Monday, March 31, 2014

Under på spring!

Det er lige før! Knopperne er ved at briste og snart er de første blade foldet ud. Hvert år er det et under!
Husbond og jeg spiste frokost i haven (Kongens altså) i det dejlige vejr. Jeg har set, at det har været tåget i store dele af landet, men her har vi nydt det. Datterbarnet er syg - hun ligger og har tilbragt sin sygedag med at drikke vand og se Matador. I morgen bliver hun nødt til at klare sig selv, da både husbond og jeg har vigtige ting for i Sverige - han i Karlskoga og jeg i Höör og Limhamn. Her til aften har vi nået at løbe, han på rulleskøjter og jeg bare i skoene, og da vi kom hjem, var der spændende og nyttigt tv om de psykiske sygdomme, som vi ikke kan tale om - bla fordi vi ikke forstår dem. Jeg tror nu også, det handler om vores angst for det ukendte - at det er svært at vide, hvem man selv er, når mennesket man møder ikke er let tolket eller forstået. Jeg har selv været skrøbelig og tyndslidt og ud af stand til at passe mit arbejde i et år. Sidste år i 2013 var det første gang i 12 år, jeg kom forbi datoen  d. 17. maj uden at tænke på, at det var netop den dag, det hele brød sammen. Det er også et under!

Sunday, March 30, 2014

Så blev det søndag igen!

 Kl 8 startede jeg bilen og kørte østpå - til Kristinstad, hvor dagens spejdergudstjeneste skulle holdes i Odalkyrkan. Jeg var deltager og havde først opgaver efter spisningen. I gudstjenesten var der flere indslag, spejderne stod for - på billedet synger de for os.
 De festlige og farverige figurer var også en del af gudstjenesten. Spejderne havde lavet dem, for at vise, "Det bedste vi har"- jeg tror, dette er venskab og glæde.
 I enhver fri-kirke er kollekten en del af gudstjenesten. I dag samlede vi ind til både arbejdet blandt børn og unge - i "jydepotten" og i de to kollekt-boxe til menighedens øvrige arbejde.
 Klokken 18 var jeg hjemme i København igen. Efter dejllig aftensmad med min kære husbond, der har været på farten siden fredag morgen, gik jeg en aftentur i kvarteret. - Vel er det ikke Sønder Strand - men her er nu også ganske fint!

Saturday, March 29, 2014

Travl uge!

 Jeg indser, at jeg er bagefter med opdateringer på bloggen! Så er det godt, der er tid her lørdag aften, inden sommertiden snupper en time af det næste døgn! - Jeg ser mine billeder i telefonen igennem og dokumenterer, at jeg har været inde i byen, hvor Livgarden kom forbi med fuld musik. Et grønt cykelbud forsøgte at smutte forbi en af de fire betjente, som holder styr på publikum. Dt skulle han ikke have gjort! Han blev løbet op og fik en ordentlig opsang. - Mit ærinde var at købe grønne planter. Det lykkedes ikke den dag, men senere på ugen.
Danske købstæders byvåben hænger side om side på Københavns Rådhus, og fordi det er i alfabetisk rækkefølge, hænger min og husbonds (og ældstesønnens) fødeby ved siden af hinanden.
 Tirsdag aften brugte jeg på Københavns Rådhus og i "parti-hovedkvarteret." Jeg har gennem mange år betalt mit parti-kontingent, men ikke været særligt patri-aktiv. Som ny-tilflyttet Københavns-kredsen, fik jeg og 9 andre rundvisning i det fantastiske hus.
 Det er tegnet af Nyrop, tillige med alt inventar og udsmykning. Det blev indviet 1905. Bagefter var der introduktion til det politiske arbejde i kommune, region og EU. Åh, det er godt nok spændende, men jeg har ikke rigtigt tid til en større indsats.
 Dagene er brugt i Sverige og med kontor-arbejde, men onsdag aften, var jeg med til at holde Taizé-gudstjeneste i Jerusalemskirken, hvor husbond er præst. Det var en dejlig aften. Fredag var der igen mulighed for at synge de skønne, meditative sange og sidde i stilhed - denne gang i Natkirken på Strøget, Helligåndskirken. Her har de fået ny natkirke-præst - Simon Fuhrmann som bl.a. er blog-ven og med i referencegruppen bag Levende Vand. -
 I dag, lørdag har jeg været i Malmö til studieforbundet BILDAs årsmøde i region Syd. Jeg var en af 7 deltagere i et panel. Det var en hyggelig dag, med spændende indslag - børn og unge fra Serbien, der dansede for os, svensk folkemusik, rap og så et friskt gospelkor, Released. Du kan lytte til dem, ved at klikke på linket:
video
Nu vil jeg forsøge, den for mig svære øvelse, at gå tidligt i seng. Søndagen begynder tidligt, for jeg skal i kirke klokken 10 i Kristianstad. Bagefter er der menigheds-dag, hvor vi skal arbejde med menighedens fremtid. - Og natten er som sagt en time kortere, end de plejer at være. Måske skulle vi lige tage et vægter-vers, som god-nat-sang? Også fra Rådhuset:

Tuesday, March 25, 2014

Maria bebudelse

 I dag, tirsdag er det Maria Bebudelsesdag. Der er 9 måneder til Juledag, og selvom vi ikke ved, præcis hvornår på året Jesus blev født, så fejrer Kirken både Jul og Bebudelse på netop disse dage.
 Denne krybbe i fuld størelse står i Christ Church i Oxford. Både mor og barn er skåret i hårdt træ fra Australien. Selve krybben er en gammel korn-kværn, hvori korn er blevet malet til mel ved hjælp af en hård sten. Dette skal minde os om, at Jesus-barnet også er Livets Brød. Jeg tænker også på, at Jesus døde for at vi kan leve. - Men for at alt dette kunne ske, måtte Maria først sige "Ja!" til at blive mor til Guds Søn!
 For dette skal vi ære hende - hun er et forbillede for menneskene i sin indstilling til Gud. Tak!
Bibelen om Mariæ bebudelse
"Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: 'Herren er med dig, du benådede!' Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: 'Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.' Maria sagde til englen: 'Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.' Englen svarede hende: 'Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.' Da sagde Maria: 'Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!' Så forlod englen hende.

Fra Lukasevangeliet 1, 26-38.

Sunday, March 23, 2014

Bebudelses-søndag

Havde jeg været i Sverige i dag, havde det været Maria bebudelse, der var søndagens tema. Men det var jeg ikke. Søndagen begyndte med en tog-tur østpå, dog ikke nær så lang, som jeg plejer. Lufthavnen i Kastrup var målet, for husbond landede efter en uge i Zimbabwe. Dejligt, at se ham igen! Vi nåede hjem, han i bad og begge fik lidt morgenmad og så til gudstjeneste kl. 11 i den lokale metodistkirke. Et udmærket lovsangsband stod for al musikken - men når man som jeg, er "tone-døv" hvad angår lovsang, bliver det lidt ensformigt.


Vi er midt i fasten. Det er en tid, hvor vi, alle 40 hverdage fra Askeonsdag til Påske, øver os i at leve Gud nær, så det materielle, livet er så fyldt af, ikke skal have for meget plads. "At elske Skaberen mere end skaberværket," kan man kalde øvelsen. Vi gør det på mange forskellige måder. Målet er, at blive et frit mennesker, så rigdommen ikke skal stå imellem hverken mig og den fattige eller mellem mig og Gud. En af de bedste fortællinger om dette er den, om den rige tolder Zakæus der fik besøg af Jesus og derefter vovede at slippe trygheden i sin rigdom.
Søndag er altid "Opstandelsesdag" også i fastetiden. Vi tilbragte resten af denne søndag i Dyrehaven, hjemme med god mad og sidst i biografen men Monica Z.

Saturday, March 22, 2014

Fordybelse kan også være at ordne

Hvis man synger lige så stille, gør det nok ikke noget:-)
 Denne uge har været intensiv for mig. Efter et hyggeligt besøg i det Nordjyske i weekenden, skulle jeg til Stockholm for at arbejde sammen med kollegaer i lederskabet i Equmeniakyrkan. Vi havde gode dage, ingen problemer, bare mange, mange ting på dagsordenen. Efter to intensive døgn kørte jeg i tog hjem til København. Her var det meningen, jeg skulle sove og ad sted igen næste dag til regionen, hvor både hyggeligt og mere kompliceret arbejde ventede. - Men nej, sådan skulle det ikke være. Min krop lukker ned, hvis den synes, det går for stærkt. Jeg vågner med hovedpine, kan ikke holde noget i mig (heller ikke piller), kan ikke tåle lys og er i det hele taget ikke til noget som helst. Derfor blev jeg nødt til at aflyse mine aftaler, og andre måtte tage opgaverne.
 Det tager et døgn, så er det ovre og jeg er bare lidt mat. Derfor kunne jeg godt tage ad sted dagen efter, så det gjorde jeg naturligvis. I Malmö skulle jeg bla. være med til at forberede en retræte! Åh det glæder jeg mig til. Efter at have ordnet det, jeg skulle, har jeg tilbragt resten af fredagen og lørdagen med at rydde op i køkkenet - alle skuffer og skabe, krydderier, dåser, flasker, poser og glas. Det er blevet så fint.
I morgen kommer husbond hjem. Han har været i Zimbabwe en uge. Han er savnet!

Wednesday, March 19, 2014

Lykkelig læsning

Lille Amos, hans mor Fanja og hans far Arie


”En fortælling om kærlighed og mørke”
Så fik jeg læst de sidste sider – igen. 638 i alt. Og jeg har trukket læseoplevelsen ud, læst sætninger, afsnit og sider om igen. Jeg har været helt betaget af denne selvbiografiske roman om en dreng – fra fødsel til voksen – ikke bare voksen med forældreopgøret, der førte til livet i Kibbutz Hulda, men frem til skrivende stund i byen Arad i Judæaørknen. Amos Oz er født i Jerusalem i 1939 af forældre, der er indvandrede, fra Rusland og Polen, sammen deres familier. Amos vokser op som enebarn i en lille mørk lejlighed. Begge forældrene stiller mange krav til ham og har store forventninger om at han skal indfri deres egne bristede forhåbninger. Moren er en melankolsk drømmer, smuk og med naturlig og umiddelbar indflydelse på de forskellige samlinger af mennesker, hun er en del af. Det meste af tiden arbejder hun dog i hjemmet og tilbringer al sin øvrige tid med at læse. Faren er meget belæst, en forskertype med en berømt professor-onkel, der ikke lader ham komme til, for ikke at blive beskyldt for nepotisme. Faren taler uafbrudt – forklarer ords betydning og sammenhæng mellem sprog og begreber, som om han er bange for stilheden, han beskrives som en hundehvalp, der forsøger at gøre opmærksom på sig selv. Der tales politik, diskuteres litteratur, filosofi og historie og drengen inddrages i de voksnes samtale som en ligeværdig partner.
Omkring den lille familie er den større – bedsteforældre, onkler og tanter – og andre farverige voksne. Særligt skildringen af bedsteforældrene er fantastisk! – Jeg har leet og grædt, men mest smilet og læst og læst.
Hurtigt – allerede på bagside og inder-flap – er det klart, at moren begår selvmord i 1952, da Amos er 12 år gammel. På en måde er det omdrejningspunktet i hele bogen. Han fortæller, nøgternt og konstaterende om dette rædselsfulde vilkår i sit liv. Alligevel er det ikke en dyster bog. Den er fuld af drengens nysgerrighed, overlevelsestrang og beskrivelse af længslen efter det fysiske, anderledes liv som Kibbutzen repræsenterer, sat op imod det blodfattige, støvede liv blandt bøger og reoler.
Han vælger Kibbutzen som et fader-oprør, men kan ikke løbe fra, at han er en læser – og en forfatter. Heldigvis! Og undervejs forløses hans forfatterskab af kvinder.
På bogens bagside står (som du måske husker?) et citat fra La Repubblica,
HVIS DU BLOT HAR TO DAGE TILBAGE AT LEVE I, ER DER EN TING, DU BØR GØRE, HVIS DU VIL DØ LYKKELIG: DET ER AT LÆSE DENNE BOG”
Nu har jeg læst den. Jeg har ikke lyst at dø. Men jeg er lykkelig over at have læst ”En fortælling om kærlighed og mørke”

Sammen med smukke Nily, den helt uopnåelige pige i kibuzzen, som Amos Oz nu har været gift med i  over 50 år

Sunday, March 16, 2014

Nordjylland!

 Vi har et par dage i Nordjylland - der er blevet tid til at besøge forældregraven på Elling Kirkegård. Her stod hyacinterne i fuld flor og duftede dejligt!
 I Strandby Metodistkirke var der blomster på bordene fra gårdsdagens Café Qvindfolk, som jeg desværre ikke nåede. Det var ellers et fint program, hørte jeg. Vi kunne ikke køre hjemmefra før kl. 8 lørdag, og der er jo et stykke vej herop.
Det var igen en glæde at komme til gudstjeneste og opleve mange mennesker i kirke, pigekor, dejlig musik, engagerede præster og fællesskab ved kirkekaffen bagefter.
I morgen går turen til Stockholm for mit vedkommende. Husbond skal til African University i Zimbabwe. Godt datterbarnet passer huset hjemme i Kbh.

Friday, March 14, 2014

Jeg laver altså andet -

 - end at læse! Jeg køre fx i tog over broen til Sverige - ofte i dejligt vejr. Efter rejsen til Israel tænker jeg på Øresund, også som vandet der reddede mennesker fra døden. Vores guide mindede om, at én ting var danskerne, som satte livet på spil for at sejle jøder over sundet, en anden sag var, at Sverige faktisk var villig til at tage imod dem! Det var ingen selvfølge i verden, som den så ud. Hm - hvordan er det med at tage i mod mennesker på flugt i dag?
Onsdag i Lund deltog jeg i middagsbøn i Domkyrkan og var bagefter med til lunch i Pilgrimscentret.
Tilbage i København i det skønne vejr. På en løbetur kom jeg forbi nok en gravsten over et savnet menneske. Jeg tænker ofte på ham, når jeg ser alle de tomme dåser, som ligger og flyder over alt!
Fredag aften tilbragte jeg i kirken i Furulund, hvor køkkenet godt kan ses som et hjerte i huset. En herlig lille, men levende menighed. Ikke mindst de mange børn satte dejligt præg på aftenen. God mad, sang og fællesskab var også en del af samlingen. Tak for det! Jo, der sker lidt forskelligt i mit liv.

Thursday, March 13, 2014

Afsløring!

Jeg er faldet totalt i. Læser og læser. En fortælling om kærlighed og mørke - om den lille dreng Amos, født i Jerusalem, om hans bedsteforældre og forældre der emigrerer fra Rusland og Østeuropa og om at være enebarn af to frustrerede forældre. Han skriver formidabelt. Jeg er helt solgt! Heldigvis har jeg 300 sider tilbage. Og jeg har flere af hans bøger liggende! Du kan læse en anmeldelse HER

Wednesday, March 12, 2014

Nyt fra vandkanten

KLUMPFISKEN
En dejlig film - loyal og ordentlig. Den ku' vi godt li' - Men på vej hjem kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om en evt. to'er bliver lidt i retningen af "Crocodile Dundee in LA."

Tuesday, March 11, 2014

Ikke flere nysgerrige?

 Hmm - er det virkelig bare Madame, som gerne vil vide, hvad jeg læser?
 Det er en fantastisk bog - heldigvis er den på over 600 sider.
 Og jeg har flere bøger af samme forfatter liggende.
Men det må gerne tage lidt tid, inden jeg "dør lykkelig!"

Monday, March 10, 2014

- hvis du vil dø lykkelig!

18,5 grader har det været et sted i København i dag. Da vi gik gennem Kongens Have forleden, var der ikke mange krokus at se. Men i dag var de fleste vrimlet op og på plads. Snart er hele pladsen foran slottet fyldt med skønne blomster i flot mønster.
Jeg har tilbragt en stor del af dagen sammen med Nina, som jeg har gået i gymnasiet med. Det var hyggeligt at blive opdateret på hinandens liv. Som bloglæsere ved, besøgte jeg vores fælles klassekammerat Lene, da vi var i Israel for nylig. Ellers er det 8 år siden, jeg sidst har set nogen af dem.
 - Og så er jeg begyndt på en bog, hvis bagside lyder sådan: "Hvis du blot har to dage tilbage at leve i, er der en ting, du bør gøre, hvis du vil dø lykkelig: Det er at læse denne bog."

Sunday, March 9, 2014

Søndag på begge sider

 Dagen begyndte tidligt - der er ikke meget trafik over Öresundsbron kl. 7.30 en søndag morgen. Vejret var dejligt, luften klar. Dagens gudstjeneste skulle fejres i Knislinge ved Kristianstad - en køretur på et par timer fra Stokhusgade, hvor vi bor. Vi var ikke mange, men havde et par dejlige timer sammen i kirken.
 Tilbage i København nåede jeg afslutningen på koncerten med børnene og de unge, som har deltaget i Young Copenhagen Gospel festival. Der var liv og gang i hele det store kirkerum, og alle de "grønne" sangere gav alt, hvad de havde i sig.
 På køkkenbordet i lejligheden står denne skønne buket - en gave fra nogle af deltagerne i Israels-turen. Buketten står  køkkenet, fordi det er der, vi opholder os mest - den gjorde godt og glæder!
 Også i byen er der blomster - masser!
Vores lille gade begynder ved kirken. På denne side hedder den Krusemyntegade - den er også fin!

Saturday, March 8, 2014

Forårsdag i København

 Vejret har været dejligt hele dagen - det var svært at holde sig indendøre. Først gik vi tur ved Tårbæk havn. Her mødte vi en forårs-bader, eller hvad de nu hedder på denne tid af året. Bad, kunne man måske heller ikke sige - det gik i hvertfald stærkt med at komme op.
 I Botanisk Have er der gang i blomsterne - og så gik vi ind i byen for at finde et sted at drikke kaffe. Og sol skulle der være! - Men det synes alle andre også, så det endte med en stol i skygge og læ - og det var helt ok.
Senere løb jeg en tur, og her var der stadig mennesker i alle aldre, som hyggede, snakkede, fodrede og nød det gode vejr.

 Tilbagevejen gik over Holmens kirkegård, hvor en af mine yndlingsforfattere havde fået et par appelsiner foruden blomster, lys og en enkelt ti-krone på sin gravsten.