Sådan så der ud på trappen her til morgen. Sneen begyndte sent søndag aften, da vi hele familien far mor og tre børn, klemte os sammen i Skodaen og kørte sydpå. Datterbarnet skulle med sidste fly hjem til Kbh. og sønnerne hentede en bil lidt syd for Aalborg. Alle har været samlet i anledning af Williams 2 års fødselsdag. Han havde en dejlig dag med masser af gaver og alle de mennesker, han holder af omkring sig - olde- og bedsteforældre, begge onkler og både moster og faster! Dertil boller, kagemand og to slags lagkage, som vi andre nød mere, end han havde tid til!
Vi vidste godt, det har sneet i andre dele af landet - husbonds rejse hjem fra Zimbabwe gik fx. planmæssigt lige til Kastrup, hvor han blev forsinket pga sne.
Over ham hang den smukke krans i advents-lilla - farven, der symboliserer eftertanke, ransagelse og forberedelse. Det kan der nok være brug for. Vi skal jo være klar (om tre uger!) til at tage imod budskabet om den betingelsesløse Kærlighed - Gaven givet uden bagtanke. Og det passer ikke med den verden vi lever i, hvor alt har en pris!
4 comments:
Dejligt at læse at I havde en god fødselsdag for William! Sikke nogle smukke billeder - jeg kan næsten høre klaverspillet for mit indre øre.
Til det sidste, du skriver, kan jeg kun give dig ret!
Madame - der er brug for at høre Det Glade Budskab igen og igen!
Smukt, når sneen dækker by og land.
Nej, budskabet passer vist ikke helt til den verden vi lever i. Hvor mange mon tænker virkelig over, hvorfor vi holder jul.
Fru Olsen - for få! Men sådan har det nok altid været.
Post a Comment