Friday, February 26, 2010

W - for Wesley

W er et nemt bogstav i mit alfabet. Det rummer en hel familie og en del ord afledt af deres navn. Denne gang tager vi "ham selv": John Wesley født 17. juni 1703 i præstegården i Epworth, England hvor faderen var præst i den anglikanske kirke. Også John ville være præst, hvorfor han rejste til Oxford for at læse teologi. Her blev han leder for en gruppe studerende, som ønskede at leve et radikalt kristent liv i pagt med kirken i de første århundrede. Det indebar bl.a. et disciplineret liv med bøn og Bibellæsning og med engagement i socialt arbejde blandt fanger, syge og fattige. John Wesley blev ordineret præst, knyttet til et collage i Oxford, med ret til at prædike i de anglikanske kirker men uden at have et eget sogn. John Wesley ønskede dog mere udfordring og meldte sig som missionær i kolonierne på Amerikas østkyst. Her havde englænderne Fort Frederica ud for Georgias kyst. Soldaterne skulle bekæmpe spaniolerne, som på det tidspunkt så ud til at kunne erobre herredømmet på hele kysten. På Wesleys rejse over Atlanterhavet kom skibet i havsnød, og han blev bange for at dø og møde Gud, da han var overbevist om, at han ville blive forkastet som en synder. Men der var andre kristne om bord - Herrenhutter, som immigrerede til den nye frie verden. Og de var ikke bange. De sang og bad og var trygge, hvilket undrede Wesley. Senere, da han efter nogle år var tilbage i England igen, opsøgte han Herrenhutterne for at lære mere om deres trygge, glade tro. Ved samtale, bøn og Bibellæsning nåede han frem til troen på, at Gud elskede ham og alle mennesker uden forbehold. Denne nye erkendelse, som flere af hans venner også oplevede, blev begyndelsen til en vækkelse, der hurtigt spredte sig ud over England og Irland. Metodister blev de kaldt, fordi de ønskede at være metodiske og disciplinerede i deres kristne liv. De blev forment adgang til at prædike i den anglikanske kirker, men fandt ved bøn og Bibelstudier og brug af sund fornuft ud af, at der ikke kunne være noget forkert i at holde gudstjeneste i det fri. På samme måde accepterede de kvindelige prædikanter. Bevægelsen blev organiseret i forskellige former for små-grupper, der også var socialt netværk i sygdom og fattigdom.

Mange immigrerede til Amerika - de tog deres nye tro med sig, og metodisterne ønskede at bevægelsen skulle blive en selvstændig kirke. Wesley var i tvivl, og først i 1784 gav han sin tilladelse. Da John Wesley døde i 1789 var der 60.000 metodister i England og 75.000 i USA. I dag regner 80.000.000 kristne sig i verden som efterfølgere af den Wesleyanske udgave af kristendommen. Det er tallet på medlemmer i World Methodiste Counsil, som er den officielle sammenslutning af metodistkirker i verden. Jeg er en af dem.

21 comments:

TorAa said...

Historien om John Wesley er fascinerende.

Ha en fin weekend

Maria said...

Det var intressant att läsa om denna Wesley!
Trevlig helg!

Henny said...

Den lå lige til højrebenet for dig. Som barn havde jeg en legekammerat, der kom fra en familie af metodister, men vi snakkede ikke om religion, men det var noget, vi vidste.

HildeS said...

Ja denne karen visste jeg intet om på forhånd, hadde sågar ikke hørt om ham.
Men takk for informasjon om denne Wesley:.)))

Turid said...

Interessant lesning dette her. Og det er jo helt utrolig hvordan budskapet ble spredt på den tiden hvor de ikke hadde dagens kommunikasjonsmidler. Historie er spennende, men det syns jeg ikke den gang jeg gikk på skolen.

Ønsker deg en riktig god helg. Masse hilsen Turid

Madame said...

Det var dejligt at læse om baggrunden for Metodistkirken, Charlotte. Der var meget nyt for mig - blandt andet at kirkesamfundet tæller 80 millioner mennesker.

Tro Håb og Kærlighed said...

TorAa - ja, det er en stor historie - her kun i uddrag!
Maria - tak i lige måde!
Henny - det er nemlig rigtigt. Sjovt, du har leget med en, jeg måske kender. Vi er jo ikke så mange i DK:-)

Tro Håb og Kærlighed said...

HildeS - man lærer så længe man lever - og som bloggre, kan man næsten ikke undgå det:-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Turid - sådan er der nok mange, der har haft det. Men det er aldrig for sent at lære nyt! God weekend:-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - det er jo en af de store kristne kirkeretninger i verden. Her til lands er vi en bette kirke - men vi er her!

Petunia said...

Et flott innlegg og veldig interessant innlegg du klarte å trylle frem på W!
Utrolig bra!!!

Tro Håb og Kærlighed said...

Petunia - tak!

Lene said...

Metodisterne har været ukendt land for mig, lige som missionsforbundet var indtil jeg mødte min mand ;-) og pinsekirken indtil jeg mødte nogle af mine svigerinder og svogre :-)
Indre mission kendte jeg qua mine morforældre, og i alle tilfælde viste det sig jo, at fordomme raslede ned, da mennesker mødtes!
Tak fordi du deler af din viden :-)

Marit Johanne said...

Spennende og flott lesning. Jeg er ikke helt sikker, men tror at Metodistkirken her i Sarpsborg var den første som ble startet i Norge.
Ha en god helg!

qehenne said...

Så Wesley er Metodistenes "far". En lærer stadig nytt her inne hos deg. Fasinerende lesning.
God helg!

linsky said...

Interressant! :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - ja sådan er det heldigvis, ting forandrer sig, når man møder mennesker. Og metodister kender de færreste, fordi vi ikke har kirker så mange steder i landet. Men for en generation siden var det almindeligt, at folk havde gået i en af vore søndagsskoler, eller kendte nogen, der havde. De, der vokser op i Strandby, kender alle metodistkirken fordi den er stor i vores lille by.

Tro Håb og Kærlighed said...

Marit Johanne, jeg tror, du har helt ret med Sarpsborg. Det var vel også den, der blev brændt ned og hvor de nu har bygget ny?

Tro Håb og Kærlighed said...

qehenne - ja, John Wesley er, sammen med broderen Charles, som var mit C, metodisternes kirkefader.

Tro Håb og Kærlighed said...

linsky - tak!

David Kvebæk said...

Jeg skal preke under gudstjenesten i dag, og ber Gud
omfysisk styrke til å orke belastningen. Men når det gjelder innholdet måtte jeg se én gang til på bilde av salige Wesley der han ute i det fri taller tli mennesker som har slått seg ned ved føttene hans. Vi strever hardt for å få dem inn i kirken. Han var mest opptatt av å få dem inn i himmelen. Han en fin dag Charlotte. Hilsen David.