Sunday, January 31, 2016

Svar på et kald!

En ny generation har indtaget prædikestolen - fætter Elias, Karla og Ludvig
 Det begyndte tidligt i morges. Vi kørte hjemmefra ved solopgangstid og mod Østjylland, hvor vores ældste nevø, Peter skulle indsættes som sognepræst i Tamdrup, Nim, Underup og Føvling, som ligger i Horsens provsti. Peter er opvokset i et aktivt præstehjem og har en del metodistpræster i slægten. Selv uddannede han sig til forstmand, og vi troede at han skulle tilbringe resten af sit arbejdsliv som skovfoged. Men for snart mange år siden bekendtgjorde han, at han havde kald til at blive præst og at han havde tænkt sig at følge det. Vi har fulgt ham på mange måder - bla på lægprædikant-kursus i Strandby og sammen har vi delt arbejdet i ActA i Aalborg.
 I vores familie kan man ikke sige Peter uden også at sige Malika. Malika er Peters dejlige, seje, skønne kone. De to har fulgtes ad i snart mange år. De er gamle spejderkammerater og sammen har de uddannet sig i flere omgange, restaureret et gammelt hus og er blevet forældre til Albert, Ludvig og Karla.
Pastor Peter bliver interviewet til Horsens Folkeblad
 I dag var der fest i de 4 sogne. Mange mennesker var samlede i Føvling kirke, hvor Peter prædikede ved gudstjenesten, som afsluttedes med festlig servering, gaver og taler.
 At menighedsrådet er helt forelskede, det kan jeg godt forstå. De får en nyuddannet præst med stor erfaring og mange års aktivt kirkeliv bag sig. En dejlig familie, der bliver en gave til fællesskabet følger med. Jo, de har gjort det godt i Tamdrup, Nim, Underup og Føvling sogne. Og det håber jeg, de bliver ved med!
Præsteparret Peter og Malika Lynggaard Uth

Saturday, January 30, 2016

En meget stille lørdag og tanker om verdens ondskab

I dag har jeg for en meget sjælden gangs skyld ikke været uden for døren. Jeg har vegeteret inden for hjemmets fire vægge. Husbond har været til møde hele dagen - datterbarnet var her, men ellers har jeg surfet på nettet og set spændende rapportager - bl.a. en om børne-prædikanter i USA - uhadada! Det er utroligt, så forskellige vilkår børn har i verden! Filmen handler om kristne, som lader deres små børn optræde som prædikanter - skræmmer dem med Helvede og fortabelse. Det er forfærdeligt. I vores del af verden, er der nogen gange megen fordømmelse af børns vilkår i muslimske lande. Det er som om, vi er blinde for, at der også kan foregår uhørte ting i vores kulturkreds. En anden tv-udsendelse handle om dansk-optaget børne-porno. Og for nogle år siden hørte vi om fædre, der holdt døtre fanget i kældre i årtier og fik børn med dem - eller en far, som lejede sine døtre ud - eller... Disse mennesker er jo ikke på nogen måde representative for den kristne kultur. Men de findes. - Mennesker er i stand til at foretage sig de mest modbydelige ting - uafhængig af deres kulturelle baggrund. Det er heldigvis ikke normen, men ondskab og kultur hænger ikke sammen.
Jeg strikker. Stille og roligt. Lapper som skal blive til et tæppe, der kan varme et menneske i Litauen. Og i morgen har jeg tænkt mig at gå i kirke og fejre gudstjeneste i en anden del af landet - i Føvling kirke, hvor vores nevø Peter Uth, nyordineret sognepræst, bliver indsat i embedet.

Forår på vej

Vi har ingen have her på 3/4 sal - men heldigvis er der forårs-blomster at købe!
 I ugens løbe har jeg været til samlinger med repræsentanter fra menighederne i Skåne - de såkaldte "förtroende-råd." Vi har delt nyheder fra arbejdet og fra menigehederne. - Onsdag aften blev det tid til den stilfærdige Taizé-gudstjeneste i Jerusalemskirken, hvor vi bor.
 Torsdag begyndte med medarbejdersamling i Höör. Her fejrede vi nadver og delte fællesskab omkring hverdagen i tjenesten som præster og medarbejdere i menighederne. Det er altid givende.
Carola ser meget koncentreret ud - lytter, tænker og strikker på en gang! Hun er kvinde, nemlig.
 Torsdag var også en del ledere samlede for at evaluere weekendens konfirmations-lejr og planlægge den næste. Carola er begyndt at strikker lapper til tæpper til arbejdet i Litauen - det er vi flere der er.
Det er blevet over midnat og lørdagen er begyndt. Her til aften så jeg sammen med husbond og datterbarnet filmen "Drengen i den stribede pyjamas" - en rørende fortælling. Jeg vil gå i seng nu. Min godnat-læsning for tiden er Jonas Gardells trilogi "Kærligheden" "Sygdommen" og "Døden" om AIDS i det homoseksuelle miljø i Stockholm i 80'erne. Det er også rørende!

Sunday, January 24, 2016

Farverig KONFAS-helg i Karlskrona




Søndagens gudstjeneste blev fejret i Karlskrona. Det var afslutningen på RegionSyds konfirmandweekend - hvor årets konfirmander og de unge, der blev konfirmeret sidste år, var samlede.
Walla og Violet - to af mine gode kollegaer

Smuk, smuk vintermorgen i Karlskrona.

Frokost lørdag var ny-grillede pølser - de er (lidt) gale, de svenskere.

Mariedalskyrkans medlemmer lavede en masse dejlig mad og kaffe til os hele vejen igennem weekenden

Undervisningen handlede om mission og retfærdighed. Walla, som er præst i både Sverige og Litauen, fortalte levende om sit liv og sit arbejde. Hun strikker lapper, som skal bruges til tæpper i Litauen. Der skal bruges mange. Walla havde lapper med, som vi hjalp med at hæfte -
- og samle til tæpper. Der var nok til at vi kunne få to et halvt tæppe færdige.
For nogen var det nyt at sy tæpper - men det gik fint.

Der var tid til leg i sneen, kortspil, indeleg, samtaler og lovsange.

Ved gudstjenesten i dag var der stationer, hvor man kunne takke Gud, skrive bønner, lægge sten eller tænde lys. - Derefter var det tid at sige farvel og tage toget vestpå igen.


Hjemme igen er det tid til at gøre klar til fest. Husbond fyldte år i går, og nu skal vi fejre ham. - Han har selv gjort det meste klart, så jeg blender bare ind. Dejligt!



Friday, January 22, 2016

Tirsdagens Kirkevandring


Sct. Paul, Folkekirken

På facebook har jeg allerede dokumenteret tirsdagens pilgrimsvandring. Vi var som vanligt mange mennesker - og selvom jeg ikke har deltaget siden jeg sidste boede i København, så var det ligeså stort et tilløbsstykke. I den del af Indre By som ligger mod øst, er samlet en hel del af de store verdenskirker. Vi kan således på et par timer vandre mellem lutherske kirker ( i to udgaver, Den Danske Folkekirke og Svenska Kyrkan), Den Russisk Ortodokse, Den Romersk Katolske, Metodistkirken og Den Anglikanske Kirke.
 Vandringen er som én lang gudstjeneste med salmesang, bønner, skriftlæsning og til slut også en kort prædiken og kirkekaffe.
Jerusalemskirken, Metodistkirken
 I år var vi for første gang delt i 4 grupper. Alle får nemlig ikke plads i alle kirkerne. På denne måde blev aftenen ikke alt for lang, til gengæld måtte vi alle undvære et kirkebesøg - enten Den Anglikanske eller den Ortodokse.
Skt. Ansgar, Romersk Katolsk domkirke
 Jeg var på holdet, som besøgte den ortodokse kirke, men der må man ikke tage billeder.
Gustavskyrkan, Svenska Kyrkan

Til slut et gruppebillede af de fleste medvirkende - heraf to biskopper, metodisternes biskop Christian og katolikkernes biskop Cheslaw.
Men alt det her var jo i tirsdags. Jeg har været over sundet flere gange i ugens løb - træls med kontrollen som forsinker med mindst 40 minutter oveni ordinær rejsetid, som er en time!
I dag tager jeg en reel togtur - til Karlskrona i Regionens østlige ende. Her har vi KONFAS-helg (konfirmandweekend)

Saturday, January 16, 2016

Til lykke husbond!

 Fredag var en stor dag i familien og for mange mennesker i både Metodistkirken og Equmeniakyrkan. Husbond doktorerede på Göteborgs Universitet med sin afhandling om John Wesley og NFS Grundtvig. Der er langt i mellem teologiske doktorer. Professor Niels Henrik Gregersen, Københavns Universitet var opponent og stillede spørgsmål til det store arbejde, som fik mange anerkendende ord med på vejen allerede under gennemgangen. Gregersen påpegede bl.a. andet, at ikke mange kunne have skrevet denne bog, som kræver indgående kendskab til to meget store forfatterskaber - og kun én har gjort det!
 Efter to timers udspørgen og samtale mellem de to herrer og lidt fra bedømmelsesudvalget var det tid til at "mingle." Vi havde medbragt mad og kager og der blev snakket, hilst og hygget. Der var gæster fra både Danmark og Sverige, kollegaer, venner og tidligere elever som fik ventetiden til at gå på bedste vis. Husbond fik blomster, gaver og mange fine og varme ord med på vejen.

 Så, endelig kom bedømmelses-udvalget og bekendtgjorde, at de enstemmigt og med stor anerkendelse godkendte afhandling. Hermed kan husbond kalde sig Teologie Doktor, hvilket er den højeste grad, man kan få i Sverige.
 Det var en stor glæde, at få lov endelig at fejre hans store og vigtige arbejde. Jeg har fulgt det hele vejen. Jeg er fuld af beundring over hans arbejdsdisciplin og glæde ved studier. Han er et dejligt menneske og jeg er så glad for at være hans kone, ven og kollega!
Efter at have pakket festen sammen, gik vi med to af vore børn og barnebarnet ud og spiste pizza, inden vi faldt omkuld på vores hotelværelser - meget trætte og glade! (mellemsønnen havde et længe planlagt spille-job og kunne desværre ikke være med)

Thursday, January 7, 2016

Be - grænsning!

Fra i mandags er det blevet en rejse over grænser at komme på arbejde. Jeg indser, at de 2 1/2 år jeg har arbejdet i Skåne/Blekinge, har det bare føltes som en enkelt transport. Jeg er vant til at gå 7 minutter, sætte mig i toget, køre 1 time, gå i 5 minutter og være fremme på kontoret i Lund. Ofte rejser jeg videre ind i Regionen, dette er den korteste strækning. Men nu!
Først tager det 17 minutter at gå til Metroen. Så kører jeg Metro 10 minutter, står af ved Kastrup lufthavn, går ned til toget, hvor man først skal kontrolleres og vise id. Så venter man på toget - 10 - 20 minutter og kører over Öresundsbron til Hyllie station, hvor toget holder, til politiet har kontrolleret identitetspapirer på alle. Så kører toget til Malmö, hvor det åbenbart også har brug for at holde stille i et kvarter, inden vi fortsætter til Lund, hvor jeg stadig har 5 minutter til kontoret. I alt tog det i dag næsten 2 timer imod den ene, det plejer at tage!
Det her er besværligt - fordi det er uberegneligt, og fordi jeg skal ud og ind af forskellige transportmidler, og fx ikke kan arbejde i Metroen, hvor man ofte står op.
Kontrollen og bøvlet er kommet til, fordi politikerne ønsker at hindre mennesker i at søge asyl og at sende signal om, at det ikke kan betale sig at prøve!
På den baggrund bliver det endnu mere sørgeligt, at grænserne nu kontrolleres, og at hverdagen bliver besværlig for mange mennesker, der ikke plejer at opleve den daglige transport som andet end en strækning, hvor man kan arbejde, læse, hvile, bede.......
Det morsomme midt i elendigheden er, at både vagt-selskabet, som kontrollerer i lufthavnen og politiet som kontrollerer identitetspapirerne i Hyllie, er tilfredse med at se mit (ret) gamle kørekort. Billedet er ikke helt vel-lignende - og mit efternavn er ikke det jeg har heddet de sidste 15 - 18 år!

Wednesday, January 6, 2016

13. juledag - Hellig3konger

 Vi er kommet til den sidste juledag. Dagen har et græsk navn: Epifani, åbenbaring. Det er dagen, hvor vi fejrer at "nogle vise mænd fra Østerland," som Matthæus skriver i kapitel 2, var nået frem til huset "- og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra." Det åbenbares for os, at Jesus er Guds søn, og han er hele verdens Frelser - også for dem, der ikke tilhører det oprindelige pagts-folk.
 I Danmark gør vi ikke længere meget ud af dagen, men i Sverige er det helligdag. Vi er dog stadig en del, der holder jul til og med denne dag. Hvis vi er hjemme, plejer vi at fejre aftenen inden - tænde træet sidste gang, spise god mad og få en lille gave hver. I år ha jeg været alene og bare tændt det traditionelle tre-grenede lys. Juletræet er afklædt og væk, men resten af julepynten er stadig fremme lidt endnu.
I mange af menighederne i Equmeniakyrkan fejrede man gudstjeneste i dag. Jeg valgte at gå i Gustafskyrkan, Svenska Kyrkan i Köpenhamn, som er vores nærmeste nabo-kirke.

Monday, January 4, 2016

Hegn, hindringer og dobbelt op på rejsetid!


Tysk tv-crew på rejsen idag - se linket nederst 
 Fra idag er der indført grænsekontrol til Sverige. Det foregår med det nye ord "transportør-ansvar," hvilket indebærer at firmaer, som transporterer passagerer til Sverige skal sikre, at disse har lov til at komme ind i landet - eller sagt på almindeligt dansk: transportørerne må ikke lukke mennesker ind i Sverige, som kan ansøge om asyl. Det er et stort moralsk problem. Havde det gavnet et eneste menneske, var det til at forstå. Men det er kun til skade og hindring for mennesker i nød og til besvær for os, der rejser dagligt.
Kl 12 meddelte den danske statsminister, at Danmark nu gør det samme ved den tyske grænse. Snart lukker hele Europa og udelukker mennesker fra at søge asyl, sikkerhed og beskyttelse i vore lande. Når man hører, læser og ser, hvordan og hvad fx flygtningene fra Syrien er på vej væk fra, så er det meget svært at forstå, hvordan vi kollektivt kan afvise dem. Det minder om 1930'erne, da ingen ville tage imod de jødiske flygtninge fra de europæiske lande, hvor nazisterne forfulgte dem.
Jeg har idag foretaget min sædvanlige rejse til RegionSyds kontor i Lund. Jeg var i følge med disse tre herrer, to journalister, manden i midten er Jürgen v. Heymann, som kontaktede mig, og en fotograf fra tysk tv.
 De ville dokumentere den nye kontrol og effekten for pendlere og andet godtfolk. Jeg valgte tage Metroen fra Nørreport i stede for at tage "Øresundståget" fra Østerport. Derved sparede jeg det nu indførte togskift på Hovedbanen. Det, jeg ikke slipper for, er at blive sat af toget på stationen Kastrup lufthavn. Her skal alle forlade toget, gå op i afgangshallen og ned på en anden perron, hvor man skal igennem et kontrol-check. Det var forbavsende, at vagtselskabet foretog kontrollen ved at tage foto med mobiltelefoner af identifikationspapirene. Jeg spurgte til det, og fik svaret, at det skam ikke vare deres personlige telefoner, men firmaets.
 Dette afbræk betyder, at man mister et tog - og bliver 20 minutter forsinket. Derudover skal papirerne undersøges igen af svensk politi på den anden side broen. Det har foregået sådan siden begyndelsen af november og indebærer oftest et kortere ophold. I dag var toget yderligere uden grund forsinket 1/2 time, hvor vi bare stod stille på Malmö Central. Alt i alt tog turen 2 timer mod normalt 1 time - altså dobbelt rejsetid, som til og med er hakket op i småbidder, så det er svært at bruge tiden til arbejde, som jeg plejer.

Mine rejseledsagere fra Tyskland arbejde på et indslag til "heute journal" på kanalen ZDF
kl 21.45: HER

Friday, January 1, 2016

Hver dag er en gave!

"I skal øse vand glæde af frelsens kilder. 
På den dag skal I sige: Tak Herren, påkald hans navn! 
Kundgør hans gerninger for folkene, 
forkynd at hans navn er ophøjet! 
Lovsyng Herren, for store ting har han gjort, 
det skal hele jorden vide."
Med disse ord fra Esajas 12 er det mit håb at tage i mod hver dag i det nye år som gave 
- og en opgave!