En meget stille lørdag og tanker om verdens ondskab

I dag har jeg for en meget sjælden gangs skyld ikke været uden for døren. Jeg har vegeteret inden for hjemmets fire vægge. Husbond har været til møde hele dagen - datterbarnet var her, men ellers har jeg surfet på nettet og set spændende rapportager - bl.a. en om børne-prædikanter i USA - uhadada! Det er utroligt, så forskellige vilkår børn har i verden! Filmen handler om kristne, som lader deres små børn optræde som prædikanter - skræmmer dem med Helvede og fortabelse. Det er forfærdeligt. I vores del af verden, er der nogen gange megen fordømmelse af børns vilkår i muslimske lande. Det er som om, vi er blinde for, at der også kan foregår uhørte ting i vores kulturkreds. En anden tv-udsendelse handle om dansk-optaget børne-porno. Og for nogle år siden hørte vi om fædre, der holdt døtre fanget i kældre i årtier og fik børn med dem - eller en far, som lejede sine døtre ud - eller... Disse mennesker er jo ikke på nogen måde representative for den kristne kultur. Men de findes. - Mennesker er i stand til at foretage sig de mest modbydelige ting - uafhængig af deres kulturelle baggrund. Det er heldigvis ikke normen, men ondskab og kultur hænger ikke sammen.
Jeg strikker. Stille og roligt. Lapper som skal blive til et tæppe, der kan varme et menneske i Litauen. Og i morgen har jeg tænkt mig at gå i kirke og fejre gudstjeneste i en anden del af landet - i Føvling kirke, hvor vores nevø Peter Uth, nyordineret sognepræst, bliver indsat i embedet.