På hver af vore feriedage var vi på vandreture. Vi begyndte med at gå Hammerknuden rundt. Vejret var med os, solen skinnede og havet lyste i sin smukkeste blå farve. Her står Jørgen ved Hammerodde Fyr, der fungerede fra 1895 til 1990.
Lidt længere henne på vejen ligger Salomons kapel - resten af det. Kirken er bygget i 1300 tallet til de mange sildefiskere, som boede ved kysten. Kirken fungerede til 1500-årene, hvor sildefiskeriet forsvandt fra de kanter. Skulle jeg ønske mig en anden udnævnelse, end den nuværende, så ville kirken her klart stå højt på ønskesedlen.
Ved Opal-søen var der livlige aktiviteter. Hver andet øjeblik var der én, der sprang på hovedet i søen fra den stejle klippekant (6 - 8 meter ned?) Og ellers susede folk gennem luften med svævebanen fra den stejleste skrænt og ned i vandet. Det var vildt. Vi blev enige om, at ideen sikkert er opstået i Brændesgårshaven, hvor de havde en ganske fredelig svævebane tværs over søen, da vi var børn. Nu står der i guide-bøgerne at det er "farfar, som kan huske det hed Brændesgårdshaven - nu hedder det Joboland". Ja, jeg kan altså også huske det. Og farfar er jeg ikke blevet endnu!
Wednesday, August 12, 2009
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
3 comments:
Sikke dejlige billeder - og det ser ud som om, I har haft det herligt på Bornholm ;-) Men uha, at folk suser gennem luften med svævebanen fra den stejleste skrænt og ned i vandet lyder frygtelig vovet!
Nej, men bare vent! Man kan ikke vide med sikkerhed om ikke nok det skulle kunne lade sig at gøre en dag....
Det hedder Brændegårdshaven. I hvert fald hvis du spørger mine børn. Og de er heller ikke blevet farfar. At nogen så synes, at det var synd for udlændingene med både æ og å, så det skiftene navn til Joboland, kan man jo have sin mening om.
Et job i Salomons kapel vil være fint. Det vil i hvert blive en åben kirke.
Post a Comment