Monday, August 31, 2009

En snegl på vejen

Som et højhastighedstog lever jeg.
Frem og tilbage.
Fra et punkt til et andet.
Korte rejser. Korte stop.
Suser frem
u-seende udsigtsløst.
Stiger på. Står af.
I ryk, hastigt, fredløs
Som en snegl vil jeg leve.
Langsomt.
Mod et eneste mål.
Ikke mod tusinde.
En eneste lang rejse
med mange rastepladser.
seende, hørende, oplevende.
Adstadigt, langsomt, tidløst.
(pilgrimspræst Hans-Henrik Lindström)Posted by Picasa

Saturday, August 29, 2009

At det kan laves af menneskehænder!







Hjorts fabrikker har lavet stentøj i 150 år. http://www.bornholmsmuseer.dk/hjorths/ Fabrikken ligger i Rønne, og mange af arbejdsgangene er, som de altid har været.
På vores Bornholmerferie gjorde vi alvor af at besøge stedet, noget vi har talt om før. Det var meget spændende.
Vi fik lov at se alle værksteder, materialer, keramikere i arbejde og stentøjets vej fra ler til færdigt produkt.
På hylderne står masser af spændende krukker. Både ler og galsur er materialer udvundet af den bornholmske granit.

Når det forarbejdede ler er drejet eller støbt til krukker og skåle, bliver det brændt og får så den smukkeste mørkebrune og blanke overflade. Beholderne er oprindeligt beregnet til apotekerne, men bruges til alt muligt i husholdningen.
Hver uge pakker de en ovn med stentøj til en værdi af 30.000 kr. Så det er vigtigt, at alt har den rette temperatur og tid. Her er tale om at håndværk, erfaring og tekninsk snilde går op i en højere enhed, for at alt kan lykkes. I vores daglige husholdning bruger vi hver dag ting fra Hjorts fabrik. Og vi ønsker os den store the-kande i julegave af hinanden - mon ikke vi får den?Posted by Picasa

Friday, August 28, 2009

Midt i livet

Midaldrende eller at være midt i livet (ikke at forveksle med middelaldrende) er ord, der bliver brugt til at betegne mennesker på min alder. Da ingen kan vide, hvor langt livet på jorden er, kan man heller ikke sige at man er midt i. At være midt i livet handler ikke om livets længde, men om at være til stede. Disse smukke, men vemodige ord, hugget ud i denne smukke sten står på kirkegården ved Nylars rundkirke på Bornholm. Den er rejst over stenhuggermester S. B. Andersen. På siden af stenen findes en tidslinje med vigtige begivenheder i hans liv - fx er der ret tæt på døden anbragt et lyn. Det tolker jeg som sygdom, der er slået ned midt i tilværelsen. Det meget tankevækkende er nemlig, at han var født et par måneder før mig!
Posted by Picasa

Tuesday, August 25, 2009

U-undværlig vævetid

Tirsdag 17 - ca 17:45 er stille tid i kirken. Sådan har det været i 4 år. Som tidligere beskrevet på bloggen er det "vævetid". Navnet stammer fra bogen "Væven", skrevet af biskop Martin Lönnebo. Den har vi sammen læst to gange. Sidst har vi gennemgået en bog af David Benner: "At overgive sig til kærligheden". I tirsdags tog vi så fat på bogen "Bibelens perler, Mød beretningerne med Kristuskransen" fra Unitas forlag. Den er også skrevet af Martin Lönnebo. Vi er for tiden 10 kvinder i forskellige aldre, der samles i kirkerummet om et lille alterbord med lys, blomster og gerne en ikon. Til indledning hører vi lidt musik, hvorefter vi ganske kort deler, hvordan ugens læsning har været. Herefter læser jeg næste uges stykke, og så sidder vi i stilheden 5 - 7 minutter. Vi hører musikken igen og slutter med velsignelsen. Tanken er så, at vi hver især i ugens løb kan genlæse bogens stykke og arbejde med det, som vi nu har tid, lyst og mulighed. Det bliver ofte ganske forskelligt. Men stilhedstiden sammen i kirken - den undværer vi meget nødigt. Det er hellig tid.
Af denne uges læsning (vi tager det, der i bogen er beregnet til en dag, og bruger en uge på det - på den måde, kan bogen vare meget længere):
"O, min Gud, universet er Dit kongelige skrud overstrøet med glitrende galakser. Jorden er en blå sten i Din ring. Hos Dig "lever jeg, ånder jeg og er jeg". Også jeg har mine rødder i begyndelsen; i en for mig uforklarlig betydning er jeg forenet med Skaberen gennem skaberværket. - - - Du væver også til mig en dragt af de flortynde vinde. Du rører ved mig gennem det bløde vand, når jeg vasker mig om morgenen. Du belyser mit ansigt med solen om dagen, og jeg mærker varmen fra Dit legeme i sommernatten. Når jeg dør, leverer jeg min krop tilbage til de fire elementer, som er Dine stærke hænders bevægelser på universets vævestol."
Posted by Picasa

Monday, August 24, 2009

Bare sten?

Hvor kommer de fra? hvor længe har de været undervejs? Hvorfor ligger de her? Smukke sten, der bare ligger og er til glæde for øjet. Ligesom blomster, der heller ikke har en egentlig nytteværdi - men bare er smukke og minder om skaberværkets overflod og mangfoldighed - og leder tanker og tak til Skaberen af alt.
Posted by Picasa

Sunday, August 23, 2009

Anbefaling!

Denne smukke dekoration var med til at skabe ramme om Baptistkvindernes nordiske stævne ved Tranum Strand denne weekend. Et meget flot program, med Bibelundervisning, filtning, dans, oplysning om kvindehandelens fortrædelige virkelighed, Lene Højholt der fortalte om Skyld og Skam
og et overflødighedshorn, lavet af en af de ældste deltagere. Desværre blev jeg syg, så efter at have gennemført mine to workshops om "Skabt i Guds billede og dog så forskellige", fik jeg ikke meget ud af resten. De skulle ellers til havet for at se solnedgang, grille og synge Taizé med Rune Funch.
Men jeg fik mødet med sygehuspræst Ruth Østergaard Poulsen med! Og det var en god oplevelse. Netop fredag udkom på forlaget Alfa hendes karske bønnebog "FRA DET DYBE RÅBER JEG TIL DIG". Den koster 59 kr og kan varmt anbefales. Bogen er en samling af bønner hun har formuleret til hjælp for mennesker, der ikke selv kan bede, fordi de står i en umulig livs situation eller ved et dødsfald. Her er et eksempel - men køb selv bogen - eller giv den til én, der har brug for ord i en svær situation og kæmper med sin tro eller mangel på samme:
Gud, Her gik jeg og troede, at du var en,
jeg kunne henvende mig til og så få hjælp.
Jeg troede, at du sørgede for, at der var en vis orden og
retfærdighed i tingene.
Nu ser det ud, som om ingen af delene er tilfældet.
Jeg har ikke fået den hjælp, jeg bad om,
det synes så uretfærdigt.
Mit billede af dig er gået i stykker,
og hvad gør jeg så nu, Gud,
når du ikke er, som jeg troede?
Hjælp mig til at finde ud, hvem du så er,
så jeg ikke mister dig,
nu hvor jeg har allermest brug for dig.
Posted by Picasa

Thursday, August 20, 2009

Grønne spejdere er vi....

...fuld af lyst og energi! Strandby spejderne har til aften samlet gamle og nye spejdere, ledere og forældre. Der var løb med sjove poster -
nogen mere voldsomme end andre. Der blev skudt med skydevåben og kastet med flødeboller blandt andet.
Naturligvis var der også bål
som blev brugt til snobrød, pølser og pandekager. Spejder er altid fællesskab. Man kan ikke være spejder alene, det foregår sammen med andre. Man deler glæder og sorger, styrke og svaghed og til sammen er man spejdere - patrulje, flok eller leder. Og Jesus er altid med! Han har selv sagt, at når to eller tre samles i hans navn, og det gør vi, når vi trækker i den grønne uniform, så er han sammen med os. Alle MS'ere ønskes et dejligt, vildt, spændende og lærerigt spejderår.
Posted by Picasa

Wednesday, August 19, 2009

Velkommen i det grønne

I søndags blev kirkekaffen indtaget i landkredsen, hos Malika og Peter. Det var meget hyggeligt at være hos familien Danmark. Efter kaffe med dejligt brød og kager, var der havevandring. På billedet ser det næsten ud, som om alle er på vej væk fra hinanden. Sådan husker jeg det nu ikke.
Posted by Picasa

Tuesday, August 18, 2009

Alt for kort tid!

Alle ved, hvordan bagenden af et tog ser ud. Derfor bringer jeg i stedet nogen billeder af mine yngste børn. !?! I dag har vi sat Maria på toget til København med temmelig meget bagage. Hun flytter og skal begynde studie på torsdag. Og det er så godt og fint.
Men jeg synes, det er hårdt at skulle skilles fra et menneske, som jeg har levet tæt sammen med i 19 år 1 måned og 16 dage. Inden for de næste uger flytter også hendes to brødre, så fra at have været 5 voksne i huset, skal vi vænne os til at være os to og en gravhund. Så rigt vores liv er blevet, siden sidst vi var to. - Jesus har lært os at sige Far til Gud, og Helligånden bekræfter at vi er Hans børn - det får en helt ny betydning i mit liv i denne tid.
Meget tankevækkende står der i begyndelsen af bogen "BIBELENS PERLER" af Martin Lönnebo, som vi begyndte på i Vævegruppen i kirken i dag:
"Der findes kun to varige gaver, du kan give dit barn. Den ene er rødder, den anden er vinger." Hodding Carter
Flyv mit barn - må vingerne bære, rødderne har du!
Posted by Picasa

Saturday, August 15, 2009

Solen er så rød mor

Vejret var stille og tørt, de dage vi var på Bornholm. Det betød smukke solnedgange. Der er ikke langt fra konstateringen af, at vi kan nå at se solnedgangen, til vi var fremme ved vestkysten af øen.
Underligt at tænke på, at der er 1/2 time fra solen går ned på Bornholm, til de kan opleve den sanmme solnedgang i Esbjerg.
En aften besluttede vi at køre til Hammershus. Vi nåede ikke at se solen forsvinde under horisonten, til gengæld så vi denne skonnert i bugten. På vej ned mødte vi masser af turister på vej op på borgen sammen med, fandt vi senere ud af, Jens Ole Fassel, der laver guidede ture i måneskin. Klogt af turisterne at have en bornholmer med efter mørkets frembrud. Man ved jo aldrig med "de underjordiske!"
Posted by Picasa

Magtbastion

Vi var på Hammershus flere gange. Den gamle borgruin er et imponerende syn og sted. Fæstningen er anbragt med den over 70 m høje, stejle klippeskrant på 3 sider. Borgen er sandsynligvis påbegyndt 1255. Fra 1743, hvor Hammershus havde mistet sin militære betydning, begyndte man at rive den ned. Bornholmerne byggede hus af sten herfra, og fx. er Hovedvagten i Rønne bygget af materiale fra borgen. I flere af øens kirker så vi lysestager, som stammer herfra. Byggeriet er sammensat, nedbrudt og genopbygget flere gange, hvilket tydeligt ses i murværket. Lübeckerne har sat et stort præg på byggeriet. Indenfor borgmuren findes alt, hvad der skal til for at opretholde livet - damme med vand, magasiner til korn, bageri, bryghus, stalde og naturligvis en kirke. Som det ses af risten på denne sten, indmuret i kirken, er den viet til skt. Laurentius, der led martyrdøden grillet på et bål Hammershus har været brugt som fængsel, og vi husker vel alle historien om Christian d. 4.´s datter Leonora Christine og hendes mand Corfitz Ulfeldt, der sad fanget her - han anklaget for højforræderi. I marts 1661 lykkedes det dem at flygte, ved at klatre ned via sammenbundne lagner. De blev dog fanget senere på flugten og måtte tilbage i fangenskab endnu nogen måneder. Er der i øvrigt nogen af de ædle læsere af bloggen, der har læst Leonora Christines bog "Jammers minde"? Den handler om hendes mangeårige fangenskab i Blåtårn. Så vidt jeg husker er den ophøjet til litteratur-kanon. Ikke at jeg har læst den, men jeg ejer den og citerer herfra af den detroniserede prinsesse:
Thi spotter Gud vor klage,
er højheds drøm forbi,
da gives os tilbage,
det liv, vi lever i.
Af gråd er glæden skabt.
Ak, kunde vi os væbne
i Danmark med din skæbne
vi som har håbet tabt!
Posted by Picasa

Friday, August 14, 2009

Øen og vandet

Bornholm er også vand. Selvom det havde været tørt i meget lang tid, så der ikke var meget vand i vandløb og vandfald, så er der altid Østersøen, som er synlig næsten alle vegne.
Broen her er lavet over en grum kløft ved Vang. Broen er tegnet af Peter Bonnén og skænket af DGI. Det mest spændende ved broen er, at man går på næsten gennemsigtigt underlag, så det er ikke for folk med højdeskræk.
Vandet reflekterer lyset og gør farverne klare og smukke. Min mor holdt meget af at bo på Bornholm, men hun savnede sin familie i Jylland. Det var også hende, der sagde de vise ord: "Bornholm er en dejlig ø. Den skulle bare ligge i Limfjorden!" Jeg forstår, hvad hun mente, men netop Østersøen og det faktum, at man kun på de højeste punkter og på særligt udvalgte steder kan skimte land - lidt Skåne, lidt Møens Klint, lidt Polen - er med til at gøre øen speciel.
Ved de høje skrænter på Nord-Bornholm vokser træerne helt ude på kanten. Forhåbentlig har de ikke højdeskræk. De står jo der på kanten og kan ikke andet!
Posted by Picasa

Thursday, August 13, 2009

Rundt om et kirkehus. Eller tre


Ingen Bornholmertur uden rundkirker. Vi nåede 3 af 4 - manglede Nyker, som måske er den fineste, fordi den er så lille. De er bygget i 11 - 1200-årene som festninger og kirker på en gang. Indvendigt er de ikke særligt praktiske som kirkerum. Midt i rummet står en stor søjle - i Østerlars er der et helt baptisterium, et lille dåbskapel inde i søjlen. Oprindelig har rundkirkerne ikke været kalkede, men stået i rå sten.

Der findes spændende teorier om, at rundkirkerne er bygget af tempelridderne, og at de er bygget på særlige længede og breddegrader og i forhold til solen - alt sammen som en del af et større system af kirker rundt i Europa. Spændende er de under alle omstændigheder, de runde kirkehuse.
Posted by Picasa

Wednesday, August 12, 2009

Ny ansættelse?

På hver af vore feriedage var vi på vandreture. Vi begyndte med at gå Hammerknuden rundt. Vejret var med os, solen skinnede og havet lyste i sin smukkeste blå farve. Her står Jørgen ved Hammerodde Fyr, der fungerede fra 1895 til 1990.
Lidt længere henne på vejen ligger Salomons kapel - resten af det. Kirken er bygget i 1300 tallet til de mange sildefiskere, som boede ved kysten. Kirken fungerede til 1500-årene, hvor sildefiskeriet forsvandt fra de kanter. Skulle jeg ønske mig en anden udnævnelse, end den nuværende, så ville kirken her klart stå højt på ønskesedlen.
Ved Opal-søen var der livlige aktiviteter. Hver andet øjeblik var der én, der sprang på hovedet i søen fra den stejle klippekant (6 - 8 meter ned?) Og ellers susede folk gennem luften med svævebanen fra den stejleste skrænt og ned i vandet. Det var vildt. Vi blev enige om, at ideen sikkert er opstået i Brændesgårshaven, hvor de havde en ganske fredelig svævebane tværs over søen, da vi var børn. Nu står der i guide-bøgerne at det er "farfar, som kan huske det hed Brændesgårdshaven - nu hedder det Joboland". Ja, jeg kan altså også huske det. Og farfar er jeg ikke blevet endnu!
Posted by Picasa