Tuesday, September 29, 2015

Septemberdage

 Dagene går lidt i et. Jeg har svært ved at huske den ene dag fra den anden. Der sker mange gode ting, og arbejdet er spændende. En pause i København blev benyttet til besøg på Den Kongelige Porcelænsfabrik, hvor de fejrede fødselsdag for det musselmalede - skønt at skue. Og lidt musselmalet har vi vel alle?
 De havde dækket borde fra forskellige årtier - og viser hvor tidløst mønsteret er.

 Søndag var jeg i Eslöv, hvor Equmeniakyrkan har en menighed, der består af to foreninger med baggrund i forskellige kirkesamfund. Denne søndag havde de fælles gudstjeneste med pinsemenigheden. Vi havde en dejlig gudstjeneste - men jeg fik ikke taget billeder, hvad jeg ellers plejer. I stedet får du et billede af et af de smukke huse fra dengang, Skåne var dansk.
 Natten til mandag burde jeg sove, for jeg skulle tidligt op og med toget. Jeg satte dog telefonen til at ringe, fordi jeg ville se den røde fuldmåne. Jeg vågnede af mig selv og havde ikke behøvet klæde mig på, for vi kunne se det smukke himmellegeme fra et vindue. Det var ikke let at tage gode billeder med telefonen - folk med gode kamera har dokumenteret meget flottere - men for mig var det fascinerende at tænke på, hvad det var, vi var vidner til. Skaberværket er forunderligt. Men som dagens prædiken sagde, så er det Skaberen, som skal æres. Det falder mig let i lyset af den røde fuldmåne.
Nu sidder jeg igen i "mit" tåg. Jeg har netop talt i telefon med min kære søster. I dag er det er 84 år siden, vores mor blev født. Hun døde for 15 år og 2 dage siden. Vi savner hende men glæder os over at leve i opstandelsens lys!

Saturday, September 26, 2015

Urolige hjerte


Billedet er fra en plakat på en café i Malmö. Ordene er gode. Uroen er en velsignelse, som får mig til at handle - eller flytte mig. Vi er skabt med forskellige sind. Mit er uroligt og sjældent i hvile. Jeg kan være stille i dagevis på en retræte. Og jeg kan sidde på en bedeskammel i timevis. Men mine tanker er altid i gang. Jeg kan udmærket være til stede i en samtale eller arbejdssituation. Men når jeg skal arbejde selv - skrive, eller læse - så er jeg verdensmester i overspringshandlinger.

Kirkefader Augustin siger: "Du har skabt os til dig, og vort hjerte er uroligt, til det hviler hos dig"

Wednesday, September 23, 2015

Med hjerte og hænder

Equmeniakyrkans diakoner bærer dette hjerte/kors, som de modtager ved ordinationen
 Tirsdagen tilbragte jeg i Växjö sammenmed diakoner fra region Syd, Øst og Vest i Equmeniakyrkan. Vi havde samtaler om uddannelsen, vilkår som ansat, arbejdsopgaver, teologi, netværk og meget mere.

 Sammen med to af "mine" diakoner fik jeg lov at stå for indledningsgudstjenesten. Vi havde valgt "tjeneste" med udgangspunkt i teksten, Johannes 13: 1 - 17, hvor Jesus vasker disciplenes fødder, som tema. Her kalder Jesus til at gøre, som han gør. - Jeg er overbevist om, at en diakonal, altså tjenende kirke med medmennesket i centrum, er hvad Gud vil og verden har brug for.
Lennart Renöfelt, regional kyrkoledare i Mitt holder sammen på det diakonale perspektiv i Equmeniakyrkan

Monday, September 21, 2015

2 døgn i stilhed

 Vi var 15 deltagere og 2 ledere på Örestrand. 2 døgn i stilhed - kun med naturen, Bibelen, bønner, gudstjeneste og hinanden.

 Vi er ledere fra forskellige menigheder i Equmeniakyrkan, RegionSyd.

 Vi tændte lys som udtryk for vores bønner, vi skrev bønner, vi sang salmer og sange - vi levede, åndende og kom ned i gear og tanker.
 Nu er vi hjemme igen - hver for sig men en erfaring rigere.

Wednesday, September 16, 2015

Vandring - frem og tilbage er ikke altid lige langt!

Der sker meget i disse dage. EU viser sig ikke at være i stand til at håndtere resultaterne af krige og forfølgelser i Syrien. I dag gik min rejse mod Sverige fra Hovedbanegården og ikke som almindeligvis fra Østerport. Her står dette opslag.
I den store hal var opsat intermistiske boder, hvor hjælpere og tolke kan henvende sig. Jeg hører til dem, der er overbevist om, at vi skal organisere og forhandle os til en løsning. Mennesker på flugt har krav på beskyttelse. Det er helt grundlæggende og centralt i kristen tro og menneskesyn - og i al sand religion. Et samfund skal måles på, hvordan vi behandler de svageste - det gælder også det store europæiske
I kontrast til flygtningene på motorveje og banegårde, har jeg lige købt nye vandrestøvler for at deltage i en pilgrimsvandring for miljøet. Der er naturligvis ingen modsætning mellem at tage vare på miljøet og at tage sig af sit medmenneske - det hører til forvalteropgaven, Gud gav os ved skabelsen. Men det føles alligevel lidt luksuriøst at gå på landevejen i torsdags. Jeg var med på den sidste strækning i Sverige - den mod Lund - i den store pilgrimsvandring mod FN's klimatopmøde i Paris i november.
 På vejen besøgte vi smukke kirker i Skåne fra den gang, Skåne var dansk. Pilgrimskorset er nyt. Det er beregnet til at tage med på vandringer. Må Kristus være med alle som flygter og vandrer - må Han bevare dem fra alt ondt og lede dem til fred og alt godt!
Maria statuen er også ny - en kopi af den gamle som nu er kommet på museum. Den viser os et usædvanligt billede af mor og barn - hun med blottet bryst. Maria er et forbillede for os. Hun siger "ja" til kaldet uden betingelser og hun giver liv. Derfor er hun kronet, som en dronning, selvom hun var en ung og almindelig pige.
Livet går videre. Vi vandre alle en livsvandring. Men frem og tilbage er ikke altid lige langt. Det er ikke det samme, at pilgrimsvandre som at flygte for sit liv. Min tro er, at vi alle er i Guds hånd!

Saturday, September 12, 2015

ISRAEL - skal du med?



20 - 29 februar 2016 er husbond og jeg ledere for en rejse til Israel. Har det interesse?   
Se hele programmet: KLIK HER

Tuesday, September 8, 2015

Hjem - kære hjem. Eller noget om at ikke behøve flygte.

Da vi kom hjem, fra den dejlige ferie hos min søster Birgitte og hendes familie i USA for 6 uger siden, var denne orkide lige sprunget ud. Jeg har pillet lidt visne blomster af, men den er stadig så fin og en glæde at se på hver dag. Jeg holder meget af mit hjem - planterne, bøgerne, de gamle møbler - hvoraf min oldefar har lavet et enkelt af dem - de nye ting, vi har købt sammen. Og jeg holder af vores lejlighed, som ikke er vores, men en tjenestebolig. Jeg har aldrig boet i andet end tjenesteboliger ud over de 3 år, hvor jeg boede på Metodistkirkens teologiske Seminarium Överås i Göteborg. Som præste-barn er jeg opvokset i lejligheder eget af kirken. Men jeg har altid boet i dejlige hjem. - Så meget desto mere er det svært at tænke tanken, at skulle behøve at flygte!
Min mormor blev "evakueret" under 2. verdenskrig, fordi morfar var taget af tyskerne og familien dermed var i fare. Frihedskæmperne bad hende hurtig pakke det mest nødvendige og gå under jorden, til faren var drevet over. Mormor fortalte senere, at hendes valg ikke var særligt rationelle - hun tog sine smykker og sin Bibel med! Og som hun selv sagde: "Hvad skulle jeg dog med mine smykker? Og en Bibel kunne jeg altid låne. Noget varmt tøj havde været mere fornuftigt." Ja, hvem ved, hvordan man ville reagere, hvis liv og sikkerhed blev truet, så vi blev nødt til at flygte? - Orkideen ville ikke komme med - det er helt sikkert! Lige nu glæder jeg mig over den og beder til at vore politiske ledere tager ordentligt fat og organiserer den folkevandring, der bl.a. leder mennesker ad min daglige vej til arbejde.

Sunday, September 6, 2015

Bio- og bytur

 Vi var inviteret til sølvbryllup i Nordjylland denne weekend, men jeg skulle indsætte en ny præst i Rosengårdskyrkan i Helsingborg i dag, så husbond måtte rejse alene. Datterbarnet og jeg havde en hyggelig lørdag aften sammen, hvor vi gik i biografen og så en helt vidunderlig film: Inderst inde. Den er helt genial - virkelig seværdig. Den handler om følelser på en sjov, pædagogisk og nyskabende måde. - I dag søndag tog jeg toget til Helsingborg og medvirkede i en dejlig festgudstjeneste i en fyldt kirke. Hjemme igen gik jeg en lang tur inde i byen - her kommer lidt stemningsbilleder:














Friday, September 4, 2015

Medarbejder-samling

Fra kapellet på Teologiska Högskolan, Bromma ved Stockholm
Jeg begynder mit 3. arbejdsår i Equmeniakyrkan i Sverige. Hermed er det også 3. gang jeg deltager i "Opstartsdage", hvor alle ansatte på de 7 regionskontorer og alle ansatte på det nationale kontor i Stockholm mødes. Vi er næsten 80 i kirken og ungdomsorganisationen. 
Vi mødtes mandag formiddag på kajen og sejlede ud til den ø, hvor vi skulle bo og arbejde i 2 døgn. Stockholm er en smuk by, som ligger på en masse øer og holme. Dagene indeholdt undervisning, oplysninger, praktisk arbejde, andagter og gudstjenester. Vejret var træls, så der blev ikke meget sport og løb, men vi havde en skøn nadverandagt ude i skoven under en klar stjernehimmel.

Jeg er taknemmelig over at få lov at være en del af dette fine fællesskab. Efter de to døgn var vi en gruppe som blev tilbage og arbejde med uddannelse og undervisning, så først torsdag eftermiddag, var jeg hjemme.