Saturday, August 16, 2014

Det blev temmelig mange kirkebesøg i dag

Metodistkirken i Salisbury
Først skal jeg beklage, at jeg ikke får læst og kommenteret på andre blogs - det kommer, når ferien er ovre!
I dag blev det til 3 besøg i katedralen - morgenbønnen kl. 7.30. aftengudstjeneste kl. 17.30 og vidunderlig koncert kl. 20. Der imellem har vi set og besøgt resten af byens kirker. Frelsens Hær, to andre frikirker, byens lille katolske kirke (som er bygget præcis overfor katedralen for mindre end to hundrede år siden, for at minde anglikanerne om, hvor de kommer fra), en nedlagt sognekirke som nu er kulturhus og en S.t Martin in the Fields, der er ældre end katedralen, og hvis spir er bygget som prøve/øvelse inden det store spir blev sat på katedralen. S.t Martin er anglikansk - men på den katolske måde. Dvs, menigheden tilhører den gruppe anglikanere, som på mange måder deler de katolske lærersætninger om nadver og kirkens embeder (= imod kvindelige præster)
 Men vi fandt også byens metodistkirke. John Wesley har været i byen adskillige gange - bl.a. fordi hans mor, Susanna opholdt sig her, hos en af døtrene som var gift og boede i byen.
 Denne uge var der en hoppeborg inde i selve kirkerummet! De havde børne-sommer-skole sammen med en af de anglikanske menigheder. (men alligevel - en hoppeborg inde i kirken?)
 Der er masser af beskedder på byens huse - her har den konservative klub fået "Licens to dance"
Et kirkevindue med S:t Bridget - en hilsen til min søster!

 Vi spiser stadigt godt! Denne gang lokalt.

 Også i Salisbury har de et skilt der fortæller om martyrer brændt for deres tros skyld - denne gang er det protestanter i en periode med en katolsk regent. Det modsatte findes også, dog har jeg ikke set det her i byen.
På en af kirkerne fandt vi dette vidnesbyrd om, at det ikke er alle kirkebygninger, der har været lige stabile - i katedralen ser man, at vægten af tårn og spir, som er kommet til efter selve kirkeskibet var færdigbygget, har fået søjler til at bue svagt. Men den står vist ganske sikkert. I hvertfald holdt den til aftenens forrygende koncert. 100 sangere i koret "Gaudamus Chorale" sang Vaughan Williams: Five Mystical Songs, McDowall: Ave Maris Stella, Parry: Blest pair of Sirens og Faurés Requiem!
I morgen går turen hjemad - vi gør stop i Winchester, hvor de sikkert allerede har stillet stole op i katedralen. Der skal koret nemlig gentage koncerten i morgen aften - men da er vi på vej øst-over.

No comments: