Sunday, October 31, 2010

Dejlig mad!

Så har jeg igen prøvet noget nyt! Jeg har lavet lammerullepølse. Og den er god!


Åndens frugt er selvbeherskelse!

I dag sluttede vi gennemgangen af Åndens 9 frugter med SELVBEHERSKELSE. For længe siden havde Louise og jeg aftalt med Rasmus, der dette år er ansat som medarbejder i menigheden, at han som en del af gudstjenesten skulle gå på line for os. Han kunne selvfølgelig i forvejen, men det er denne sommer, han er begyndt at gå på line. Da vi var kommet et stykke ind i gudstjenesten, inviterede jeg børnene og alle andre til at gå med ud i parken uden for kirken. Der havde Rasmus spændt sin line ud og vandrede frejdigt frem og tilbage. Han blev både beundret og klappet ad, inden vi gik ind og fortsatte gudstjenesten.
Et andet element i dag var denne bøn fra "Væven" af Martin Lönnebo:
Gud - må jeg ønske noget?
Naturligvis må du det, mit barn, svarer Gud
Må jeg ønske noget kostbart?
Selvfølgelig, svarer Gud, jeg giver helst kostbare gaver
Må jeg ønske noget umuligt?
Hvad skulle være umuligt for mig, svarer Gud tålmodigt
Så vil jeg ønske alle disse 9 Åndens frugter:KÆRLIGHED, GLÆDE FRED, TÅLMODIGHED, VENLIGHED, GODHED, TROFASTHED, MILDHED og SELVBEHERSKELSE

Saturday, October 30, 2010

Store lederdag i menigheden

Jeg har tilbragt det meste af dagen i kirken, hvor vi havde kaldt alle ledere sammen fra  de yngste spejderledere og op. Der sker så meget i kirken, at en del måtte melde fra, men de 20 mennesker vi var havde en fin og inspirerende dag. Vores gæst var baptistpræst Jan Kornholt  http://www.kornholt.dk/ der delte med os af sine studier af voksende menigheder i Sverige og London. Vi drøftede, hvilke af Jans iagttagelser, vi mener er vigtigst for os, og hvordan vi kan bruge dem i arbejdet. Der var enighed om, at kirken ikke er vores men er Guds redskab til at nå mennesker. Vi vil blive ved med at være orienterede mod menneskers behov, og ikke bare fortsætte som vi plejer, hvis der er brug for at gøre noget andet.
 Samtidigt er det vigtigt, at blive ved med at gøre det, som vi selv bliver inspireret og udfordret af.
 Vi sluttede dagen med det dejligste festmåltid med fisk og vildt og kage. At fællesskab og venskab er en væsentlig del af hemmeligheden ved de kirker, der vokser - det fortalte Jan os. Det tror vi også på. Og vi tror på en Gud, der altid er større og som elsker alle mennesker.
I morgen har vi 9. og sidste gudstjeneste om Åndens frugter. Selvbeherskelse! Og der kommer til at ske noget, som aldrig er sket ved en gudstjeneste før. Ikke hos os i hvert fald!

Thursday, October 28, 2010

Åbenbaringsbogen og alfabetets sidste bogstav!

Vi er nået til vejs ende. 2 gange har jeg været med gennem hele alfabetet. Jeg har bestræbt mig på at skrive indlæg om min tro og kirken, hvor jeg er præst. Alt har en afslutning. Vores alfabet ender med bogstav Å. I Bibelens sidste bog Johannes Åbenbaringen fortæller om "de sidste tider". Det er en barsk historie, som man let kan få galt i halsen. Samtidigt er det en bog, der har bragt trøst og håb til mennesker i tider med forfølgelser og modgang. Her fortælles om "Den nye Himmel og den nye jord". I Åbenbarinsbogen findes de smukkeste omtaler af Jesus, og her kaldes han også "Alfa og Omega - den første og den sidste, begyndelsen og enden, Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne" (Alfa og Omega er det første og det sidste bogstav i det græske alfabet).
Billedet, jeg har valgt, forestiller en gravsten, jeg holder af. Den er på Holstebro kirkegård og er sat over to mennesker, som var venner med mine bedsteforældre. På stenen er sat et tegn - en cirkel med en prik i midten. Lundahl Michelsen var FDFér og tegnet er et internationalt spor-tegn, der bruges af spejdere. Det betyder "Jeg er gået hjem"! Og det er præcis, sådan det er. Afslutningen er, at vi går hjem - hjem til Gud. Som er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Det gamle er forbi - se noget nyt er blevet til! - Tak for denne gang Alfabet-leg, fra A til Å.

Sunday, October 24, 2010

Dåbsklub-gudstjeneste

I dag havde vi to gudstjenester. Kl. 10 var alle de børn, der er døbt i kirken de sidste 6 år inviteret til gudstjeneste med overskriften:
Milde Moses Billeder kan ses ved at trykke på de understregede ord. Det var Louise Aaen og Camilla Fredsby, der havde tilrettelagt formiddagen, lavet midtergangen om til Nilen med siv og det hele og spillede rollerne i historien om Lille Moses, dog hjulpet af Sarah, som spillede Moses' søster Mirjam. Det var meget sjovt og fint.
Kl. var der inviteret til senior-gudstjeneste - igen med mildhed som tema. Jørgen indledte sin prædiken med historier om, hvordan vores toppolitikere af og til eksploderer i vrede. Bl.a. er der rygter om at statsministeren skulle have talt meget grimt til en TV2-journalist for nyligt. Men det er mildheden, der regerer. Han tog udgangspunkt i historien om kong David, der var så magtfuld og rig og havde masser af koner. Alligevel forelskede han sig i en af sine generalers koner, Batseba. For at få hende for sig selv lod han hendes mand Urias kæmpe på en post, hvor David var sikker på, at han ville blive slået ihjel. Det skete, og vejen var fri til at David kunne gifte sig med Batseba, der nu var en ærbar enke. Begrebet urias-post stammer herfra.Det var måske ikke helt i orden, men der var ikke nogen, der vidste noget, og sådan kunne historien have fortsat. Men Guds profet Natan kommer til David og fortæller en lille historie om en rig og en fattig mand, der levede i samme landsby. Den fattige havde kun et enkelt lille lam, som han passede som sit eget barn. Den rige mand derimod havde masser af dyr. Alligevel skete det, at den rige mand en dag skulle holde en fest. Han ville ikke slagte nogen af sine egne dyr og tog i stedet den fattige mands eneste lam og slagtede det til sine gæster. - Da kong David hørte den historie blev han rasende, sprang op og sagde at det dog var det mest hjerteløse, han havde hørt - den rige mand fortjente at dø, sådan som han havde opført sig! - Hvortil Natan svarede: Du er manden!  Mere skulle der ikke til - David forstod. Uden store argumenter og voldsomme armbevægelser. - Jesus siger et andet sted: Salige er de sagtmodige - de skal arve jorden! Og Paulus siger mildhed er en af Helligåndens 9 frugter i vore liv!

Saturday, October 23, 2010

Ømhed

Bogstavet Ø står i mit alfabet for: Ømhedens Gudsmoder, som denne ikon hedder. Min udgave er et foto af en ikon, jeg holder meget af billedet og har fået det indrammet. Det havde sin plads i gangen i det gamle hus. Endnu er det ikke kommet op at hænge på væggen i mit nye kontor, men det bliver det. Ikonen forestiller Maria og Jesus-barnet. Der er en ømhed, en fortrolighed og en kærlighed mellem mor og barn. Han er helt omsluttet af hende, hun beskytter ham og samtidig ser hun sorgfuldt hen over ham og videre frem og ned - men barnet ser op. Foran ham venter lidelse og død - men også opstandelse og sejr. I nuet, er han i hendes ømhed. "Ømhed" = at være medlidende og have omsorg.
"Moder Maria, svøb din blå kåbe af ubekymrethed omkring mig! Luk mig ind i din ømhed og omsorg"

Monday, October 18, 2010

3 dage i Skovhuset i februar. Eller 1 lørdag i Strandby i december


Torsdag d. 3. – søndag d. 6 februar
KYNDELMISSE-RETRÆTE i Skovhuset ved Sønder Vissing
"Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke". Midt i vinterens mørke fejeres kyndelmisse - lysfesten til minde om, at Jesus, verdens lys er kommet til os!
Vi vil tænde lys og tænde ild i brændeovnen, meditere over Bibelens tekster, bede tidebønner og fejre gudstjeneste. Mulighed for samtale med retrætelederen. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.
Leder. Charlotte Thaarup, 21380071. Vært: Lene Koch Bræstrup. Pris: 1150,-

Kan du ikke vente så længe - eller skal det bare være en dag:
Lørdag d. 4. december kl. 9:30 - 17 "Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys" Adventsretræte i Strandby metodistkirke

Sunday, October 17, 2010

Gladsaxe folkekor lagde vejen forbi!

Så har vi igen haft dejlig koncert i Strandby metodistkirke. Denne gang var det Gladsaxe Folkekor, der lagde vejen forbi. Vi fik buddet med ret kort varsel, og sammen Munkegården (det lokale seniorhus) blev der taget en hurtig beslutning. Gladsaxe Folkekor medvirker søndag ved Jazzy Days i Tværsted http://www.jazzydays.dk/ og de ville vældig gerne give en koncert mere, når de nu var på tur alligevel. Koret blev stiftet i 1986, da teaterdirektør Kaspar Rostrup manglede et kor til sine musicals på Gladsaxe teater. Koret lever videre, selvom teateres er lukket. Dirrigent er Christian Dahlberg og pianist Sverre Larsen. Vi fik bl.a. herlige sange af Outlandish og fra Disney musicals og forrygende klavermusik af Debussy og Grieg. Festligt, folkeligt og meget fornøjeligt!

Saturday, October 16, 2010

Æ for ÆGTESKAB

Bogstav Æ skal være en hyldest til ÆGTESKABET. Billedeksemplerne er fra fejringen af vores ægteskab ved den store sølvbryllupsfest for mere end 4 år siden (suk, hvor bliver tiden dog af!). Det var en fantastisk sommerdag, hvor vi blev fejret af familie, venner og menighed. Et godt ægteskab er virkelig værd at feste for. Det kan man gøre på mange måder, men at huske at glædes ved hinanden og livet sammen - det skal altid være med i det ægte skab!

Det er
 en del af præstearbejdet, at gifte folk. Jeg hører af og til præster beklage sig over den del af arbejdet. Begrundelsen er, at så mange bliver skilt igen og at det bare er for romantikkens skyld, at mennesker kommer i kirken. For min skyld kan man sagtens skille vielsen og velsignelsen, så alle par skulle på rådhuset først. Så kan man vælge den kirkelige velsignelse til. Sådan gør man i mange lande. Men det er da en speciel oplevelse, at få lov at erklære to mennesker at være "rette ægtefolk i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn". Jeg har intet imod kirkebryllupper - det er da skønt at se menneskers glæde, og at få lov at være kirke for deres familier og venner!

Jeg har ikke tal på, hvor mange par jeg har viet. En del af ægteskaberne er gået i opløsning igen. Jeg forsøger at huske ved samtalen forud for brylluppet, at minde om, at skulle det utænkelige ske, at der en dag kommer uoverstigelige problemer i samlivet - så bedes de henvende sig her igen! For heldigvis er det også min erfaring, at rigtig mange fastlåste situationer i et ægteskab kan løsnes. Ved tålmodighed og samtale. En smuk bøn til brug i ægteskabet kunne være denne keltiske bøn:
Må Guds fred være med dig, hvor han end sender dig
må han lede dig gennem det ukendte, beskytte dig i stormen.
Må han bringe dig hjem, fyldt af glæde over det underfulde, 
han har vist dig.
Må han endnu en gang bringe dig hjem fyldt af glæde!

Sunday, October 10, 2010

Store byer - og små

Det er så hyggeligt, at datterbarnet bor i Kbh. og er så glad for det. Selv boede jeg "bag voldene" de sidste 3 år, til jeg var i hendes alder. Jeg længes aldrig til storbyen og faldt forbløffende hurtigt til i den lille by, hvor vi har boet de sidste 22 år. Men jeg forstår godt, at storbyen er spændende for et ungt menneske. Måske særligt, når man er vokset op i en lille by, som den vores familie bor i! Selv nød jeg studenterlivet i Göteborg - en by der stadig står mit hjerte nær. Men Kbh. er nu også ok i mindre doser!

Thursday, October 7, 2010

ZAKARIAS' LOVSANG

Z i ABC-legen står denne gang for: Zakarias lovsang. Zakarias er omtalt i Lukas evangeliets første kapitel. Han er en gammel præst, gift med Elisabeth. De er fromme men barnløse. En dag i templet viser en engel sig for Zakarias og fortæller, at de 2 gamle skal blive forældre til sønnen Johannes. Zakarias vil ikke tro sine egne ører og øjne - og da slet ikke englen, og som et tegn bliver han stum, indtil drengen 9 måneder senere bliver født og skal navngives. Da mor Elisabeth siger til nysgerrige slægt og venner, at barnet skal hedde Johannes, henvender de sig til den stumme far for at få ham til at skrive, hvad drengen skal hedde. På tavlen skriver Zakarias: "Johannes er hans navn!" I det øjeblik er profetien opfyldt og den gamle præst får sin stemme tilbage. Med den udbryder han i en lovprisning, kaldet "ZAKARIAS' LOVSANG". Den er gengivet Lukas 1 vers 67 - 79. Den bliver brugt som morgenbøn bla. i klostre og bedes hver dag af masser af mennesker ud over hele jorden.
Lovet være Herren, Israels Gud,
for han har besøgt og forløst sit folk.
Han har oprejst os frelsens horn
i sin tjener Davids hus,
sådan som han fra gammel tid har forkyndt
ved sine hellige profeters mund:
at frelse os fra vore fjender
og fra alle dem, som hader os,
at vise barmhjertighed mod vore fædre
og huske på sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor vor fader Abraham:
at fri os fra vore fjenders hånd
og give ham at tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærdighed
for hans åsyn alle vore dage.
Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet,
for du skal gå foran Herren og bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen
i deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed,
hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
for at lyse for dem, der sidder i mørke
og i dødens skygge,
og lede vore fødder ind på fredens vej.

Monday, October 4, 2010

Rock i synagogen!

I går havde vi den flotteste
koncert
med Skt. Mariæ Skoles Big Band. Tryk på ordet koncert og se mange flere billeder. På kirkens hjemmeside kan du også høre klip fra tidligere koncerter. De er så dygtige. De spiller traditionel big band musik og nyskrevne arrangementer, som orkesterets dirigent Gert Nørgaard har skrevet. Det er fantastisk, hvad skolebørn kan lære!

Sunday, October 3, 2010

Støtte til udtalelse:

Til mødet med mine kollegaer i sidste uge gav vi vores støtte tildenne udtalelse, som Anne-vand-til-vin har skrevet et indlæg om. Jeg linker direkte - du kan ligeså godt læse det hos hende. Desværre kan jeg ikke lægge billeder ud i øjeblikket. Forhåbentlig kommer vores netforbindelse i orden inden længe!

Yderligheder???

Nå, men selvom jeg ikke har power på maskinen og derfor ikke kan oplade billeder, så får I historien til bogstav Y alligevel. Vi er som bekendt flyttet til ny tjenestebolig. Det er et dejligt hus, inde er der ny-malet hvidt over det hele og  lagt et smukt nyt gulv af egeplanker. Det eneste men, var alle de fyrretræer, der stod foran huset. Alle, der har hørt, hvilket hus vi har købt, har sagt: "I skal da have fældet nogen af alle de træer?" Og jo, det skulle vi jo . I lørdags var der arbejdsdag i kirken, og der blev taget ved. Motorsaven var i sving i flere timer og tre trailere kørte i rutefart til container-pladsen, mens andre klippede ned og lavede brænde til ovnen. Husbond tog fat i baghaven, og det endte med, at deromme er 3 træer tilbage, de to stærkt beskåret, foran er alt væk! Resultatet? Pludselig kunne vi se hele "Tordenskjolds-garden" gå forbi uden for. Måske gik vi til YDERLIGHEDER, men en præstebolig skal ikke ligge skjult og gemt væk! Velkommen!