Søndagens gudstjeneste afsluttede 5 uger med fokus. Dagens tema var hellighed - Guds og vores. Jeg indledte prædikenen med at citere fra Herbert Pundiks errindringsbog (den anden) "Du kan hvis du tør". Han, der var redaktør af Politiken i 24 år, og som bor skiftevis i København og i Tell Aviv regner ikke sig selv for et religiøst menneske. Han skriver meget kritisk om hellighed: "Det er et lykkeligt folk der hviler i sig selv - uden at søge sin identitet i en historie befolket af hellige mænd, hellige skrifter, hellige steder og hellige helligdage. Hellighed levner ikke plads til hensyn til "den anden", hellighed er vigtigere end livet. Derfor respekterer den ikke menneskets ukrænkelighed. Hellighed lukker horisonten, fordummer og kender ikke til kompromis der er forudsætningen for sameksistens. Hellige steder lader sig ikke dele, derfor udløser de vold og blodsudgydelser. Et helligt land kan aldrig blive et yndigt land, fordi dets skæbne er slagmarkens."
Jeg er ikke enig. Gud er hellig, og i Jesus har vi lært Gud at kende - han er Guds væsens udtrykte billede i følge Hebræerbrevet 1, 3. Gud er kærlighed, og sand hellighed er netop at hvile i sig selv. Sådan er helligheden også i menneskelivet, at hvile i sig selv, som vi var skabt til at være. Ilden er et billede på hellighed (som da Moses mødes af Guds hellighed i den brændende tornebusk, der ikke fortæres). Som ilden kan smelte metal, så det renses for slagger og urenhed, så det bliver "sig selv" - og dermed også brugbart - sådan kan vi opleve Guds hellighed. Hellighed er, at vi bliver hele mennesker, der er drevet af kærlighed og kun af kærlighed. Som ser andre mennesker som med-mennesker og som vil skaberværkets bedste. Som ikke slås om retten til at leve alene i uforstyrret ro på en bestemt plads på jorden - men som netop vil sam-eksistens og sam-arbejde. Gudstjenesten i dag illustreredes af en flamme, en Kristus-ikon og senere af et lys tændt af hver af os, der var til gudstjeneste. Men vi så det hele i brudstykker i spejle. For helligheden ser og oplever vi kun i glimt. Kun Gud er fuldkommen og hellig! Se flere billeder på www.strandby-metodistkirke.dk 
6 comments:
Starkt: "Som ilden kan smelte metal, så det renses for slagger og urenhed, så det bliver "sig selv" - og dermed også brugbart - sådan kan vi opleve Guds hellighed". Tänk vilken förmån och lycka att, i en söndrig värld, få se på ("behold") och få näring av Guds renhet och helighet.
Jeg synes, det er spændende, at du sætter de to synspunkter op mod hinanden. Men Pundiks synspunkt skal nok ses i lyset af, at han har boet i Israel næsten hele livet og derfor oplever mellemøstens form for 'hellighed'. Du ser det med andre øjne, fordi du bor i Danmark.
Endelig er det en som kan si det. Også jeg er redd helligheten - ikke den sanne, men den tilgjorte og krampaktige. I hele mitt voksne liv har jeg arbeidet for
helheten, det jeg kaller det myndiggjorte menneske, som andre kaller det ansvarliggjorte menneske. Å få vokse i kjærlighet i kraft av Guds godhet er mitt mål.
Tak Camilla - ja, det er stærkt!
Madame - det er sandt, at Pundik ser hellighed i et skapt lys, fordi han lever i Israel. Han har ret mht. den falske - forlorne og forkvaklede udgave af hellighed.
David - jeg er sikker på, at det skinner igennem min forståelse af livet og troen, at jeg har lært af dig!
Hellig og frelst har været ord, som jeg næsten ikke kunne tåle, fordi jeg syntes, der blev lidt for meget farisæer, der står og beder højlydt, så alle kan se hvor hellige og frelste de er.
Din definition rummer en åbenhed og omsorg og medmenneskelighed, som jeg kun kan ønske, at vi måtte stræbe efter :-)
Tak, Lene!
Post a Comment