Tuesday, October 27, 2009

Klima-gudstjeneste

Vores MUS-spejdere, det er de mindste, har arbejdet med klima på de seneste møder. De skulle afslutte med en gudstjeneste, hvor deres familier var indbudt - først til spisning. Mellem 90 og 100 var til aftensmad.

En af dem var Herman, som altid er klar med et smil! I kirken var der pyntet op med blomster, lys, ikon, jordklode og sten. I transportkassen lå 3 ting fra 3 forskellige områder i verden, hvor mennesker særligt mærker klima-forandringerne. - Der var en sten fra en gletcher fra Grønland, hvor isen smelter hurtigere og mere, end den plejer. Fra Malawi i Afrika fik vi en indtørret majskolbe, som burde have været aftensmad, men som de fattige ikke længere har råd til købe pga. tørken. Og sidst var der en død koral fra Stillehavet, som en hilsen fra fiskerne, der ikke længere har fisk at fange, fordi koralhavet dør.
Tingene var sendt fra Kirkernes Klima-stafet. Læs evt mere på http://www.gronkirke.dk/ Vi hørte historien om Noa, der reddede alle dyrene ved at adlyde Gud og gemme dem i arken, mens jorden blev oversvømmet, så alt andet liv blev udslettet. Det er fortællingen om hvordan Gud har sat regnbuen på himmelen for at forsikre menneskene om, at han aldrig vil tillade at jorden bliver oversvømmet og ødelagt igen. Der er håb! Men også en hel del arbejde for os at gøre. En lille ting er at skrive under på at:
Danmark bør kæmpe for em ambitiøs og retfærdig klimaaftale der: nedsætter den globale CO2-udledning med 80 % inden 2050 - inkluderer markant øget finansiering til verdens fattigste lande, så de kan tilpasse sig klimaforandringerne - giver verdens fattigste lande lettere adgang til ny og bæredygtig teknologi.
Posted by Picasa

4 comments:

David Kvebæk said...

Takk til lille Hermann, som ser på oss. Det er for ham og hans mange søsken vi må berge jordens klima. Takk til Charlotte for hilsen fra enda et vellykket kulturarrangement i kirken. Jeg imponeres.

Tro Håb og Kærlighed said...

Tak David! Ja det er børnenes jord og Guds verden!

Madame said...

Sikke et fint initiativ - det lyder spændende! Dejligt at I gør de mindste bevidste om at passe på vores klode. Og det er meget smukke billeder, du har taget!

Tro Håb og Kærlighed said...

Tak Madame - ja, det var en fin aften, og børnene er meget interesserede.