Den har været varslet i flere dage og i nat kom den, snestormen! Her hos os er der ingen børn, der leger ude - blæsende, væmmelig, våd og hård er sneen.
Jeg kom ikke til Frederikshavn, de aflyste gudstjenesten, da koret, som skulle medvirke ikke kunne komme frem. Så jeg fik lov at sidde på bænken i vores egen kirke og glæde mig over to dejlige kollegaer i funktion. Det er 2. søndag i advent - vi forbereder os på julen - overleverer troen, som alligevel skal pakkes ud af næste generation. Ingen kan modtage kristentro uden selv at skulle gøre et stykke arbejde.
At det ikke behøver at være et tungt arbejde - men at det kan være fyldt med glæde, det kaldes traditioner. En af vores traditioner er, at vi hver adventssøndag spiller hele Händels "Messias", gerne med læsning af partitur og tekst én af gangene. Og så skal vi naturligvis gerne høre den live, hvis det kan lade sig gøre. Det kan det også i år.
William og hans forældre kommer til middag - de brune kager er bagt - der er meget andet, der burde gøres. Men jeg sætter mig med Åsa Larsson, og mindes sølvbryllupsgaven, som var en pilgrimsvandring rundt om Kebnekeise, og et par dage i Kiruna. Den gang vidste jeg ikke, at folk var så morderisk anlagt deroppe.
Vad väger du Clara?
4 hours ago
4 comments:
Det er en ordentlig masse sne, I har fået oppe hos jer. Det er smukt at se på, men alting bliver så besværligt, når man skal fra sted til sted. Sikke en dejlig tradition, at i hører Händels "Messias" hver adventssøndag.
Den idé med at spille Messias hver søndag i advent tager jeg til mig. Tak!
Madame - husbond skal til Kbh. i morgen - hmm hvordan mon det skal går? Og Messias, han er et must i advent!
Rasmine - du er velkommen, det er kun til at blive glad af!
Post a Comment