Saturday, May 30, 2009

Fra Madrid osv


Vi mødtes i Madrid lufthavn - Birgitte var kommet først fra USA, jeg ankom sidst på eftermiddagen. Vi overnattede på hotel og rejste dagen efter med tog og taxa til vores begyndelsessted Samos ca. 125 km fra Santiago. I Samos ligger et fantastisk smukt, og stort kloster. Her bor nu kun 15 benedictiner-munke og 3 novicer. Over alt på ruten var der pyntet med muslingeskaller - symbolet på pilgrimsvandringen til Santiago - her i et flot gitter. I selve Santiago er skaller i bronze nedlagt i fortovet, andre steder er de støbt, forgyldt eller skåret.

På vandringen så vi mange små kirker - desværre var de fleste lukkede.


Naturen var frodig og vi nød alt det grønne .









Det er let at finde vej. Ruten er mærket med malede gule pile og med fine sten-heller med muslingeskallen. Var vi enkelte gange i tvivl, havde vi for det første gode kort og for det andet venlige folk, der pegede og forklarede. Ikke som herhjemme, hvor folk oftest bare passer deres eget og lader andre gå vild eller lade være, uden at man føler trang til at blande sig.

Thursday, May 28, 2009

Sådan!

Lige et hastigt billed-bevis på, at vi nåede frem. I god behold. Med hele fødder og kun 3 timers regn. De var til gengæld VÅDE.
Jeg har masser af billeder, og masser at fortælle. Tak for gode ønsker og forbønner på turen. Og tak til min fantastiske medvandrer: min kære søster! Mere følger - vasketøjet, mm. venter!
Posted by Picasa

Saturday, May 16, 2009

Sjælens glade pilgrimssang



"Gennem de fagre riger på jorden går vi til Paradis med sang"

Nu bliver der stille på bloggen de næste 11 dage. Om 5 timer begynder rejsen til Spanien. Min søster er på vej og møder mig i Madrids lufthavn. På mandag kører vi nordpå, og tirsdag begynder vandringen fra Samos til Santiago de Compostela.

Friday, May 15, 2009

Pakket og næsten klar


Pengene er vekslet, passet forlænget (de kunne ikke lave et nyt pga. trykfejl) og bagagen vejet: ca 4 1/2 kg med rygsækken. Det går nok. I morgen lørdag begynder Birgitte sin rejse fra Memphis. Søndag tidligt flyver jeg fra Aalborg, og søndag aften mødes vi i Madrid. Mmmm - hvor jeg glæder mig!
Posted by Picasa

Thursday, May 14, 2009

10-års fødselsdag for TRO-FAST

I menigheden har vi en engagerert forlags-kvinde: Dorte Bhutho. For 10 år siden tog hun initiativ til at forlaget TRO-FAST. 48 udgivelser er det blevet til indtil videre. De fleste er hundebøger med udgangspunkt i Dortes kærlighed til dyr og tro på, at man kommer længst med respekt for dyret og en venlig tilgang til træningen. Af titler kan nævnes: "Cirkusbog for hunde" af Helle Frandsen, "Hunden, mennesket og relationen" af Kerstin Malm, "Ludvigs aktiveringsbog" af Marianne Haller Vesterholt og "Min bedste ven" af Marie Hansson.
Jørgen, som Dorte er gift med er praktisk bag-mand og helt uundværlig for det lille forlag, der også arrangerer kurser og tager på messer. Den svenske hundepsykolog Anders Hallgren har fået sine bøger oversat af Dorte og udgivet på hendes forlag. Det er også blevet til en enklet prædiken-samling, nemlig min bog "Som sagt", der udkom i 2004.
I dag var der fest med kagehund, flag og gæster. Der er sandelig noget at fejre. Dorte er ilt-bruger og har egentlig et skrøbeligt helbred. Men med vilje, energi og gåpåmod, sin tro på Gud og på livet trodser hun det meste. Til aften holdt hun fin fest-middag for alle "sine" forfattere. Til lykke med dagen! http://www.tro-fast.dk/
Posted by Picasa

Tuesday, May 12, 2009

Vi som går:

"Ministry is a long obedience in the same direction".....
læste jeg i dag. Foreløbig har den varet 30 år - Præstevejen.
Posted by Picasa

Monday, May 11, 2009

Jerusalemskirken i København

Så er der sket lidt igen. I Bededagsferien holdt Metodistkirken og vores Børne- og Ungdomsforbund konference i København. Storebededags aften skal man jo gå aftentur på volden, og fra Kastellets vold er dette billede taget af Jerusalemskirkens smukke tårn.




Det var første konference for vores nye biskop, og blandt hans opgaver var at tage en ung præst ind i kirken. Her svarer Duncan Thompson på spørgsmålene i Den Historiske Prøve - spørgsmål, som alle metodistpræster har skullet besvare. 3 af dem lyder: "Stræber du efter fuldkommenhed? - Forventer du at blive fuldkommen i kærlighed i dette liv? Stræber du alvorligt efter det?" Det burde alle kristne svare ja til - men metodistpræster skal.



Forhandlingerne gik smidigt - her er det min kære mand, der assisterer. Valgene blev gennemført meget flot og uden tidsspild.
Ud over Duncan, der ved søndagens gudstjeneste blev ordineret, modtog vi to nye præster og sagde god for at 3 teologistuderende er "kandidater til tjenesten", som det hedder.

Jerusalemskirken var min farfar og farmors kirke. Min far er døbt der, og familien har været aktive i menigheden for nu snart mange år siden. Øverst på kirken er ikke kun et kors - men liljer. Liljerne går igen i udsmykningen i kirkerummet, der nu skal renoveres. Liljerne er tegnet på opstandelsen. Det er i Den Opstandne Herres navn, vi lever, samles og går ud. Heldigvis blev jeg ved gudstjenesten i går udnævnt til at være præst i Strandby det kommende år. Det var så for 22.gang.








Monday, May 4, 2009

4. maj

Der er lys i vinduerne i vores hus. Det har der været hver eneste 4. maj i hele mit liv, hvis jeg har været hjemme. Sådan var det i mit barndomshjem og begge min forældre havde traditionen med fra deres hjem. Min mor var 14 år og min far 22, da 2. verdens-krig ophørte i Danmark. Min far og farfar havde siddet i Vestre fængsel arresteret af tyskerne. Min far blev løsladt ved en fejl og slap væk. Mændende i familien havde været involveret i modstandsarbejde i forskellige sammenhæng. De boede i København. Min morfar og morbror boede i Holstebro, hvor de var aktive i en gruppe, der hentede containere nedkastet fra engelske fly. Min mor er derfor konfirmeret i en kjole syet af det fineste faldskærms-silke.
Lysene 4. maj har ikke nødvendigvis med modstandsbevægelsen at gøre. For mig handler det om, at frihed ikke er en selvfølge. Jeg ved, at for nogen er det ikke en god dag. Bornholmerne har et blandet forhold til dagen. Øens tyske kommandant nægtede at overgive sig til russerne, der tilgengæld bombede Rønne og Nexø. 10 blev dræbt, mange såret og af 3200 huse i Rønne blev 2900 beskadiget og 212 helt destrueret. Herefter besatte russerne øen, som de først forlod i april 46. Som barn i Rønne i 60'erne oplevede jeg 4. maj med fakkeltog og taler af Frode Jacobsen, der havde været medlem af Frihedsrådet. Rundt om i byen var der hele gader, hvor alle husene var svenske træ-huse, en gave fra Sverige til erstatning for dem bomberne havde ødelagt.
Her i Strandby var fiskerne involveret i at transportere flygtninge over Kattegat. Flere kuttere blev minesprængt. Nogle af fiskerne meldte sig til engelsk krigstjeneste, fordi de fiskede fra England, da krigen brød ud. Og så er der min svigermors familie, der levede deres fredellige liv på landet, indtil nogle flygtede russiske krigsfanger gemte sig på deres høloft. Og blev opdaget af tyskerne! Oplevelserne under krigen kom til at præge mange menneskers liv på mange forskellige måder. - Nu er det længe siden. Men hvad er det der gør, at vi tilsyneladende tror, at mennesker, der i dag oplever krig, bare kan leve videre, som om intet er sket?
Posted by Picasa

Saturday, May 2, 2009

ETTA og T mfl






Min mellemste - døbt Thomas, af mange kendt som T, er musiker. Han spiller næsten hele tiden - mest på en af sine guitarer. Det er hans hobby, passion og gave. Han spiller melodisk rock eller jazz på guitar, trommer i gospelkoret, klaver og i går aftes spillede han sammen med Sæby Big Band koncert i Musikhuset i Frederikshavn. Det var en stor og udsolgt aften, fordi de havde sangerinden Etta Cameron med. Uha, som det var godt. Særligt indtryk gjorde nummeret "Strange man", om mødet med Jesus, den underlige mand. Tak for dejlig musik!Posted by Picasa

Bøgen i Bangsbo

Bøgen er lysegrøn og skøn i Bangsboskoven.
Alt ligger smukt og indbydende, og turen i skoven omkring gården var ganske dejlig.
Dyrene gik fredeligt og græssede endnu i den gamle vinterpels. De var meget nysgerrige, så vi kom tæt på dem. Hunden, der naturligvis var i snor, var til syndeladende ligeglad. Der er ikke altid så meget jagthund i den.
Posted by Picasa

Luther og Qvindfolket

Dagens Café Qvindfolk bød på dejlig mad i rigelige mængder. Der var fine portions-anretninger med müsli, frugt og græsk yogurt, hjemmebagte bagels med laks og æg bagt i forme beklædt med skinke, dejligt brød, ost og frugt.
Vores gæst var sognepræst Ulla Horsholt fra Tjele. Hun fortalte om Martin Luther, men også om sin egen vej som kristen og præst. Meget fint. Et Luther-citat at tage med sig: "Gud har vi i ryggen og ikke på nakken!" I opgøret med gerningsretfærdigheden sagde Ulla om pilgrimsvandring og retræte: "Vi skal gøre det for glædens skyld og ikke for en sikkerheds skyld!"
Og så blev vi opfordret til at tage luthersk teologi som seminaristen, der til eksamen i kristendom ikke gjorde det for godt. For at hjælpe hende fra at falde helt igennem foreslog sensor, at hun skulle lægge en pædagogisk vinkel og forsøge at forklare Luther, så børn kunne forstå, hvortil hun sagde: "Det er ligesom, hvis I havde sagt, da jeg kom ind til eksamen, at jeg allerede har fået 13, og derefter bedt mig vise, hvad jeg kan."
Vores egen kirkefar John Wesley fortæller i sin dagbog meget udførligt om den afgørende dag i sit liv, 24. maj 1738: "Om aftenen gik jeg meget modvilligt til et møde i Aldersgate Street, hvor én læste Luthers fortale til Romerbrevet. Omkring et kvarter i ni, mens han beskrev den forvandling, som Gud virker i hjertet ved troen på Kristus, følte jeg mit hjerte så forunderligt varmt. Jeg følte, jeg stolede på Kristus, på Kristus alene til min frelse, og jeg fik givet en vished, at han havde taget mine synder bort, ja netop mine, og havde frelst mig fra syndens og dødens lov."
Posted by Picasa