En af mine store fornøjelser ved at være i Sverige er at købe bøger. Der er ikke moms på bøger, og de har en omfattende udgivelse af billig-bøger. I forbindelse med teologistudiet læste vi meget svensk og efter at have boet i landet i 3 år, er der meget, som hænger ved. Jeg køber stadig mange svenske bøger om tro og teologi - de udgiver meget mere, end det vi kan købe herhjemme, og så er det noget andet at læse på svensk. At se svensk TV er også en måde at holde sproget ved lige. Men den største fornøjelse er, at læse svenske krimier. Her har Henning Mankell altid været min favorit. Åsa Larsson er også god, men Mankell er en klasse for sig. Hans sprog er en stor nydelse, og mange gange læser jeg sætningerne to gange, selv jeg samtidigt har svært ved at lægge bogen fra mig. For længst er jeg holdt op med at følge med i, hvad der udkommer. I stedet lader jeg mig overraske, som i fredags, hvor der lå en, for mig spritny (og, har jeg forstået uigenkaldeligt sidste) krimi om kommissær Wallander. Den kom i 2009 og er udkommet på dansk. Jeg linker til anmeldelserne i JP.
2 comments:
Jeg har endnu ikke læst noget af Henning Mankell, men det må jeg bestemt, når du fortæller, han skriver dejligt.
Her i huset har vi været overrasket over Jo Næsbø, der skiver rigtig godt :-)
Madame - Jo Næsbø har jeg ikke læst, men noget skal jeg jo finde på, når denne Mankell er slut, for det er vist den uigenkaldeligt sidste!
Post a Comment