Wednesday, January 5, 2011

12. juledag - Hellig 3 Kongers-aften

"On the twelfth day of Christmas, my true love sent to me...."

De 12 juledage er dagene mellem Juledag og Epifani, Hellig 3 konger. Epifani er det græske ord for afsløring eller tilsynekomst. Navnet hentyder til det faktum, at vismændene kom fra fremmede folkeslag - muligvis fra Babylon og Afrika - og også for dem blev det afsløret hvem Jesus er: Guds Søn og hele verdens frelser. Det er altså ved Hellig 3 Konger, det åbenbares for os som ikke er jøder men tilhører "resten af verden", hvem Jesus er. Derfor kan vi naturligvis ikke slutte julefejringen før denne dag. I Danmark er det aftenen før helligdagen, vi markerer - som juleaften, Skt. Hansaften og Mortensaften. Men i Sverige er 6. januar - "Trettondagen", dagen i morgen - helligdag. I aften har vi spist dejlig mad, sunget "Dejlig er den himmel blå" og fået små pakker. Og nu brænder lysene på juletræet ned for sidste gang denne jul.
Posted by Picasa

3 comments:

Lene said...

Sikke en dejlig tradition I har, billederne emmer af hygge. Og den kop er bare skøn :-)
god pointe med hvorfor julen ikke kan slutte før nu!

Madame said...

Ja, sikke en dejlig tradition, I har, som Lene skriver! Det er smukke billeder - og jeg er vild med din fine kop på det nederste billede :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Ja, hvis vi har tid og mulighed, så fejrer vi H3K. Kurset er et af 5, købt på julemarked i Liseberg.