Jeg nåede hjem ved middagstid i dag efter intensive dage i Stockholm. Her i Jerusalemskirken er der også meget intensivitet. Kirken er fyldt med metodister fra hele Norden og et par stykker fra Tyskland. De er samlet til en stor kirkekonference med undervisning, koncerter, gudstjenester og fællesskab. Hele fredag-aften blev brugt på Kulturnatten. Husbond og jeg nåede gennem Christiansborg med
krystalkroner, kongelige portrætter og smukke sale og haller. Også Slotskirken var for en sjælden gangs skyld åben.
Jerusalemskirken leverer selv et væsentlig bidrag til Kulturnatten, idet der er ikke mindre end tre gospelarrangementer i løbet af aftenen. Vi havde glæden at lytte til KEFAS, hvor datterbarnet sang med!
4 comments:
Hvor lyder det dejligt, hvad I oplevede på Kulturnatten i København - og en ekstra glæde at høre jeres datter synge med i Jerusalemskirken.
Et KÆMPESTORT tak for jeres gæstfrihed under konferencen, og tak for sang og samtaler
Madame - Ja det var skønt at høre datterbarnet - og naturligvis alle de andre i KEFAS, som er et superfint kor.
Benet - det var en fornøjelse, at være sammen med jer!
Post a Comment