison" - den gamle græske bøn "Herre forbarm dig," - vi tændte lys og delte tekster fra de gamle Davids Salmer i Bibelen. Netop denne bog har givet ord til klage, trøst og fortvivlelse for mennesker gennem flere tusind år. - Bertil Johansson fortalte fra sit eget liv, hvor depression, sygdom og dødsfald også har kastet skygger. På netop denne mørke baggrund kunne han dele hvordan Gudstroen havde båret.
Vi købte to cd'er med hjem - dejlig musik.
 Søndagen har vel i alle kirker været præget af volden i Paris. Husbond prædikede i København og jeg i Ljungkyrkan i Höllviken. Vi talte begge om håbet. Ingen har lovet os, at det at være kristne og følge Jesus er ensbetydende med tryghed og materiel velstand. Faktisk er det sådan, at de fleste kristne "helte" - helgener - forbilleder, er mennesker der har levet i fattigdom, undertrykkelse og måske i fangenskab - Martin Luther King, Mother Theresa af Calcutta, Desmon Tutu, Dietrich Bonnhöfer for bare at nævne nogle fra nyere tid. Desmon Tutu, der var ærkebiskop i Sydafrika under apartheid-tiden, sagde engang om håbet: "Det er klart jeg håber. Som kristen er jeg lænket til Håbet!"

Wednesday, November 11, 2015

Forsiden og bagsiden og alt det imellem.

Første gang jeg læste "Kristin Lavransdatter," var det i en trebinds-udgave trykt på meget dårligt papir. Jeg blev færdig med bind to "Husfrue" en søndag og måtte vente helt til mandag med at købe bind 3 "Korset."  Jeg var 23 år, boede alene og var præst på første år i Horsens og Vonge.
Næste gennemlæsning var da jeg ventede Johannes, min førstefødte nogle år senere. De 3 bind er forlængst smidt ud, da papiret er helt ødelagt af syre. Men da den kom i en samlet udgave, købte jeg den straks. Jeg har genlæst store dele af den - og læst højt fra den og fortalt om den. Men efter ferien hos min søster i Memphis bestemte vi, at vi skal læse den sammen - på hver sin side af Atlanten. Jeg har en drøm om, at hun og jeg skal pilgrimsvandre til Nidaros/Trondheim til sommer.
Jeg har forsøgt at læse langsomt - nydt det smukke sprog - og forundret mig over, hvor fantastisk en bog det er. Den udkom 1920 - 22 og Sigrid Undset fik Nobelprisen for bogen i 1928.
Det er en fantastisk bog - jeg glæder mig allerede til at læse den igen om nogen år.

Monday, November 9, 2015

Jeg mødte Charlotte - og en hel del andre mennesker!

I dag har jeg haft glæden at møde Charlotte Rørth, journalist på Nordjyske og forfatter til bogen "Jeg mødte Jesus - bekendelser fra en modvilligt troende." Det var en samling for referencegruppen bag tidsskriftet "Levende Vand," som nu desværre ikke udkommer i papirform længere, men som lever på nettet. Grethe Livbjerg er vores nestor og hun er flittigt citeret i Charlottes bog.
Jeg tvivler ikke et øjeblik på hendes møde med Jesus. For frugterne af mødet - ud over de voldsomme fysiske oplevelser - er en insisteren på et uforbeholdent møde fyldt med accept, venlighed og godhed.   Mystiske møder og erfaringer findes gennem hele kirkehistorien, og udenfor. Men her fortæller et ikke troende menneske, der ikke er opvokset i en kristen familie og som ikke har en kristen forståelsesramme om, hvordan hun overrumples af en levende virkelighed, der forandrer alt. Fra første møde og til bogen udkommer går der 7 år, hvor Charlotte har tænkt, læst, studeret, samtalt og søgt at finde forklaringer og ligheder med andres oplevelser. På den måde er det en spændende rejse, og man kan kun beklage, de mennesker som har haft lignende erfaringer uden at have gode hjælpere omkring sig.
I referncegruppen er vi samlet fra hele det kirkelige landskab og mange forskellige kirkesamfund, og vi fik en fin samtale i dag. - Ellers har der været stille på bloggen et stykke tid. Jeg har koncentreret mig om mennesker og møder, som ikke lige kan deles. I weekenden var jeg i Nordjylland, og holdt den nedenfor omtalte retræte. Vi var 13 i alt og havde en god dag i stilhed, bøn og meditation - men gode bøger, malergrej og Bibelen. I Brande holdt de en tilsvarende retræte over de samme tekster.
Søndag var jeg i kirke i Strandby Metodistkirke - dejligt at være tilbage. Jeg nåede på kirkegården med gran til forældregraven og at spise frokost med familien inden turen gik østpå igen.
Charlotte Rørth
Og i dag var det altså Levende Vand!
Grethe Livbjerg

Stor intensitet hos tilhørerne