Thursday, December 31, 2009

Godt nyt år!

Skovturen på årets sidste dag var usædvanligt smuk. Jeg tænkte skiftevis på "Narnia" og forventede at høre strygere og balalajkaer spille temaet fra "Dr. Zivago"!

Vi måtte igen fjerne sne på forældregraven, for at være sikkre på, at tænde lys i den rette lygte. Nej, den hjerteformede sten fornægter sig aldrig!
Hjemme igen med en meget sulten gravhund - røde kinder, og varm cacao i julekruset, ser jeg at fuldmånen er stået op. Den formørkes delvis først på aftenen, har jeg hørt. Et nyt år - fyldt med godhed og velsignelse ønskes alle blog-læsere!
Posted by Picasa

Tuesday, December 29, 2009

Monday, December 28, 2009

Endelig vejr til en gå-tur

Jeg ved godt, at nogen siger, der ikke findes forkert vejr, kun forkert påklædning. Men jeg mener bestemt, der er vejr, som ikke egner sig til at gå tur i. Eller vejr, hvor det ikke er nogen fornøjelse, at gå tur. Endelig kom solen og den klare luft, så i dag "gik vi Sønderstrand".
Den tur ender - eller rettere vender - ved Verdens ende, eller noget, der ligner.
Når vi vender os mod hjemturen, kan vi se vores lille by i det fjerne.
Og dagens længde er tiltaget med 3 minutter!Posted by Picasa

Sunday, December 27, 2009

Nu er det jul igen!

N er ugens bogstav - og det passer jo flot til "Nu er det jul igen". For det er jo, hvad det er! Vi er nu nået til 3. juledag, og præsterne har fri. Selvom det er søndag. Juleaften havde vi to gudstjenester om eftermiddagen. Derefter spiste vi kalkun og risalamande hos svigerforældrene. Derefter gik vi hjem til os, hvor vi syngende gik ganske mange gange omkring træet, der når loftet. Derefter pakkede vi fine og gode gaver op, drak kaffe, spiste slik og lagkage, hvorefter vi havde midnats-gudstjeneste med masser af levende lys og dejlig sang og musik. Natten sluttede med en tur på kirkegården, hvor mange levende lys brænder - et af dem på mine forældres grav.
Juledag havde vi festgudstjeneste, og derefter var vi i byen hos familie - grov-hygge og masser af dejlig mad. Derfra har jeg ingen billeder. Men 2. juledag er det vores tur til at have huset fyldt med gæster, for da har mellemste fødselsdag.
Han har aldrig lidt under at være født i julen, for alle har tid til at være sammen, og forældrene har fri og er hjemme. I dag er det julesøndag - vi kunne gå i kirke i nabobyen, uden at "være i blåt". I eftermiddag har vi set "Fanny og Alexander", og nu sidder vi bare og er til. Nu er det jul igen! Julen varer ikke til Påske - men til Hellig 3 Konger!
Posted by Picasa

Thursday, December 24, 2009

Velsignet Krist-messe!

På ferier og rejser leder jeg ofte efter jule-pynt som souvenir. Årets mini-krybbe er fra pligrims-søster-vandringen. Den er købt i Santiago de Compostella og her anbragt i en smuke dekoration, vi har fået.
Alle bloglæsere ønskes en velsignet KRIST-MESSE! - Strandby Metodistkirke har:
Julegudstjeneste kl. 14:30, 16:00 og 24:00. Juledag er der højtidsgudstjeneste kl. 11:00 - alle gange med kor og musik! Velkommen.
Posted by Picasa

Tuesday, December 22, 2009

Juleuddeling

Kirken er pyntet til jul. I ActA, den lille ny menighed i Aalborg traf de unge mennesker for nogen måneder siden en beslutning om at uddele juelhjælp til mennesker, der har brug for en ekstra håndsrækning. Pengene får de fra Metodistkirkens sociale arbejde http://www.centralmissionen.dk/. Men de har selv gjort hele arbejdet med at lave informations-foldere, tage i mod og tale med ansøgere og at skaffe den mad, der skulle bruges, fra velvillige supermarkeder.
I går aftes blev der pakket, og i dag var der kaffe, slik og småkager til dem, der kom for hver at hente to fulde poser, som kan hjælpe med julefejringen.
I to timer summede lokalerne af liv og glæde - børn og voksne hyggede sig, både gæsterne og os andre. Efter endt arbejde tog jeg et billede af dem, der var tilbage - vi mangler 5, som var kørt. Nu er der juleferie i den lille kirke i Aalborg. Men ikke i den store i Strandby!

Posted by Picasa

Monday, December 21, 2009

Julekoncert!

Kammerpigernes julekoncert her til aften var som altid en dejlig oplevelse. Vi har overværet koncerten næsten hvert år, siden vi flyttede herop. De sidste 3 år har det været noget ganske særligt, fordi datterbarnet har sunget sin smukke alt i koret. Det er tradition, at de piger, der er gået ud af gymnasiet, mødes og synger med i julekoret. Så kommer de fra deres forskellige studier rundt om i landet, og vi forældre mødes, og taler om, hvor dejligt det er, når børnene kommer hjem til jul. Jo en ny æra er begyndt i mit liv. Jeg er nu mor til en "Oldfrue", som de gamle korpiger hedder.

Koncerten slutter altid med, at pigerne synger "Natten er så stille", de står med lys i hænderne og synger mens kirken langsomt tømmes for mennesker. Her står en af de yngste "Kammerpiger" - Marie. Godt der kommer nye til!
Posted by Picasa

Solhverv

Sådan så vores juletræ ud, da vi fællede det i lørdags.
Og sådan ser det ud til morgen! Snefaldet begyndte for alvor hos os i går aftes. Det har sneet vedholdende næsten uafbrudt siden!
Det er solhverv i dag - 21. december, årets korteste dag. Der er præcis et halvt år til min fødselsdag - min far kunne finde på at give mig 1/2 års fødselsdagsgave: én ørering, hvor jeg så måtte vente til sommersolhverv med at få den anden:-) Lige i dag er det udelukkende baseret på erfaring og tro, at kloden tipper, og det ikke bliver mørkere! I vejrudsigten siger de: "Der kan komme snebyer enkelte steder" - det er så åbenbart vores tur nu. Det er meget smukt - og bortset fra, at husbond nu bruger tid og kræfter (det sidste har han ikke noget i mod) på at skovle hjørnegrunden, så håber jeg bare vejene er fremkommelige, når vi om lidt kører til Frederikshavn efter julegaver. Og når vi i aften skal til koncert med "Kammerpigerne", gymnasiets dejlige pige-kor, der i dagens anledning men som sædvanligt til jul, er forstærket med "Oldfruerne" og "Kammerjunkerne". I år er vi for første gang forældre til en "Oldfrue". De to yngste kom hjem på juleferie i lørdags - og det er det skønneste: At få store børn hjem til jul!
Posted by Picasa

Saturday, December 19, 2009

M for: Meditation

Dagens bogstav i ABC-legen er M. Meditation, bliver det fra mig. Hver lørdag i advent er der mulighed for at sidde i kirken i stilhed i en god 1/2 time. Vi sidder oppe ved alteret, lytter til musik og derefter til søndagens tekst, som læses langsomt igennem. Derefter er der nogen enkle ord, som skal åbne teksten for os, vi sidder stille i det store rum, ser måske på lys og ikon eller, som nu - julekrybben. Som afslutning beder vi en bøn, som er skrevet i forvejen og derefter hører vi igen musik i nogle minutter. Derefter går vi glade og opløftede ud i vinter-mørket og frosten igen! Immanuel = Gud er med os!

Posted by Picasa

Thursday, December 17, 2009

Julelys!

Jeg har arvet et af min mors sjove loppefund, som hun efterhånden fandt ud af var et "radisse-træ". Jeg forestiller mig, at radisserne skal anbringes på spiddene, og at der skal være salt i karret øverst. Nu har træet fået en ny anvendelse som jule-krybbe-træ med lys!
E
Posted by Picasa

Monday, December 14, 2009

Julen er sunget ind!

I går eftermiddags blev julen sunget ind af kirkens 4 kor - gospelkoret Chosen,
Pigekoret -
og Børnekoret. Wesley Chapel Singers medvirkede også - og de er 8 nydelige og meget velsyngende mænd, men Lucia-pigerne
var alligevel finest. Faktisk synes jeg ikke vi har haft et bedre Lucia-optog end det i år. Men det ka selvfølgelig også være, jeg bare er ved at blive glemsom og sentimental! Det var i hvertfald en dejlig eftermiddag med en fyldt kirke, hvor 175 sangblade var for lidt!
Posted by Picasa

Sunday, December 13, 2009

Klimagudstjeneste

Så kom tiden for den store gudstjeneste for jorden og klimaet. Gudstjenesten fejres i Københavns Domkirke, og præster, kirkeledere og deltagere i Klimakonferencen fylder kirken. Kollega Ole Birch bød velkommen, som formand for Danske Kirkes Råds klimaudvalg.
Gennem flere måneder har vi rundt om i Danmark fejret gudstjenester med klimaet som tema. Vi har haft en indtørret majskolbe som symbol for tørke og sult i Afrika, en død koral, som symbol på ødelæggelserne i Stillehavet og en sten fra en smeltet gletcher på Grønland med ved alle disse gudstjenester. Ved dagens gudstjeneste var alle disse symboler samlet og båret frem af børn og voksne fra de forskellige verdensdele.
Ærkebiskop Desmond Tutu fra Sydafrika bad en af bønnerne og lyste til slut velsignelsen på sit modersmål.
Og her ser vi andre af deltagerne - og netop nu begynder klokkerne at ringe - i domkirken i mit fjernsyn - og i vores eget kirketårn! Herre forbarm dig over os og dit skaberværk!
Posted by Picasa