I sne står urt og busk i skjul,
det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.
Giv tid, giv tid! den nynner glad
og ryster de små vinger,
giv tid, og hver en kvist får blad,
giv tid, hver blomst udspringer.
Giv tid og livets træ bli'r grønt,
må frosten det end kue.
Giv tid, og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.
Giv tid, og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer,
giv tid, og bi på Herrens stund,
hans skønhedsrige kommer.B.S. Ingemann
2 comments:
Det er en helt vidunderlig sang - dejligt at se teksten igen! Ja, vi må væbne os med lidt tålmodighed, nu hvor der loves frost igen ...
Og tænk - jeg havde glemt, at Ingemann havde skrevet den:-)
Post a Comment