Monday, October 10, 2016

Och det är samma värld - exakt samma värld!

(Del 2) På rejsen til Litauen var Liselotte og jeg med rundt på en del hjemmebesøg. Vi må ikke vise billder affamilierne, da alle er på sociale medier og ret naturligt ikke vil udstilles. Jeg viser bare billeder fra et sted, da alle andre indeholder børn og voksne. Hjælpecentrene har kontakt med et stort antal udsatte familier - de hjælper med tøj og mad. Men også med at forbedre boligen, hvis det kan lade sig gøre. Vivar hos en familie, som takket være indsamlede penge fra gospelkoret Korsdraget i Blekinge og håndværkere fra Lindomme, fik nyt gulv, sofaer og spisebord!
 Der var ubeskriveligt snavset og rodet, de fleste steder - men naturligvis ikke alle. Alle billeder i dette indlæg er fra samme hjem. Huset er et rækkehus med en masse gamle arbejderboliger - ikke vedligeholdt nogensinde. Vand og sanitet findes ikke inde og 6 børn og 2 voksne bor i samme rum.

 Vand henter man i brønden.
Vi befinder os i et EU-land. Her lever mennesker med god levestandart og mange muligheder. Men her er også stor, bortgemt fattigdom og armod. Det er svært/umuligt at tage en videregående uddannelse, da både studier og bolig koster mange penge. Her er (naturligvis) meget drikkeri, men også familier med kærlighed og sammenhold. En familie, med store drenge havde flyttet en masse gange. "Det bliver aldrig bedre med dem" sagde vores rejseledsagere - "De ved ikke bedre. De kan ikke" - men her fandtes et el-orgel og et klaver var på vej fra hjælpecentret - for to af sønnerne gik på musikskole! Arbejdsløsheden er på over 30 % i området. Men tallet dækker over, at, dem som har mulighed, rejser ud af landet for at tjene penge hjemtil. Her fik jeg måske en del af forklaringen på alle de mange, med slaviske sprog, som rejser med Øresundståget!

Litauen - en rejse!

Regina og Liselotte foran lastbilen Julle
(Del 1) I forbindelse med vores konfirmationsarbejde i RegionSyd i Equmeniakyrkan har jeg været på en rejse til Litauen sammen med kollega Liselotte Spåre. Vi vil gerne tage de ældste af vore unge - dem som konfirmeredes for 2 år siden - med over for at se arbejdet der. Pastor Walla Carlsson har fortalt levende og engageret om det store sociale og kirkelige arbejde, hun er igangsætter og en vigtig del af.
 Torsdag tog jeg toget til Karlshamn i Blekinge. Der mødtes jeg med Walla og Liselotte ved færgen til Karlshamn. Turen tager 14 timer. Vi rejste i Wallas lille lastbil, som var fuldt pakket med banan-kasser med tøj, kaffe, bleer og andet godt og nødvendigt. Færgen var fyldt med lastbiler. Men vi traf også Marianne og Göran fra Hörby, som rejser på egen hånd. De er bønder - men rejser 4 gange om året til Litauen med alt godt til familier og hjælpecentrene. -Første stop var her, hvor vi læssede en del af pakkerne af. - Huset indeholder et hjælpecenter med tøj- og maduddeling og et aktivitetscenter, hvor et antal indskrevne børn samles til lektiehjælp og fritidsaktiviteter.
Søndag kom vi tilbage til dette sted, som også indeholder en fin - men for lille - kirkesal. Her fejrede vi gudstjeneste sammen med ca 60 andre.
Der var masser af sang, nadver og indtagelse af to nye medlemmer - nu består menigheden af over 60 medlemmer. Den er startet for bare 12 år siden.
Den meget velbesøgte genbrugsbutik set udefra
 Tilbage til fredag. Vi kørte videre til næste hjælpecenter - et lejet hus, som foruden samme aktiviteter som det første sted også indeholdt en genbrugsbutik. Vi spiste frokost på kontoret sammen med tre seje mænd fra Lindomme ved Göteborg, Göran og Marianne og Regina. I denne by er der en Metodistkirke, hvor de i weekenden havde børne-sang-weekend. Vi nåede kun at hilse på, inden programmet gik igang.
Frokost på kontoret

Og genbrugsbutikken indefra




Sidste hjælpe-center - her boede vi!
Sidste stop var hjælpecentret uden for byen. Her skulle vi også bo. I huset er plads til lektiehjælp og andre aktiviteter. Her er desuden lavet det fineste lille bageri, hvor flere kvinder har fået arbejde. Vi talte meget om, hvordan man bedst kan hjælpe. Der er så meget at gøre - men at skabe job er bestemt ikke uvæsentligt!
Her var fint pyntet med farver og fantasi.

Walla viser bageriet, hvor blandt andet mere end 1000 kanelboller bages hver uge
Næste indlæg kommer til at handle om det sociale arbejde - hjemmebesøg på landet!

Friday, September 30, 2016

Hov -

- det kan man da ikke! Sådan lyder overskriften på fortællingen om dette billede. Og nej, det kan man ikke. Men Erik Johansson, er svensk, fotograf og fotokunstner, og han kan godt - tage billeder og manipulere dem, så helt nye tanker og ideer opstår i ens hoved. I dagens tillæg til Politiken "Foto," kan man se mere - ellers kan man gå på wwwpolitiken.dk/foto2016

Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være din ven,
og må solen varme din kind,
og må regnen varme mildt din jord,
indtil vi ses igen,
må Gud holde, holde dig i sin hånd.

Thursday, September 29, 2016

Englenes dag

 I dag 29. september er det ærke-englenes dag: Michael, Rafael og Gabriel. Der findes også andre - fx Uriel. I gammel tid var dagen høst-skiftedagen, den ene af to tidspunkter på året, hvor det var tilladt for ansatte på gårdene at skifte plads. Det er også min mors fødselsdag. - Engle, hvad skal vi med dem? Jeg opfatter dem, som sendebud der repræsenterer den større verden, som vi ikke kan nå. De giver besked fra Gud, når de "almindelige kanaler" ikke fungerer.
 I sommer var vi i Allinge - uden for kirken findes denne skulptur med navnet Metamorphose, som betyder forvandling. Jeg ser den som en kvinde - lidt slidt, lidt gammel, som er ved at forvandles til en engel - et sendebud mellem Guds større verden og min. Jeg tror, jeg kender sådanne engle!



Wednesday, September 28, 2016

Mørke og rødder

 
Hvornår mon jeg lærer, at det altid er sådan? Ikke lige stærkt hvert år, men ikke til at slippe uden om. 
Mørket kommer både udenpå og indeni - vi har passeret jævndøgn, og nætterne bliver sikkert og ubarmhjertigt længere end dagene. Sådan er det vel for de fleste. Men for mig handler det helt klart også om, at det fx i morgen er 85 år siden min mor blev født - og for et par dage siden var det 16 år siden hun døde. Hun blev altså ikke 69 år og de sidste 5 - 6 år var hun meget påvirket af sygdom, Parkinson og Alzheimers. 
Og i august var det 10 år siden min far døde, kort tid inden han ville være fyldt 83. Jeg ved godt, at der er mange, som har mistet forældre tidligere end mig. Og mine forældre var dejlige mennesker, som jeg har masser af gode minder om. Jeg tænker gode tanker om dem, og de fylder ikke hver dag. - Men sorgen og savnet kommer nogen gange på denne årstid på den her ukontrollerede måde, som lægger sig som mørke skygger ind over livet.
Jeg tror, livet er evigt. Jeg tror på opstandelsen og at vi skal ses igen - men ensomheden og tomheden er også en del af livet.

En STOR dag og glæde!

Tja - det var måske så meget sagt, at jeg er tilbage på bloggen, som jeg skrev i seneste indlæg. Jeg har fået (en) opfordring til at blogge videre. Meget har ændret sig, siden jeg begyndte at blogge. I starten havde jeg mange med-bloggere og en livlig kommunikation. De allerfleste er faldet fra, og det er blevet meget en-vejs-kommunikation. Det passer mig ikke rigtigt. På facebook sker der meget mer. Billederne ligger allerede i telefonen og det er hurtigt - hvilket det også skal være.
Det er jo ikke fordi, der ikke sker noget i mit liv, altså!
Vi har haft en skøn sommer, med lørdag d 3. september som et absolut højdepunkt. Datterbarnet Maria giftede sig med sin Thor og blev dermed fru Antorini. De blev viet i Jerusalemskirken af Marias far - og jeg talte. Brødrene medvirkede med sang og musik, foruden gospelkoret Kefas, en solosang og orgelbrus. Vi var 250 gæster og bryllupskagen, som storebror Johannes havde lavet rakte til alle!
Festen holdt de på Ørestads skole, hvor de arbejder og har mødt hinanden. Vi spiste skøn mad, holdt taler, sang, festede og dansede til yngste-storebror Thomas' band. Det var en skøn dag med fejring af en stor kærlighed.

Friday, June 3, 2016

I'm back!

 Jeg har forsømt bloggen ganske længe - har haft susende travlt og været i Stockholm og i Portland, Oregon på to vigtige kirkekonferencer og passet mit almindelige arbejde. Alt det har jeg skrevet om på facebook - og noget af det, skal jeg skrive en riktig rapport om. Jeg har talt ved begravelsen af en kær kollega, en opgave, jeg er taknemmelig for at få betroet.
Men lige i de her dage holder jeg velfortjente fridage. Vejret i København er sommer-vejr! Det er svært at sove om natten for varmen, men om dagen er det bare dejligt med solen. Jeg sidder på en af lejlighedens små altaner og arbejder eller læser - avis eller min roman, "Planen" af Morten Pape. Han vandt BogForums debutantpris sidste år og blev i det hele taget  opdaget. Det er fortjent. Jeg læser og læser og har svært ved at lægge bogen fra mig. Den er forfærdelig og forfærdelig god! Han kan skrive, kan han!
Husbond og jeg går ture, cykler og er ude, så meget vi kan. Lige nu er vi kommet hjem fra en aftentur langs Kastels-volden og Larsens Plads, over Amalienborg og hjem. For snart kommer vores elskede barnebarn på weekend sammen med sin far!