Monday, January 30, 2012

Nok en kollega

Mange i vores lille kirke, Metodistkirken i Danmark, har bemærket, at kollega Mark Lewis medvirkede i tv2-programmet "De bortførte børn". Selv fik jeg først mulighed for at se det ved genudsendelsen fredag.
Mark, der er fra USA men nu præst i Jerusalemskirken i København, var mægler i en lille familie, hvor den amerikanske mor var taget tilbage til sit hjemland med parrets søn og det næste barn i maven. Historien endte med at parret delte børnene, så den ældste flyttede til Danmark med sin far, og den nyfødte blev i USA hos deres mor. Det er en uhyre svær situation, som de færreste ville ønske at skulle tage stilling til. Samtidigt er det et realistisk billede på det liv, mennesker lever og de konflikter børn bliver ofre i. Mark gjorde et fint arbejde og viste, hvad præstejobbet også kan indeholde. Jeg var enig i, at løsningen var den bedste, når forældrene nu ikke magtede at leve samen længere. Når først bruddet er sket, er det meget svært at mægle.

9 comments:

Madame said...

Jeg så også udsendelsen og lagde netop mærke til, hvor fint Mark Lewis mæglede mellem forældrene. Når de ikke magtede at leve sammen, var det den bedste løsning, at den store dreng kom til at bo hos sin far. De kan jo heldigvis besøge hinanden, så alle holder kontakt.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - lad os håbe, de kan få et bedre forhold hen ad vejen.

Stine Barselsfeber said...

Var han præst? Tænk engang, det fattede jeg faktisk ikke, selvom jeg så programmet...

Men han klarede det flot - så meget fattede jeg da :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Stine - han blev filmet ved og i Jerusalemskirken i begyndelsen, og han blev introduceret som den præst, der kendte begge parter, men udover det er det kun skiltet på skærmen, der viser, at han faktisk er min kollega:-)

Anne Thompson said...

Ja, han gjorde det rigtig godt i en meget svær situation! Det er svært, at hjælpe med at bygge broer, så der allerede er taget drastiske beslutninger. At det er svært at være familie i en international verden var meget tydeligt. Og det er da bestemt ikke lettere at være barn delt over så stor afstand. Jeg håber, forældrene fortsætter med at være sig deres ansvar bevidst om at holde kontakt!

Tro Håb og Kærlighed said...

Anne - en tv-udsendelse får det til at se meget hastigt ud. Der skal megen samtale til for bare at nå en løsning. Og vi må da håbe, at forældrene bliver gode til at holde kontakt. Det er en meget ulykkelig situation.

Louise Aaen said...

knipskarpt foto, både af fjernesynsskærmen og Mark

tak for dit indlæg om de triste tv-udsendelser

Tro Håb og Kærlighed said...

Louise - jeg nåede lige at få billedteksten med - selvom de har stavet hans navn forkert:-)

Stine Barselsfeber said...

Haha det er fedt at han blev introduceret så grundigt som præst uden jeg opdagede det. Jeg havde nok næsen lidt for langt nede i strikketøjet...