Wednesday, January 28, 2009

Vejen til Himmelen?

Onsdag er min Aalborg/ActA dag. I dag har jeg været i byen fra morgenstunden, idet jeg har haft gæster. 14 præster fra de mange forskellige kirker i byen var samlet til kaffe og et kort program. Jeg er med i det der hedder præste-fællesskabet. Ikke at forveksle med præste-netværket, som mødes oftere og tager forskellige initiativer i fællesskab. Der er et stort overlap mellem de to grupper. I fællesskabet mødes man en gang om måneden. Jeg er glad for igen at være med i en fælleskirkelig præste-samling. Det har jeg savnet - de sidste 20 år faktisk.
Jeg er nu hjemme igen og kan ikke være med i ActA i aften, da vi har Børnekirke med 90 til spisning i Strandby. På hjemvejen blev jeg stoppet af dette syn:
Når Limfjordsbroen er oppe, ser det ud, som om vejen fortsætter lige op i Himmelen. Og det er vel også sådan det er:
"Foran mig er en vej, jeg ikke kender .... Men et jeg ved, mit liv er i Guds hænder, og Gud er evig kærlighed"
Posted by Picasa

Saturday, January 24, 2009

En liflig duft af røgelse

Vi har været 7 til Kristuskrans-retræte i kirken i dag. Stilheden gør så godt, og at være stille sammen med andre er en ganske særlig gave, vi kan give hinanden. I dag fordybede vi os i Jeg-perlen og Dåbs-perlen. Men alt begynder og slutter med den gyldne Guds-perle. Her inviteres vi ind i Treenighedens fællesskab, og menneskenes bønner stiger og dufter som røgelse.
Posted by Picasa

Thursday, January 22, 2009

Pust til kærligheds-ilden

O Kærlighed uden grænser,
læg mig i din smeltedigel,
rens min sjæl indtil den spejler dit billede,
i klarhed og skønhed.
Læg mig i Din smeltedigel,
pust til kærlighedsilden,
gennemglød min sjæl,
rens den indtil den forvandles til Dit billede
så sandt som gnisten allerede er ilden.
fra "Bibelens perler - mød beretningerne med Kristuskransen" af Martin Lönnebo, Unitas forlag

Tuesday, January 20, 2009

Præsident Obama!

Helt undtagelsesvis foregik aftensmaden ved sofabordet. Der fejres!

Posted by PicasaMed særlig kærlig hilsen til kusine Hanna, fætter Fletcher og deres kære forældre.

Monday, January 19, 2009

Girls with pearls!

I morgen, tirsdag d. 20. januar, sker det: præsident Obama indsættes i sit embede. Han er et menneske og selvom hans kone Michelle siger, at han ikke fuldkommen, så har jeg meget store forventninger til hans virke, som leder.
Min søster har gjort opmærksom på:
http://www.getemgirls.com/?p=3790
som er en opfordring til at bære perler i morgen til ære for Michelle Obama, den seje kvinde ved hans side. I will! Nu vil en eller anden måske indvende, at det er der ikke noget nyt i. Sandt nok. Jeg går med perler i ørerne hver dag, men i morgen tager jeg i dagens anledning nogen særligt fine på - nogen, som Mette Risager har lavet.
Jeg har også en Obama-t-shirt, men den skal Maria have på i skole.
Min søster, Birgitte og hendes mand Niels, der jo bor i Memphis TN, var i søndags til gudstjeneste i en lille sort kirke, hvor en af deres (hvide) venner var indbudt til at prædike. Da de kom ind i kirken, var den fyldt med mennesker. Og alle, fra den ældste til den yngste, havde Obama -t-shirts på! Præsten havde sin under den åbentstående præstekjole. Den var med glimmer. I dag er det Martin Luther King Dag, og der var en helt særlig stemning i kirken. Som afslutning dannede de kreds og sang "We shall overcome"! - Hårdt arbejde venter forude, men det gør bestemt en forskel, at det er mennesker af god vilje og med en vis intelligens, der er ved rorert! God bless America!

Saturday, January 17, 2009

Sokke-yngel

Store-oprydnings-dag i vasketøjet. Der stryges og sorteres. På et tidspunkt afleverede jeg bunken med enlige sokker og strømper på spisebordet, og bad resten af husets beboere om at tage en tørn med at finde makkere. Det gav ikke noget stort resultat. Nu har vi besluttet at udskrive en konkurrence:
GÆT HVOR MANGE ENLIGE SOKKER OG STRØMPER VI HAR LIGGENDE PÅ BORDET?
På Marias foranledning er præmien lidt bedre end sidst, da Thomas R. vandt en gåtur til Skagen.
Jeg er ganske sikker på at min gamle teori om, at materielle sager som sokker og bøger ejer en uudforsket evne til at formere sig. Ligger de for tæt sammen i længere tid, vil de i al ubemærkethed blive til flere!!! Måske ser vi her et bevis på "ukønnet formering" i sokkeskuffen?
Posted by Picasa

Friday, January 16, 2009

Das muss man sagen!



Hørt ved frokostbordet, hvor Jørgen, Johannes og jeg er til stede:
"Skal vi ikke bare blive en del af Tyskland? Det kunne vi have en masse gavn af" -

"Jo, men hvad med sproget?" -

"Det er ikke noget problem, man kan sagtens klare sig med engelsk" -

"Nej, det går ikke. Hvis vi skal arbejde sammen med tyskerne, så skal vi kunne deres sprog! - og tysk er svært."

Jørgen: "Tysk er ikke svært. - Hebraisk er svært!"



Tuesday, January 13, 2009

Du er en perle!

I Søndermarkskirken http://www.soendermarkskirken.dk/ i Viborg har de denne fantastiske døbefont. Selve fadet er, som man ser, en kæmpe muslingeskal. Det er slet ikke til at lade være med at røre ved den bløde perlemor inde i skallen. Udenpå er den ru, og muslingen er anbragt på et solidt metal-stativ. Den leder tanken hen på livet som en pilgrimsvandring, hvor "slægt skal følge slægters gang," og hvor tonen fra Himlen i sjælens glade pilgrimssang aldrig forstummer.
Men tanken falder også på det faktum, at hvert menneske er som en udsøgt perle og uendeligt dyrebart for Gud.
I loftet hænger mange kuttere. De giver en fornemmelsen af, at man ser dem nedefra i havet og sollysets flimren. Vi befinder os jo i Viborg, inde midt i Jylland, så kuttere er nok ikke det første, jeg ville finde på at udsmykke et kirkerum med. Men tanken er, at vi alle, som kutterne, er på vej mod solopgangen - mod Lyset, som kommer til os - Jesus. Han skal, som Zakarias siger det i sin lovsang: "lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej."
Hvad jeg foretager mig der i kirken? Jeg har den glæde at være med til at forberede Danske Kirkedage 2010 i Viborg i Kristihimmelfartsdagene - det er d. 13. - 16. maj. Skriv det i kalenderen med det samme.
Posted by Picasa

Saturday, January 10, 2009

Ind med 4-toget!

Vi er langt væk hjemmefra - på weekend i KBH. Anledningen er, at Jerusalemskirken fejrer 150 året for den første offentlige metodistgudstjeneste i landet. På den måde er det jo alle danske metodisters jubilæum, og vi er inviterede til at deltage i festlighederne. 
Nå, men det, jeg vil fortælle, er egentlig bare en lille oplevelse fra den store by.
Hørt i en butik mellem to ekspedienter: "Åh, men ham mødte jeg jo i synagogen!" - "I synagogen - er du jøde?" "Nej, men jeg var til Bar Mizva, og det var han også."
Se, det var jo ikke en samtale, der kunne have fundet sted i Dagligbrugsen i Strandby. I dag købte jeg støvler af en sød ekspedient med tørklæde.

Thursday, January 8, 2009

Glæd jer - Vær ikke bekymrede for noget!



Ateister i Storbritannien kører for tiden rundt i denne bus og proklamerer: "There's probably no god. Now stop worrying and enjoy your life"

Jeg minder i al fredsommelighed om ordene: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe:" Luk 2: 10 - 11

Der er sandsynligvis en Gud - så vær ikke bekymret men glæd dig over livet!

Tuesday, January 6, 2009

Hvor er nøglerne, hvor' de henne?

I en uge har mine nøgler været væk. Det vil sige, de har ligget det sted, hvor jeg lagde dem sidst. Jeg kunne bare ikke finde dem. Efter at have gennemsøgt alle tasker, bæreposer, lommer og flader indtil flere gange havde jeg næsten opgivet. I dag prøvede jeg så lige en gang til i en af de lommer, jeg havde undersøgt - hvilket jeg måske alligevel ikke havde - ihvertfald ikke godt nok. For der lå de! Nøgler til to kirker, et retrætehus, min cykel og min bil! Nu hænger de, hvor de skal: på deres, og alle nøglers plads i vores hus. Et kærneord af Margareta Melin randt mig i hu, måske også i forbindelse med julefejringen. Frit oversat:
For meget af det gode
er ikke læng're godt
men alt er godt som har sin plads
og sine rette mål
Posted by Picasa

Sunday, January 4, 2009

Hellig tre konger

I går søndag fejrede vi Helig tre kongers aften. Jeg ved godt, at det er lidt på forkant, men det var den bedste mulighed for os. Vi tændte juletræet for sidste gang denne jul.- Men det bliver ikke smidt ud endnu. Vi spiste torsk og drak champagne - begge dele gaver, vi har fået. Måske er torsk ikke lige det, vi plejer til Herllig tre konger, men som vi blev enige om, mon dog ikke de vise mænd trængte til fisk efter de mange dage på rejse.

Posted by PicasaDenne julekrybbe er husets fineste. Min mor har købt den til mig, jeg tror det første år, jeg var præst. Jeg har altid ønsket mig en krybbe. Det stammer tilbage fra midnatsgudstjenester i katolske kirker. Jeg har flere år været sammen med min mor og morfar til julenats-gudstjeneste som barn. Julekrybber og masser af julestjerner hører til i kirken til jul. Denne krybbe er købt på en missions-bazar i København, og jeg er meget glad for den. Selve stalden er 40 cm høj til øverste engle-vingespids. - Julen varer ikke til fasten, men glæden over, at Gud blev menneske, får lov at sætte sit præg på hjemmet nogen dage endnu. Glædelig Hellig tre konger - Epifani (åbenbaringen af, hvem Jesus er, og at han er for alle mennesker - også os, der bor på de fjerne tåge-øer)

Idefix, vi forstår dig!

I går var vi til gilde hos et af familiens utallige julebørn. Det var Jakob, der fyldte 19. Der var som altid meget og dejlig mad. Vi fik bl.a. vildsvin. Det smagte godt. Og så er der hundeben til dessert! Min søde gravhund Frue er straks gået i gang. Uha, som det er guf!

Posted by Picasa

Saturday, January 3, 2009

10.000 - det er da noget!

Jeg gør lige opmærksom på, at den næste, der kigger ind på bloggen her har æren at blive nr. 10.000 siden jeg begyndte at tælle i marts 2008! Du skal være lige så velkommen som alle andre, uanset om du er trofast medlæser, eller din vej bare falder forbi.

Det er hvidt herude

2. januar vågnede jeg til lyden af Jørgen, der skrabede sne fra fortovet. Vi bor på et hjørne, så der er meget fortov at skabe, når det sner. Men inde i haven er sne smukt. Og på stranden og markerne. De små børn var begejstrede og fandt slæderne frem. Sne er som kærlighed - det dækker en mangfold af synder. Alt bliver smukt i sne og sol. Og dagen er 10 minutter længere allerede!
Posted by Picasa

Thursday, January 1, 2009

Glæden springer af svøbet ud...

Her er en af de små krybber, vi har i huset. Josef og vismændene (ingen visne mænd her, Lina!) er 5 cm høje. Figurene er skåret af Jes Nielsen i Kalundborg for 25 - 30 år siden. Jeg havde oprindeligt også et lillebitte får, men det er forsvundet. Heldigvis ligger baby-Jesus trygt i sin mors arme - ellers ville han måske også være blevet borte. Og så kan det hele jo være lige meget!
Posted by Picasa

Vær velkommen!

Langt de fleste nytårsnætter har jeg tilbragt i kirken. I hvertfald tiden lige op til og over midnat. Jeg har været så heldig at bo, hvor menigheden har tradition for midnatsgudstjeneste/andagt nytårsaften. Sådan var det i Jerusalemskirken, da jeg boede i København. I min første ansættelse holdt vi midnatsandagten i Vonge. Kun et enkelt år var jeg ikke med. Det husker jeg til gengæld tydeligt. Det var for 23 år siden, hvor Jørgen kørte til Vonge, mens jeg sad i skæret fra de levende lys og betragtede Thomas vores lille nye søn, der bare var 5 dage gammel. Hvad Johannes lavede, er jeg usikker på. Han var 6 år og sikkert med til midnatsgudstjenesten, han har ikke sovet sin barndom væk.
I år fejrede vi nytåret i kirken i Strandby for 21. gang. Jeg læste bl.a: "Velsignet den mand, der stoler på Herren og tager sin tilflugt hos ham. Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken; det sender sine rødder mod vandløbet, det frygter ikke, når sommerheden kommer, dets blade er grønne. Det bekymrer sig ikke i tørkeår og holder ikke op med at bære frugt." Jeremias 16: 7 - 8
Jeg kunne også have læst om fuglene, der ikke bekymrer sig, men som får sin føde af deres himmelske Far. Sandt er det i hvertfald, at det ikke nytter at stole på mennesker eller at bekymre sig. At have rødder og fæste i Gud, det er hvad livet handler om. I dag begynder jeg forfra på læsningen af andagtsbogen "Kyssa Spår - daglig läsning från den tidiga kristna kyrkan", udvalgt af Peter Halldorf. 1. januar vælger han at citere Origines (år 185 - 254), der skriver om mennesket skabt i Guds billede, og som skal vokse til Guds lighed. Mennesket har fra skabelsen modtaget den værdighed, som gør det til Guds billede, men den fuldkomne lighed udgør målet. Johannes skriver i sit 1. brev 3:2: "Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er." Livet er da spændende; - hvile og vækst, tillid og nysgerrighed.
Her på kontoret åbenbarer vores Amaryllis for hver dag mere af sin sande natur. Den er en gave fra et kært menneske, og vi glæder os over den. Forunderligt hvad der kan ske, hvis vi tillader den naturlige grokraft ogvækst.
Posted by Picasa