Saturday, December 1, 2012

1. december


Maria til venstre - Ann til højre

 Så begynder nedtællingen. Jeg har læst, at halvdelen af befolkningen pynter op til jul til 1. december. Her pynter vi til advent, og tæller ned til jul. Datterbarnet er i barndomshjemmet denne weekend, og det er så hyggeligt! Vi har taget hul på juletheen, høre Händels Messias, sover længe og så løb vi lige en tur: Ricos jagtstart. Maria løb 10 km og jeg løb 6 km. Fidusen er, at man på forhånd angiver, hvor hurtigt man kan løbe ruten. Så bliver vi sendt ad sted forskudt, så alle burde komme i mål samtidigt. Det lykkedes for de fleste. Jeg kom absolut sidst, da jeg havde overset de noget stejle bakker på ruten. Men tænk, så fik jeg en trøste-præmie!
Aftenen har vi bl.a. brugt på at pakke fødselsdagsgave ind. William bliver 2 år i morgen, og han får en pakkekalender i gave.
I morgen er det fødselsdag, og første søndag i Advent, en stor dag i kirken, hvor vi også skal døbe tvillinger!
Lige nu hænger husbond i luften over Afrika på vej hjem. Hvis alt går, som det skal når han lige fødselsdagsfesten!

2 comments:

Madame said...

Tillykke med William og de to år! Sikke en fin pakkekalender du har lavet til ham.
Hvor er det flot, at I også løber om vinteren - det er jo iskoldt nu, og her er alt hvidt.
Glædelig 1. søndag i advent.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - det er faktisk dejligt at løbe i kulde - bare det ikke er glat!