Tuesday, January 11, 2011

Stjernen ledte visemænd

Og vores stjerne (som niece Rebecca har designet) blev i dag taget af træet. Vores juletræ har endnu ikke drysset, så det var ikke let at beslutte, at tage pynten af det.
Men det går jo ikke! Så nu er nedtagningen begyndt, men ikke helt færdig. At Jesus er født, er vi jo stadigt jublende glade for, så det går vel at fejre videre lidt endnu. Jeg har i hvertfald bagt flere småkager! Og mandariner er også gode i januar.


Posted by Picasa

5 comments:

Madame said...

Din juletræspynt er enestående smukt, Charlotte! Er det også Rebecca, der har designet de fine lyseholdere?

Ja, julen skal vel have en ende, selv om det er en dejlig tid.

Rasmine said...

Med den indstilling bør vi jo fejre jul året rundt, men så er der ikke rigtig så meget ved det. På den anden side: For min skyld gerne. For mig er julen allerede ødelagt ved at blive tværet ud over 2-3 måneder.

Men småkager og mandariner i januar, som jeg synes er årets mest trælse måned, lyder nu ikke dårligt ;-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - nej, lysholderne har vi fået i julegave gennem mange år. Rebecca har også lavet nogen til årets kollektion - men dem har vi nok af:-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - jeg lukker øjnene i oktober, når de første juleting kommer frem i butikkerne. Jeg pynter til advent og skifter til jul - som så gerne må vare. Almindeligvis til H3K, men i år altså lidt længere.
Jeg har bedt min søster tage en keltisk krybbe med hjem til dig til sommer. Nu må vi se, om det lykkes.

Rasmine said...

Jeg ville ønske, at jeg var lige så god til at fungere med lukkede øjne, som du åbenbart er ;-)

Nej, hvor er det sødt af dig at forsøge at skaffe mig krybben! Til sommer, siger du? Hvis din søster har den med, kan jeg jo selv hente den. Jeg har alligevel planer om en nostalgisk visit i min nordjyske hjemstavn.