Tuesday, April 29, 2008

Kæmp for alt hvad du har kært

Jeg har set "Flammen og Citronen" sammen med mine sønner. Det er en god film. Vi ville naturligvis allerhelst have haft min kære far med. Vi nåede at se "Der Untergang" sammen med ham. Han var 17 år da Danmark blev besat. Min farfar var journalist og redaktør, og i deres hjem kom mange spændende mennesker. Det betød også, at de var meget klar over, hvad der foregår ude i verden, også inden krigen brød ud. Min farfar og hans sønner var engagerede i modstanden på forskellige måder. Flere af dem blev arresteret samme nat og sat i Vestre Fængsel. Det var der min far lærte at morse - måden at kommunikere med medfanger på - og der han kom til afsky kålrabisuppe og fisk. Min far og en medfange slap ud pga en fejl i forbindelse med bombardementet af Shellhuset. Far fortalte, hvordan de to snavsede fanger tog en sporvogn på deres vej væk. Folk i vognen rykkede væk fra dem - de lugtede sikkeret ikke så godt. Pludselig lænede en medpassager sig frem og spurgte lavmælt: "Kommer I ude fra Vestre"? Da de bekræftede, varede det et øjeblik, så var de overlæssede med gaver. Folk gav dem cigaretter og slik - ting, der ikke var lette at skaffe på dette tidspunkt.
Min far overlevede. Men krigen var tilværelsen igennem en del af livet. En af mine onkler havde livet igennem psykiske mén af modstandsarbejdet. Jeg er selv født 11 år efter krigens afslutning, men også i mit liv har 2. verdenskrig været baggrund og udgangspunkt. Jeg tror, det har lagt en alvor ind over tilværelsen - ligesom min fars alvorlige sygdom gjorde. Livet er ikke en selvfølgelighed, ligesom demokrati og frihed heller ikke er det.
http://www.flammenogcitronen.dk/

Friday, April 25, 2008

Kirken i arbejdstøjet





Jørgen er i Dallas, Texas som den ene af to danske delegater til United Methodist Church generalkonference. Den anden er Susanne Thaarup, vores lokale lægleder og en god ven. De er sammen med 998 andre metodister fra hele verden - halvdelen er præster og den anden halvdel er lægfolk (læs "ikke-ordinerede") På dette link kan man se sidste nyt:




Da jeg gik ind for at se, hvad de har lavet i dag fandt jeg et lille videoklip fra lægfolkets adresse. Og dér bliver der efter knapt et minut fokuseret på to af de delegerede: Susanne og Jørgen :-) Det var lidt hyggeligt at se dem. De har så travlt. Arbejder fra 8 morgen til 23 aften i den lovgivende forsamling. Alt foregår meget demokratisk, og det er virkelig spændende at være med.

Jeg var selv delegat i 1988. Af store ting som blev vedtaget dengang kan nævnes dokumentet "Vor Teologiske Opgave", at lægfolk har sæde i Rådet for Ordineret Tjeneste, og at vi nu har to egentlige præsteordner; ældste og diakoner. Desuden vedtog vi at sætte African University i gang og en ny udgave af Hymnal, den amerikanske salmebog blev også antaget.

Wednesday, April 23, 2008

Så ta'r vi støvlerne frem!

På lørdag d. 26. april er der pilgrimsvandring. Vi mødes bag Strandby metodistkirke kl. 9, hvorfra vi kører til Råbjerg kirke. Billedet her er fra den meget fine lille kirke. (Det er taget af Børge Klit-Johansen.)
Råbjerg kirke har været den nordligste kirke i landet - den næste var Elling kirke, bygget i slutningen af 1100-tallet. På det tidspunkt lå der sikkert allerede en trækirke i Råbjerg. I hvertfald er klokken i Råbjerg ca. 150 år ældre end kirken. Der er meget spændende at se på - det skal vi gøre på lørdag, hvor vi også vil høre klokken ringe til morgenbøn - den ældste fungerende kirkeklokke i landet!
Og så går vi - videre. Vi følger cykelstien nordpå - går langs milen og holder middags-hvil ved Hulsig kirke. Turen går gennem plantage og åben hede. Undervejs går vi i stilhed med et enkelt Bibelord at grunde over. Vi holder pause for hver time og går i et tempo, så alle kan følge med.
Ud på eftermiddagen når vi Den Tilsande Kirke ved Skagen og afsltningsvis beder vi aftenbøn i Den Svenske Sømandskirke.
Har du støvlerne klar?

Sunday, April 20, 2008

Søndag i høj sol

Naboens kastanje er sprunget ud. Er det ikke mageløst? I det hele taget er det en dejlig søndag i høj sol. Frue, min gravhund og jeg gik en tur på stranden. Åh, jeg trives bedst i åbne landskaber. Og ikke kun et par måneder om året. Jeg er virkelig glad for at bo nær havet året rundt.
Jørgens prædiken i dag var over Peters 1. brev kapitel 2, hvor han bl.a. skriver: "så sandt I har smagt at Herren er god!" Ja, det er jo hele forskellen på disciplene før og efter opstandelsen. De havde alt mulig grund til at tro, at Gud var vred på dem og skuffet over dem, fordi de ikke havde fulgt Jesus til det sidste, og ikke troede på opstandelsen. Men istedet opdagede de, at Gud virkelig er kærlighed. At Han tilgiver og elsker menneskene. At en ny begyndelse altid er mulig. Jeg oplever ikke sjældent, at mennesker uden for min egen kirke frygter Gud, og frygter, hvad der skal ske dem efter døden. Men Gudsfrygt handler ikke om at være bange for Gud. Gudsfrygt er at elske og ære Gud. Johannes af Korset siger det sådan:
"Vær altid Gud kærligt hengiven uden ønske om at ville erfare eller forstå ham på en bestemt måde"
Min lille by ligger her i solen. På vores vej mødte vi, hunden og jeg, kun mennesker vi kendte. Ikke at jeg ved, hvad de hedder alle sammen, men jeg ved, hvordan deres familierelationer er, og hvor de bor. Jeg synes, det er godt at være menneske. Det er stort at leve under en høj himmel med vidde og plads til begejstring. At være en del af et fællesskab, både i familien, menigheden og i byen.
Og så fandt vi rav! Selvom det er et lille stykke, så betragter jeg altid rav, som en særlig gave. Jeg leder ikke efter rav, men finder af og til et stykke. Gud er god og vil at vi skal erfare Hans godhed. Ikke på en bestemt måde. Men lever vi åbne for Hans signaler og tegn så vil vi også erfare, smage og se, at Gud er Kærlighed!
Fortsat god søndag!

Wednesday, April 16, 2008

Skovhuset

Jeg har været 5 dage i Skovhuset med to forskellige hold. Vi har arbejdet med de samme tekster. Flere gav udtryk for, at bare det at komme til huset giver ro. Vi bor midt i skoven, og allerede når man drejer ned ad den smalle skovvej, er det som at køre ind i en anden verden.
Det er naturligvis den samme verden, som vi færdes i til daglig - der er kun den samme, og det er Guds. Men man kommer ligesom ind på indersiden.
Vi lever, spiser, beder, læser og mediterer i stilhed. Vi nyder freden og samværet, som er på et andet plan og en anderledes måde.
Og vi forsøger at give Gud den kærlige opmærksomhed, som vi dybest set længes efter hele tiden.
Posted by Picasa

White boys are so pretty

På Frederikshavn Gymnasium har de opført HAIR. Som rektor sagde i takketalen, så var det dejligt endelig at se de unge mennesker klædt ordentligt på - i tøj fra da vi var unge! Birgit Munk er en fantastisk leder af de store opsætninger. Det er altid en oplevelse at overvære. Her i familien husker vi med særlig glæde "We will rock you" for to år siden.
Maria sang og dansede og spillede, så det var en lyst. Kjolen hun har på, har moster hjembragt fra Congo i en fjern fortid, og jeg havde den på til et bryllup, da jeg ventede Maria for 18 år siden!
Egentlig var det skræmmende at opleve de unge synge om krigen - der jo er Vietnam-krigen, dens meningsløshed og soldaterne, der døde - i lyset af, at unge danske soldater jævligt bliver fløjet hjem i kister nu. Og at nogle af de medvirkende unge mænd meget sandsynligt om kort tid selv er i krig og kamp et fjernt sted på kloden.
Nu er det jo en musical, og alt handler ikke om krig og ulykke - der er også herlige sange om flirt, skæg og ballade. Her synger Maria, sammen med to andre de hvide drenges pris. Tak for sangen, min pige!
Posted by Picasa

Tuesday, April 8, 2008

Oh Gud, du hellige Ånd!





Oh Gud, du hellige Ånd, kom ind i mit hjerte!
Blæs alt det ud, som er dig imod
og indblæs i dets sted, det som er fra dig.
Herre, helliggør mig; min ånd, min sjæl og min krop.
Gør mig til din helligdom,
hvor du for evigt kan bo.
ved Jesus Kristus, vor Herre. Amen
Pinsedag, ”Tidebönsboken” Libris 2004
***
Jeg har brugt min dag på at forberede retræterne i Skovhuset. En del af arbejdet har bestået i at samle bønner om og til Helligånden. Det, at Jesus sender os Helligånden, Guds egen Ånd, og at Ånden tager bolig i vore hjerter for at forny os og genoprette Gudsbilledet i os - det er så stort, og noget fuldstændig unikt for kristendommen.
Snart fejrer vi Kristi Himmelfart og derefter Pinse. Retrætedagene er forberedelse til Pinsefejringen.
Foto: Flemming Nyberg

Sunday, April 6, 2008

Min søster!

Det er min søsters fødselsdag i dag d. 6. april. Det er Birgitte til højre på billedet. Jeg er ikke så god til det der med billedbehandling, og Jane er en af Birgittes bedste venner og et dejligt menneske, så hun får lov at være med. Birgitte blev født i 1959 i Hjørring , hvor vores far var præst. Om natten sov jeg hos Åse og Knud Kristiansen. De boede overpå kirken og havde en datter - Vibeke - som var min ven. Det var meget spændende, at sove hos en anden familie. Da jeg kom hjem igen, lå min nye lille søster i sin seng ved siden af vores mor. Jeg glædede mig meget, til vi skulle lege sammen, for det havde de voksne sagt var grunden til, at vi skulle have hende. Det tog selvfølgelig noget tid, inde vi nåede så langt. I mellem tiden var vi flyttet til Bornholm. Jeg har nok været noget jaloux. Mor fortalte i hvertfald, at min søster på et tidspunkt som helt lille skreg, fordi jeg havde hevet hende halvvejs op af liften. Som svar til de forskrækkede voksne, der spurgte, hvad jeg dog lavede, havde jeg svaret: "Jeg knuselsker hende bare rigtig hårdt!"
Det gør jeg sådan set stadig væk. Jeg tror ikke hun har taget skade af det. Ej heller at det er grunden til, at hun hele sit voksenliv har boet på et andet kontinent end mig - først Afrika - nu Nordamerika. Hun er præst i Memphis, TS, hvor hun bor sammen med sin mand Niels og deres børn Fletcher og Hanna. Birgitte er et stærkt og flot menneske, som jeg er stolt af at kalde min søster.
Til lykke kære Søs - Guds fred og alt godt.

Saturday, April 5, 2008

Qvindfolk - i mellem nattens stjerner!

Så har vi haft Café Qvindfolk igen. Dejlige timer med fin mad: frugt, pandekager, tærter, æggekage, tykmælk, kage, the, chai, kaffe og juice. Ja og ost og pålæg og brød. Hip hurra for vores kokke! Dagens taler var Lillian Kristensen, som fortalte om sin vej. Hun illustrerede vejen med en salme af
Johannes Jørgensen http://da.wikipedia.org/wiki/Johannes_J%C3%B8rgensen:


1. Imellem nattens stjerner
der står en stjerne klar,
som aldrig før en stjerne
på jordens himmel var.

2. Og går du ud at finde,
hvorover stjernen står,
måske du først må vandre
i mange, lange år.

3. Måske du først må træde
så mangt et mødigt fjed,
før du kan finde stedet,
hvor stjernen stråler ned.

4. Og venner må du slippe-
De går en anden vej-
og miste navn og ære,
hold ud og opgiv ej.

5. Hold ud, du stjernepilgrim,
på vej til Betlehem,
du er på vej til lykken,
du er på vejen hjem!
(442 i Salmer & Sange)
Det var den salme, jeg valgte vi skulle synge i kirken, da jeg blev overhørt (konfirmeret) af min far 20. september 1970

Lillian er, som Johannes Jørgensen (1866 - 1956) konverteret til Den Katolske Kirke. Men hun var sognepræst inden da. "Det eneste han mangler at skrive i salmen, er sådan set, at man også mister sit job", sagde hun. Det var en lang fortælling om at være tro imod sit hjertes længsel. Det har været en vej med svære valg. Men at hun har valgt rigtigt, var egentlig let at mærke. Hele vejen har hun holdt fast i sin Gudstro. Da det blev allersværest, bad hun Gud om at holde fast i hende.
Jeg forstår godt, at hun ikke kunne være præst i en kirke, hvor der ikke var engagement. Jeg er taknemmelig over, at jeg ikke har behøvet at give slip på mit præstekald.
Lillian havde undervejs fået hjælp på Stella Matutina hos Skt. Joseph Søstrenehttp://www.sanktjosephsoestrene.dk/Danmark/csjsiscente.html. Der er godt at være. Jeg har været på retræte der i 8 dage for nogen år siden og skal derover igen i maj. Jeg glæder mig. Og nu ved jeg, at jeg vil tænke på Lillian, mens jeg er der.

Friday, April 4, 2008

Bærbar!

Ja i princippet er vel enhver computer bærbar. Det er udelukkende et spørgsmål om kræfter!
Jeg har levet lykkeligt med min stationære i mange år. Men med ansættelse af menighedskoordinator - (se tidligere indlæg) og hermed etablering af kontor i kirken og med udviddet arbejdstid i ActA, ny kirke i Aalborg, så har jeg ladet mig overtale. Og i dag kom så posten med en masse pakker. Der var tilbud denne uge på noget superfedt Lenovo-gear, så der er købt stort ind. Faktisk koster to nye bærbare denne gang, det samme som en stationær kostede, første gang vi købte maskiner til kontoret. (Det er længe siden - 1992 faktisk!).
Der sker ikke noget spændende, før Johannes har tid til at slippe huset, hvor han knokler, og kan installere for os. Det sker måske i morgen.
Til forskel fra tidligere er ingen af vore nuværende maskiner gået helt i stykker, så det er ikke det samme hestearbejde at starte op, som vi tidlligere har udsat vores venlige søn for.
Ellers bager jeg. For en sjælden gangs skyld. Jeg holder virkelig meget af at bage. Særligt brød. I morgen har vi Café Qvindfolk med dejlig brunch. Hertil skal der bages. Vores gæst er Lillian Kristensen, cand.teol, forfatter og foredragsholder. Jeg hørte hende sidst til Nordjysk Kirkedag i Vejgård Kirke, hvor hun fortalte om Astrid Lindgren. Lillian er selv en spændende kvinde. Hun har været præst i den lutherske kirke, men er konverterert og nu katolik.