Saturday, March 28, 2015

Den stille uge begynder*

 I Sverige har de Påskevandring i mange kirker. Præster og medarbejdere arrangerer påsken i forskellige stationer, som skolerne besøger med deres elever. I ugens løb var jeg til et arbejdsmøde i Odalkyrkan i Kristianstad. Vi kiggede ind i kirkerummet, hvor graven her var anbragt oppe ved alteret.
 De seneste to uger har været meget travle for både husbond og mig - vi har rejst og arbejdet og ikke set meget til hinanden. Men for os, som rigtigt mange andre, vi kender, stod verden stille torsdag aften, da beskeden om et dejligt menneskes død nåde os. En ung mor til tre døde efter kort tids sygdom, og det er helt ubærligt.
Død, grav og opstandelse - vi går ind i den stille uge i morgen!
* Jeg har rettet overskriften. Først stod der Påskeugen, men Grethe Livbjerg gjorde mig opmærksom på, at det er Den Stille Uge - Påskeugen er ugen, som begynder med Påskedag på næste søndag. Tak Grethe.

Wednesday, March 25, 2015

Helsingborg

 I dag har arbejdsdagen været henlagt til Helsingborg. Det betyder tog- og færgerejse - et hyggelig alternativ til bare at rejse i tog, som jeg fx gjorde 6 timer i går! I Helsingborg står denne mindesten for aktionen "De hvide busser"


Tuesday, March 24, 2015

To givende døgn

 Jeg har tilbragt de seneste to døgn på den katolske stiftsgård udenfor Stockholm. Stiftet havde indbudt Equmeniakyrkan til en samtale om fælles interesser. Vi var to mænd og to kvinder fra hver af de to kirker. Det var spædende at høre om de forskellige problemstillinger vi har - vores kirke er ny, deres er gammel. Indvandrerne betyder udfordringer men også stor tilgang - specielt til den katolske kirke.
 Sammen bad vi tidebønner og delte fællesskab.
Turen hjem foregik i tog - det var forsinket, så jeg var først hjemme klokken lidt over 20. Husbond, som jeg ikke har set siden mandag, er til møde i kirken. I morgen flyver han til Finland og jeg tager toget til Helsingborg. Nå - men i næste uge er det Påske, og så bliver der tid til at være sammen.

Sunday, March 22, 2015

Gudstjeneste, en løbetur og et spørgsmål

Dagens gudstjeneste blev fejret i Rickarum. Det er "Maria bebudels." Jeg prædikede over underet, at Gud blev menneske, som vi er mennesker. Nu er det vores opgave ikke at adskille Skaberen og skaberværket igen. Det gør vi, når vi flygter ind i en tryg, religiøs/kristen boble, og ikke vover at leve, som om vi faktisk tror, at "for Gud er ingenting umuligt!"De unge ledte både gudstjeneste og lovsang, og det var dejligt at være en del af menigheden. Elina, som er ansat leder for menighedens ungdomsarbejdet fredag aften, blev præsenteret og bedt for af menighedrådets formand (og menighedsudvikler i RegionSyd) Bengt Åkesson.

Da jeg kom hjem til byen igen efter 1 1/2 times kørsel, var det tid til 1 afsnit af "Downton." Jeg indså jo med det samme, at jeg har set hele denne sæson. Men det er bestemt et gensyn værd. Så var det tid til en løbetur - idag langs Søerne. På hjemvejen gik jeg over Holmens Kirkegård og blev som altid opholdt ved gravsten, der fortæller historier. I dag: Emma Gad og familien Okking. Bemærk, at Jens Okking allerede har ladet sit navn og sine fødselsdata indhugge på sin kones gravsten. Jeg blev glad, da jeg så det! Hvad tænker du?

Saturday, March 21, 2015

Byen i støvregn

 I Krystalgade er denne mindeplade nu opsat på hegnet ved Synagogen. Budskabet, du kan læse mere om ved at trykke på linket: Ondskab kan alene overvindes ved godhed er formuleret af den dræbte Dan Uzans far.



Friday, March 20, 2015

Fredags-rock og fred

I dag rocker sockerne i hele Sverige 

Efter en fin arbejdsdag på kontoret i Lund, hvor vi alle fire var kreative og alvorlige i samtaler om fremtiden i vores lille, spændende RegionSyd, var det godt at komme tilbage til København. Jeg fik løbet en god lang tur i støvregnen. Nu er det fredag aften, sabbat og friaften. Jeg drikker the, surfer, ser gamle tv-programmer og glæder mig over ikke at skulle andet.
Min aftensmad var inspireret af: Kirstenskaarup.dk/biksemad-med-spejleæg

Thursday, March 19, 2015

Intensive dage i Stockholm

 De sidste to døgn har jeg tilbragt i Stockholm sammen med mine kirkeleder-kollegaer og ledelsesgruppen i Equmeniakyrkan. Vi har haft strategi-dage og er nået omkring mange vigtige ting for vores fælles fremtid. Der var ikke meget tid til at nyde det gode vejr ud over i spisepauserne. Men smukt var det. Og natten til onsdag kunne nordlyset ses, selv der hvor vi var!
 I huset, hvor vi sov (i køjesenge:-) hang dette billede på et af væggene. Underligt! Straks var jeg tilbage i min barndom. Jeg har aldrig set det andre steder end i min morfars og mormors spisestue. Det er sikkert et berømt maleri - men jeg kender det bare fra hjemmet i Holstebro.
Den første aften delte vi historier fra vore liv - alvor og sjov. Herefter fejrede vi nadver og bad for hinanden. Den sidste aften hørte vi missionssekretæreren fortælle om møder med to af verdens diktatorer, Kabila (Congo) og Assad (Syrien). Herefter formede vi et bønne-kors med forbøn for det nære og fjerne.
Nu sidder jeg i et lettere forsinket tog på vej mod København. I morgen er det i Lund, det foregår.

Saturday, March 14, 2015

Menigheds-dag i Malmö

  Husbond var inviteret til Malmö for at undervise i Stadionkyrkan. Jeg tog med, det er altid spændende at høre ham udlægge texten og deltage i samtalerne med menigheden. Sådan var det også i dag.
Som afslutning på dagen var vi inviteret hjem til gode mennesker, hvor vi spiste en dejlig middag.

Friday, March 13, 2015

Spejdergudstjeneste med total-teater


I går torsdag nåede jeg hjem fra Sverige i tide til at være med ved aftenens spejdergudstjeneste. Vi begyndte med spisning og fortsatte oppe i kirken, hvor husbond havde forberedt en gudstjeneste for store og små.
Vi hjalp hinanden med at finde nye ord til at forklare trosbekendelsens svære ord: opstandelse, syndernes forladelse, undfanget osv. Og bønnen foregik på fire stationer, hvor man kunne skrive til Gud om dem, man ville bede for, det man ønskede, det man ville klage over og det man ville takke for. Bagefter læstes de fleste bønner op, så de blev alles.

Tekst og prædiken handlede om Zakæus, og alle spejderne fik roller i det store total-teater. Nogen var dør, andre møbler, tre var træet, som Zakæus kravlede op i, og hvor Jesus fandt ham.

Thursday, March 12, 2015

Kastelsvolden - en løbetur i solnedgangslys

Jerusalemskirkens fine tårn
 Onsdag nåede jeg lige en hurtig tur rundt på kastelsvolden. Der var ikke megen vind, så det var en dejlig tur. Jeg blev dog nødt til at holde pauser undervejs, da det svindende sollys gav de flotteste farver over byen.



 Solen sank under horisonten, hvilket udløser et kanonskud og nedtagning af flaget.
Så er det slut med at løbe på volden denne dag. En soldat med gevær går en runde og ser til at stierne bliver tømt for de sidste turister, kærestefolk og løbere.- Men i morgen skyder kanonen atter solen op og den nye dag igang. Eller hvordan nu rækkefølgen er!

Wednesday, March 11, 2015

Musik og stilhed -

 - er titelen på en dejlig bog, der foregår på Chr. 4.s tid og delvis på Rosenborg Slot. Mine seneste dage har rummet både musik og stilhed og Rosenborg. Musikken var fx. Young Copenhagen Gospel Festival, som holder til i Jerusalemskirken, vores nabohus. En gang om året samles børn og unge for, sammen med et par instruktører at lære nye sange. I år blev det til 9 sange, hvoraf de fleste var på engelsk. De blev fremført ved en koncert søndag eftermiddag, og jeg nåde at være med, selvom jeg havde formiddags-gudstjeneste i Karlshamn i Blekinge mere end 2 timers kørsel herfra. Datterbarnet var en af de tre "smølfer" på festivalen - de er de voksne sangere, som kan og hjælper med at ind-studere stemmerne til kormedlemmerne.
 Det er helt sikkert forår nu - blomsterne her er en krukke uden for Gotvedhuset, hvor jeg var til min første gymnastiktime i mandags!
 De næste billeder er fra Langelinje og Rosenborg - steder jeg kommer på mine løbeture.

 Det store krokusbed er lige ved at folde sig ud - de første hovede er kommet op. Fredag var der ingen ting at se, men mandag!
I går sad jeg og arbejde, da jeg pludselig hørte hestehove på brosten - og det var denne fine ekvipage, som gjorde holdt i vores lille gade. De kørte mod ensretningen, men øvede sig også i at vende - jeg tror, det var en "hestevogns-køreskole" - men jeg ved det ikke.

Tuesday, March 10, 2015

Jerusalembrevet

Jeg har skrevet i Jerusalembrevet om novembers pilgrimsvandring i Israel/Palæstina.

Sunday, March 8, 2015

Alice!

Jeg har læst bogen. Og her til aften så husbond, datterbarnet og jeg filmen: Jeg er stadig Alice
Jeg kan bare sige: Det er meget værre i virkeligheden! Min mor døde i 2000 efter mere end 12 år først med Parkinson og senere også Alzheimers
Det er en meget god film.

Saturday, March 7, 2015

Jeg går i sort - en faste-fortælling

Jeg elsker den brogede verden.

Jeg har intet imod farver – heller ikke farvet tøj. Jeg er glad for min himmelblå præstekjole og min grønne spejderuniform og synes ofte at andre ser godt ud i deres lilla, gule eller turkis outfit. Jeg går bare i sort*.

Sådan har det ikke altid været. En overgang gik jeg kun i blåt, og jeg har også ejet spraglede sommerkjoler og hvide skjorter. Men nu går jeg kun i sort.**
Mit undertøj er sort, mit overtøj er sort, mine bukser, bluser, kjoler, nederdele, sko, strømper og støvler er sorte. Mine shorts, min badedragt og mit løbetøj er sort.
Det var et valg, jeg traf for mange år siden. På et tidspunkt, hvor jeg havde svært ved at overskue tilværelsen, fandt jeg en glæde i at træffe enkle valg, der kunne frigøre ressourcer.
Der var flere grunde til at valget faldt på sort. Jeg synes det klæder mennesker at gå i sort. Faktisk synes jeg, det klæder alle. For eksempel oplever jeg at et gospelkor klædt i sort fremhæver sangerne samtidig med, at det gør dem til en helhed. I modsætning til samme kor klædt i hvidt – dem opfatter jeg mere som en samling individer, der fremhæver deres særpræg i gruppen.
Sort tøj er let at holde og nyt og gammelt passer sammen. Sort tøj er så almindeligt at det er let at skaffe og derfor også ofte billigt.

Som barn var jeg engang med min far til et møde, hvor nogle kvinder talte sammen om, hvilke farver der passer sammen – og hvilke der bestemt ikke gør! De var hurtigt enige om, at blåt og grønt sammen, det gik i hvert fald ikke! Hvortil min far stilfærdigt bemærkede, at så måtte Vorherre være dårlig til at sætte farver sammen, for grønne skove og blå himmel og klokkeblomster på grønne stilke vist var noget, Han havde fundet på!

Netop – hvad ”passer sammen?” – hvad klæder mig? Hvad er mode? Hvad kan man købe? Hvad har jeg i forvejen? Der er masser af spørgsmål. For nogen er det enkelt, for mig blev det for meget. Jeg valgte det hele fra og valgte sort til!

Jeg var også inspireret af de ordensfolk, der går i ens dragter hver dag – eller i ens farver. ”Jesu små søstre” går fx i enkelt blåt tøj. De spekulerer ikke på, om det passer sammen, for det gør det altid. Jeg ville derimod ikke bryde mig om at gå i uniform – det er farven, jeg har valgt ikke facon og snit.

At vælge er fuldstændigt fundamentalt for det at være menneske. Det er ikke tilfældigt, at fortællingen om menneskets fald i Bibelens begyndelse handler om at vælge. Vi har netop fået valgmuligheder og er med-skabere gennem vore valg. Ikke kun gennem at vælge rigtigt eller forkert, men også gennem at vælge til eller fra. Som rige vesterlændinge har vi flere valgmuligheder end nogen anden gruppe i verdenshistorien, og netop fra-valget er en udfordring. – Niels Hausgaard sang for mange år siden om, hvor svært det, bare at finde shampoo til ”måwe” hår. Man kunne kun få shampoo til glat, krøllet, farvet, tørt, skællet, gråt hår – men ikke til hår, der bare skulle vaskes rent. Alt skal være særligt og specielt – men enkelt, det må det ikke være – det skulle jo nødigt blive kedeligt eller almindeligt!

At vælge det sorte tøj indebærer muligheden for, at blive opfattet som kedelig – ikke fordi sort er kedeligt, men fordi det altid er sort, og ”altid det samme” er pr definition kedeligt.

For mig har det betydet enkelhed.

I fastetiden øver jeg mig på at fravælge ting. Nogen gange ender det med at blive permanent.

Men jeg fravælger aldrig stearinlys, blomster og hjemmebagt brød selvom det indimellem er besværligt.

*Wikipedias definition er: ”Sort er den akromatiske farve / lysintensitet, som hjernen registrerer, når den betragtede genstand ikke sender lys ind i øjet. Sort er altså "fravær af lys".

**Det er så ikke helt sandt længere. Jeg har tørklæder, huer og handsker i lilla og turkis.

Jeg ejer en rød kjole og en rød jakke. Og jeg har jeans i blåt, og enkelte mønstrede ting har sneget sig ind i skabet og på hylderne. Men som udgangspunkt går jeg i sort.

Bragt i "MELLEM HIMMEL&JORD" MAGASIN FOR METODISTKIRKEN OG METODISTKIRKENS BØRNE- OG UNGDOMSFORBUND

Thursday, March 5, 2015

I dag var det i hvertfald forår!

 Vejrudsigten fortalte, at det ville blive sol i København over middag. Så jeg skyndte mig at blive færdig på kontoret, så jeg kunne komme ud i det gode vejr.
 I buskene ved Langelinje smuttede små søde halemejser ud og ind mens de kvitrede løs.

 Længere henne på kajen sidder denne spændende herre og tænker globalt!