Thursday, February 27, 2014

Örestrand

 I går bestod en del af dagen af besøg på Örestrand som er et kursus- og feriested eget af kirken. Her ligger en fin kirkebygning, og der er forskellige muligheder for overnatning: hotel, vandrehjem, campinghytter og plads til campingvogne.
 Mange konferencer og konfirmandlejre er afholdt her, menigheder har holdt weekender og husene har dannet ramme om ferier for mange familier. Stedet ligger lidt syd for Kullen og en vandrings-sti, som går rundt om hele Kullaberget ligger på grunden helt nede ved Øresund.
Mødet i går var en samtale om, hvad Equmeniakyrkan kan bruge dette spændende sted til i fremtiden.

Wednesday, February 26, 2014

Hjemme!

Der blomstres på Kastelsvolden! Sådan så det ud i går, da jeg løb den første tur i lange tider. Denne vinter er det ikke blevet til, hvad det skulle. I dag har jeg siddet i bilen i flere timer, men i morgen bliver det Öresundståget igen! At være regionsleder indebærer at være rundt i regionen - møde med mennesker, samtaler, ideer - alt sammen spændende. Jeg må heller se at komme i seng. Det kører tidligt i morgen, det tog jeg skal med! Sov godt derude.

Tuesday, February 25, 2014

De sidste tider

 Lørdag aften gik nogen af os en tur på "Det nye"Jerusalems gamle hovedgade, Ben Yehuda opkaldt efter manden, der om nogen drev beslutningen om, at hebraisk skulle være sproget i staten Israel og ikke fx jiddish. Denne gade er fyldt med turistbutikker men også med folkeliv og unge mennesker - måske særligt denne aften, hvor sabbaten er ovre, og de igen kan mødes med vennerne.
 Søndag var delt i to - formiddagen tilbragte vi i Yad Vashem museet til minde om holocoust. Her er  mange forskellige mindesmærker, træer plantet for fx. det danske folk, kong Christian d. 10'ende, Oscar  Schindler og andre mennesker, der har gjort en indsats for at redde jøder fra nazisternes udryddelse. Mindesmærket med børnene fortæller historien om hvordan en lærer, der havde både jødiske og ikke-jødiske drenge på sin skole, blev bedt om at udlevere de jødiske drenge - og selv tog med dem - de døde alle i kz-lejr.
 Mindehallen med navne på udryddelses-lejrene og flammen er et knugende sted - et helligt sted.
 Den anden halvdel af dagen tilbragte vi i Betlehem. Byens navn får de fleste danskere til at tænke på jul, krybber og engle. Men dagens virkelighed indbefatter også en 8 meter høj betonmur, som afskærer byens befolkning fra Jerusalem, hvor mange af dem har arbejde. Betlehem ligger på Vestbredden. Byens kristne befolkning bliver stadigt mindre, da deres livsvilkår er meget tung - klemt mellem de muslimske palæstinensere og det jødiske Israel. Ved muren standsede vi og så på grafitti - bla. af den berømte kunstner Banksy, men også af lokale.
 At der også havde været metodister forbi, ovenikøbet United Methodists, kunne man se af "Korset &flammen"
Naturligvis besøgte vi den  gamle Fødselskirke, som er en af de tre kirker i landet, som stammer tilbage fra kejser Constantin og hans mor Helena i det 4. århundrede. For at komme ind i kirken må man bøje sig, da den oprindelige dør er muret til pga. hærgende horder, der på heste red ind og ødelagde. 
I Den Lutherske Julekirkes kuppel står englenes sang "Ære være Gud…" naturligvis på arabisk
 I Betlehem er der mange kirker. Vi gik en tur gennem den gamle by og besøgte her Den Lutherske Julekirke. Præst ved kirken er Mitri Raheb, tidliger gæst ved Danske Kirkedage. Han har skrevet flere bøger, en af dem er oversat til dansk og udgivet på Boedals forlag: "Betlehem under belejring"  en absolut læseværdig bog, der uden omsvøb fortæller om det hårde liv i byen. Se også hjemmesiden for foreningen Betlehems venner, hvis du vil vide mere.
Den arabisktalende lutherske menigheds salmebøger

Maleri fra kirkens center, der bla uddanner kunstnere. Her fremstilles også de små glasengle, som Folkekirkens Nødhjælp sælger, fremstillet af smadret glas fra uroligheder i byen.
Ved siden af kirken ligger Det internationale Center, hvorfra der drives et opfattende arbejde - her uddannes kunstnere,  her er klubber for børn, vores palæstinensiske guide i Betlehem var uddannet her - gå selv ind og læs mere.
Humoren fejler ikke noget i den belejrede by!


 Sidste besøg var på "Hyrdernes mark" - her ligger en hule, hvor Jesu fødsel kunne have fundet sted. En anden hule ligger, hvor den gamle Fødselskirke ligger. Vi sang julesange og læste juleevangeliet sammen. Vores palæstinensiske guide lærte os forøvrigt, at pastor Mitri Raheb siger, der findes 6 evangelier, som alle fortæller om Jesus - de fire kendte: Mattæus, Markus, Lukas og Johannes og de to sidste: De hellige steder i landet og mødet med menneskene der. De fire første kendte vi alle - de sidste to har vi oplevet de seneste 10 dage.
Jeg havde ikke råd til at tage denne ikon med hjem som souvenir -  men et billede af den kan vi dele her på bloggen.

Hjemrejsen gik efter planen - vi landede i Aalborg og spredtes derefter rundt i landet, de fleste mod nord - dem der havde længst, til Bornholm. Datterbarnet, husbond og jeg havde en køretur til København, hvilket var helt fint, der var meget, vi skulle snakke om. Det er der sådan set stadigvæk. I dag er det tirsdag, vi har fået sovet ud og ordnet vasketøj. - Tak til hele holdet for en fantastisk dejlig tur! Og her er en hilsen fra Landkredsen: Lars Lillholts sang om julenat i Bethlehem

Sunday, February 23, 2014

I al hast!



Der bliver ikke megen tid til at fortælle om lørdagen - fridagen. Det er allerede søndag morgen og vi skal sidde i bussen om 10 minutter. For da er klokken 8 og vi skal til Yad Vashem, mindeparken for de 6 mio. jøder som blev dræbt under 2. verdenskrig. I går var vi på spændende besøg i Swedish Christian Study Center - 


- og rundt i byen

Dagen sluttede bla med besøg i skriftrulle-museet og en aftentur på Ben Yahuda - byens gamle strøg.

Saturday, February 22, 2014

I gravhaven

 Fredagen begyndte i Gordons gravhave. Denne skønne plet er en oase midt i byens mylder. Haven er skabt omkring en klippe, som på afstand ligner et kranie - Golgata betyder hovedskal  og en grav fra Jesu tid. Haven vandes af en mægtig cisterne, den tredie største i Jerusalem, så måske har der ligget en have også den gang. Flere ting tyder altså på, at dette kunne være det oprindelige Golgata og begravelsessted, hvor Jesus blev korsfæstet, gravlagt og opstod fra døden. I hvertfald ånder stedet fred og giver plads til meditation og glæde.
 Haven passes af frivillige, der også viser rundt. Her fejrede vi nadver og lyttede til fortællingen om Jesu død og opstandelse.

 Graven er en klippehule med en rille foran. Heri har man kunnet rulle stenen for og fra. - Fra Gordons have tog vi til Zionsbjerget, hvor vi besøgte fangehullet, hvor Jesus og senere Peter har siddet. Der er flere kirker - en af dem hedder "Hanegalskirken," fordi det var her, Peter fornægtede Jesus 3 gang. "I det samme galede hanen" - som Jesus havde forudsagt, da Peter påstod, at han aldrig ville svigte Jesus: "Inden hanen galer to gange, har du fornægtet mig tre gange!"
 Efter frokost var der et punkt tilbage på dagens officielle program - besøg i et diamant-sliberi. Diamanter findes ikke i Israel, men slibning og production af diamanter er Israels næst vigtigste eksport. Vi fik en hurtig gennemgang af diamanternes vej fra rå sten til kostbare smykker. I butikken var der både udsalg og rabat, men det var ikke meget, de fik solgt til os (her! - andre steder bliver der handlet en del)
Jerusalems skomager
 Resten af dagen tilbragte nogle af os inde i byen - her sidder vi ved Damaskusporten og ser på gadehandel medens jøderne strømmer forbi på vej mod synagoger og Vest Muren, på vej til bøn. Sabbaten begynder, når de første tre stjerner er synlige på himmelen - i går var det klokken 17.05. Da var vi en stor flok ved Muren. Og det er en ubeskrivelig oplevelse! Jeg kan ikke dokumentere med billeder, da det er totalt forbudt at tage billeder. I dag er det sabbat - og meget er anderledes. Kaffemaskinerne er slukkede, elevatoren kører uafbrudt - man må ikke arbejde: tænde ild eller maskiner fx. På vores hotel begynder nogen af gæsterne morgenmaden med bønnen inden de deler et glas vin. Jo, vi er i Jerusalem og det er hviledag.
Men vi skal ud og opleve!

Thursday, February 20, 2014

To i en!

En bloglæser har efterspurgt et billede af  sin mor. Det kommer her!
 Tirsdag var en lang busrejse. Fra det grønne Gallilæa og ned i ørkenen. Her
 besøgte vi Ein Gedi - en oase med indtil flere vandfald. Men først stoppede vi ved et "Dåbssted" ved Jordanfloden. Jeg har ikke været her tidligere, men det var et dejligt sted. Her var en del kirker, hvilket vidnede om, at der er traditionen for, at det kunne være her, Johannes Døber fik lov at døbe Jesus. Også i går var der mennesker, som blev døbt, men flere, som bekræftede deres dåb på forskellig vis.
 I Ein Gedi, oasen, gik vi op til vandfaldene og tog en masse sjove billeder undervejs. Men det var ikke her, der skulle bades. Det foregik i Det Døde Hav, som ligger 420 m under havets overflade. Søen har intet afløb, i stedet fordamper vandet fra overfladen, så koncentrationen af salte bliver utrolig stærk. Man kan ikke svømme, men flyde kan man slet ikke lade være med!

 I dag begyndte vi oppe på Oliebjerget. Med en fantastisk udsigt over byen fik vi fortællingen om Jerusalems historie. På vej ned ad bjerget besøgte vi Tårenes kirke, hvor Jesus græd over byen.
 Ved bjergets fod ligger Getsemane have, hvor vi læste om de sidste timer inden Jesus blev taget til fange Skærtorsdag. "Jesus frem ad vejen drager," sang vi også.
 Ved Grædemuren oplevede vi Bar Mitzva - de 12'årige drenge, som læser af Toraen første gang og fejres med fest og karameller. Jeg stod naturligvis på kvindesiden, men da jeg opdagede, at de pårørende mødre, søstre og tanter hang ind over hegnet og tog billeder, så gjorde jeg ligeså.
 Nogen gik Via Dolorosa og andre af os tog en taxa over til Jaffa porten. Lige inden for den, ligger Swedish Christian Study Center hvor vi fik husly og mødte gæstevenlighed. Jeg fik lavet en aftale om besøg på lørdag, hvor en stor del af gruppen vil besøge centret og høre om deres arbejde. Det glæder jeg mig meget til. Jeg traf kollega, præst i Equmeniakyrkan Lotta Thordson og hendes mand. Klik på Lottas navn, så kommer du til hendes blog om opholdet som frivillig på centret.
Sidste billede er en kopi af en gammel mosaik af Jerusalem. Dagen afsluttede vi med en bustur rundt om byen og bl.a. igennem det ortodokse kvarter Mea Shearim. Vi oplever så meget, at det er svært at holde sammen på det hele - det kommer nok, når vi kommer hjem engang. Fik jeg nævnt, at solen skinner fra en skyfri himmel og at det er over 20 grader varmt om dagen?

Tuesday, February 18, 2014

Spændende møder!

Søen har mange navne, Genesaret, Tiberias, Gallilæa og så det hebraiske Kinnaret, som betyder harpe efter søens form. I Evangeliernes første del fylder søen meget. Det er her Jesus bor, kalder sine disciple, underviser og udfører undere. Det er helt specielt at være her, intenst og fredfyldt på en gang. Ikke langt fra stedet, hvor vi bor, ligger en kibbutz, Ginossar hvor de udstiller en båd, der er 2000 år gammel, altså fra Jesu tid. Den er kommet til syne, da vandstanden i søen var lav, og selve redningsarbejdet har været et langvarigt projekt. Vi kender det fra vikingeskibsfundende i Danmark. Vi fik en spændende faglig vurdering af bådens kvaliteter fra Lars, kendt fra forrige indlæg.
Ude på søen så vi lidt senere, hvordan nettene skal kastes, nogle af vore egne eksperter fik lov at prøve - og det var ikke helt let! Da båden på et tidspunkt lå stille, læste vi en af de mange beretninger om Jesus og fiskerne, og så sang vi Grundtvigs og Carl Nielsens "Der sad en fisker så tankefuld."
I en af de mange souvenir-butikker traf vi en gruppe, som alle troede var mennonitter eller amish-folk. Men nej, de var "bare baptister fra Tyskland." Hvad forskellen er, blev vi aldrig klar over, men på klædedragten (og dåbssynet?) lignede de - mænd med skæg og hat, kvinderne i lange skørter og med kyser. Gad vist, hvad andre mennesker tænker om vores gruppe?
I går kunne man købe sit eget Jesus-barn. Dagens tilbud var et "nadver-kit"

I en anden Kibbutz var vi på besøg i banan-plantagen. For mig ledte det tankerne tilbage til forrige uges besøg i Ecuador. Denne gang fik vi dog en fyldig beskrivelse af banan-produktionen, hvor jeg sidste gang gik alene rundt og nød den særegne plante med de sære frugter.
Frokost spiste vi som picnic ved Sachne, en nationalpark med varme kilder. Her badede vi i det lune vand. Flere havde megen fornøjelse af, at lade søens fisk snappe hård hud af fødderne.
I Beit Shean så vi den store gamle romerske by - på amfiteaterets scene sang Birgitte og Maria for os og uden elektronisk forstærkning hørte vi dem tydeligt helt oppe på de bagerste pladser - fascinerende!
Dagens højdepunkt - for mig og for flere af deltagerne - var, at Lene Hjort, som også hedder Ruth, dukkede op. Lene og jeg har gået på Østre Borgerdyd gymnasium i s'klassen fra 1973 - 76. Lene har boet i Israel næsten hele sit voksne liv, og vi har, siden skolen, kun set hinanden to gange til studenterjubilæer. Lene har altid sagt, at hvis vi kommer forbi, skal vi bare sige til. I dag kom vi forbi - og hun bød inden for i sit hjem i Kibbutz Neve Ur. Hun fortalte engageret om livet og bevægelsen og om at konvertere. Lene ligner sig selv fra skoletiden - og det var så dejligt, at ses! Tak, ikke bare fra mig men fra hele holdet!

Monday, February 17, 2014

Andendag!

 Mandagen begyndte med et besøg på Tabors bjerg. Her kan bussen ikke køre op, så vi måtte skifte til taxaer med plads til 14 i hver. Det var mere betryggende, end sidst, vi var her. Dengang kørte chaufføren, op ad den stejle vej med de mange serpentinersving, med den ene hånd på rattet, mens han talte i mobiltelefonen, han holdt i den anden hånd. Selve Taborbjerget rejser sig 562 m over sletten. På toppen ligger en skøn kirke bygget til minde om, da Jesus tog Peter, Jakob og Johannes med sig op på bjerget, og Moses og Elias viste sig for dem. Derfor kalder vi det også "Forklarelsens bjerg." Jesus talte her med de to gamle (forlængst afdøde) kæmper om det, der skulle komme - nemlig hans død og opstandelse.
Kirken på "Forklarelsens bjerg"
 Herfra tog vi til Nazaret Village, et frilandsmuseeum der viser livet på Jesu tid. Det var meget fint lavet, vi så hvordan man behandlede korn, vin og olie, der var hyrder med får og geder og levende værksteder.
Her kunne man købe sin egen Baby Jesus

 I tømrerværkstedet imponerede Lars med sine faglige færdigheder som skibsbygger. De to mænd fik en god samtale inden vi gik videre til kvindeafdelingen.
 Her blev farvet og spundet garn. Man fik en fornemmelse af, hvordan Maria og Josef har levet i byen for 2000 år siden. Vi afsluttede dette besøg med at spise et dejligt måltid, som skulle ligne det, man spiste på Jesu tid. Jeg tror, man spiser nogenlunde den samme slags mad i dag - god mad, var det i hverfald.
Uden for Bebudelseskirken flashede Datterbarnet sin tatoo og læste "Magnificat", Marias lovsang fra Lukas evangeliet
 Inde i selve Nazaret,  en by med 70000 indbyggere, heraf mange kristne, besøgte vi den imponerende Bebudelseskirke. Det er en af mine favorit katedraler. Her kan man se, at beton kan være et meget smukt bygningsmateriale.
 Kirken er i to etager - en krypt bygget over en gammel kirke med ruiner af Marias hus inkluderet. Herfra kan man se igennem kæmpe-stjernen i taget op i selve kirkerummet - fyldt med billeder fra hele verden forestillende Maria med Jesus-barnet, som de ser ud i alle mullige forskellige folkeslag.
Udsigten uden for Ordet og Israels hus
På vejen hjem besøgte vi Ordet og Israel, der har bygget et nyt skøn hus med udsigt over Gallilæasøen. Vi hørte om deres arbejde og mødte nogle af de unge, som er på 3 måneders ophold - en af dem var fra Strandby!
Så blev der tid til at handle i en fin butik med krydderier og Israelske delikatesser. Det var dejligt. Knap så sjovt var det, at skulle forklare (eller forsøge!) en israeler, hvorfor giraffen Marius blev aflivet i København ZOO! - Nu sænker freden sig over huset, hvor vi bor. I morgen drager vi videre på spændene eventyr i Jesu fodspor. - Jesus, min Herre!