W - for Wesley

W er et nemt bogstav i mit alfabet. Det rummer en hel familie og en del ord afledt af deres navn. Denne gang tager vi "ham selv": John Wesley født 17. juni 1703 i præstegården i Epworth, England hvor faderen var præst i den anglikanske kirke. Også John ville være præst, hvorfor han rejste til Oxford for at læse teologi. Her blev han leder for en gruppe studerende, som ønskede at leve et radikalt kristent liv i pagt med kirken i de første århundrede. Det indebar bl.a. et disciplineret liv med bøn og Bibellæsning og med engagement i socialt arbejde blandt fanger, syge og fattige. John Wesley blev ordineret præst, knyttet til et collage i Oxford, med ret til at prædike i de anglikanske kirker men uden at have et eget sogn. John Wesley ønskede dog mere udfordring og meldte sig som missionær i kolonierne på Amerikas østkyst. Her havde englænderne Fort Frederica ud for Georgias kyst. Soldaterne skulle bekæmpe spaniolerne, som på det tidspunkt så ud til at kunne erobre herredømmet på hele kysten. På Wesleys rejse over Atlanterhavet kom skibet i havsnød, og han blev bange for at dø og møde Gud, da han var overbevist om, at han ville blive forkastet som en synder. Men der var andre kristne om bord - Herrenhutter, som immigrerede til den nye frie verden. Og de var ikke bange. De sang og bad og var trygge, hvilket undrede Wesley. Senere, da han efter nogle år var tilbage i England igen, opsøgte han Herrenhutterne for at lære mere om deres trygge, glade tro. Ved samtale, bøn og Bibellæsning nåede han frem til troen på, at Gud elskede ham og alle mennesker uden forbehold. Denne nye erkendelse, som flere af hans venner også oplevede, blev begyndelsen til en vækkelse, der hurtigt spredte sig ud over England og Irland. Metodister blev de kaldt, fordi de ønskede at være metodiske og disciplinerede i deres kristne liv. De blev forment adgang til at prædike i den anglikanske kirker, men fandt ved bøn og Bibelstudier og brug af sund fornuft ud af, at der ikke kunne være noget forkert i at holde gudstjeneste i det fri. På samme måde accepterede de kvindelige prædikanter. Bevægelsen blev organiseret i forskellige former for små-grupper, der også var socialt netværk i sygdom og fattigdom.

Mange immigrerede til Amerika - de tog deres nye tro med sig, og metodisterne ønskede at bevægelsen skulle blive en selvstændig kirke. Wesley var i tvivl, og først i 1784 gav han sin tilladelse. Da John Wesley døde i 1789 var der 60.000 metodister i England og 75.000 i USA. I dag regner 80.000.000 kristne sig i verden som efterfølgere af den Wesleyanske udgave af kristendommen. Det er tallet på medlemmer i World Methodiste Counsil, som er den officielle sammenslutning af metodistkirker i verden. Jeg er en af dem.