Superwoman!

"Hvad er klokken?"
"Onsdag"
"Så er det her, vi skal af!"
Facebook er et underligt sted. Man kan få kontakt med en masse mennesker, heraf nogen man egentlig havde mistet forbindelsen med for længst. Det kan der komme meget forskelligt ud af. Jeg har valgt ikke at opsøge gamle folkeskole-kammerater, hvorimod jeg er fb-ven med en enklet fra gymnasiet. For et par år siden fik jeg lyst til at finde en kvinde, som betød rigtigt meget for mig i afgørende ungdomsår. Hun var såre let at finde - hed det samme, som for 30 år siden. Hun accepterde min venneanmodning og jeg skrev: Bliv nu ikke væk for mig igen! Hun er ikke typen, der kommenterer på fb, så vi har ikke fået megen kommunikation ud af "venskabet", men jeg har kunnet følge lidt med i hendes liv, børn, job og - bl.a. at hun blev gift sidste sommer.
Vi mødtes til et landsstævne i kirken - hun boede i Århus, jeg i Kbh. Vi blev straks venner, vi kunne de samme sange: Jannis Joplins fx., havde samme politiske holdninger, vi var "flippede" - i det hele taget var vi mere ens med hinanden, end med resten af flokken. Jeg betragtede hende som en soulmate, selvom jeg ikke kendte ordet på det tidspunkt. Hun var stærk, smuk og et spændende menneske. Vi skrev breve til hinanden, besøgte hinanden, lo og drak, dansede og snakkede hele natten. Hun var en dygtig fotograf, der fremkaldte sine egne sorthvide billeder. I mange år havde jeg altid en violinfigne i mit hjem, for sådan en havde hun. Jeg ved ikke, hvornår det gik op for mig, at hun var 3 år yngre end mig - faktisk en måned yngre end min søster - det betød ingen ting for vores venskab. Hun havde en enorm integritet, var helt sin egen, og alligevel gavmild og meget sjov.
En sommer inde i mit studie, da hun gik i gymnasiet, tog vi på interrail sammen, Europa rundt - til bl.a. Grækenland og Holland - en fantastisk tur.
Vi mistede forbindelsen, næsten lige så brat, som venskabet var begyndt. Da husbond og jeg skulle giftes, inviterede vi hende naurligvis til bryllup. Hun hverken svarede eller kom. Nogle år senere boede hun i Kbh., hvor jeg besøgte hende - vi fik en lang snak, men det var tydeligt, at vi var havnet for forskellige steder.
Jeg har ikke haft kontakt med hende før jeg fandt hende på facebook.
I går fik jeg lyst til at se hendes facebook-væg, for lige at blive opdateret. Og opdagede der, at hun døde d. 29. maj i år. De seneste skriverier er mennesker, der skiver "Hvil i fred" og "Jeg savner dig allerede."
Mine indledningsord er en af de vitser, vi havde sammen. Oprindelig var det noget, hendes far havde fundet på - men vi brugte den lille ordleg ind i mellem - vi havde flere - sort og uforståeligt for andre - inforstået og sjovt for os. - Og sådan er det vel - det var her, hun skulle af! Men tak for det hele Superwoman!