Vi har haft endnu en dejlig dag i Rold Skov - et sted vi ynder at bruge hele dage. Ved 9'tiden var husbond, datterbarn, gravhund og jeg klar til at køre sydpå med madpakker, kaffe og travesko.
Vi satte bilen ved Rebild bakker, hvor man netop d. 4. juli i år har markeret 100 året for den dansk/amerikanske fejring af den amerikanske nationaldag.
Her står busten af Victor Borge - den mest berømte af vore udvandrede landsmænd, tror jeg. "Et smil er den korteste vej mellem to mennesker", sagde manden, der kunne spille klaver, men ikke tale engelsk, da han i sin tid rejste over Atlanterhavet for at prøve lykken på den anden side.
|
Ravnkilde |
Vi fortsatte ind i Rold Skov, som er Danmarks største - den dækker 80 km2, 25% af den er offentlig tilgængelig statsskov. Noget af det fineste ved området er kilderne - i dag nåede vi Ravnkilde, Store Blåkilde og Gravlevkilden. Ravnkilde vælder op og skaber et stort overrislet område, mens de to andre er sø-kilder, hvor vandet med stort tryk kommer op fra bunden af en lille sø. 80 liter pr. sekund afgiver Ravnkilde fx. Kilderne i Rold Skov er blandt de mest vandrige i Nordeuropa. Vandet, der vælder direkte op af jorden er konstant 7 - 8 grader, hvorfor der vokser grønne planter også midt i vinterens sne.
I alt gik vi nok 20 km. På hjemvejen spiste vi sushi i Aalborg.
2 comments:
Rold skov ligner et sted jeg må hen. Tak for inspirationen :-)
Sikke en skøn udflugt! Dejligt at se dine billeder og høre mere om området, som jeg næsten ikke kender. Det var meget flot, at I gik 20 kilometer :-)
Post a Comment