Saturday, August 1, 2009
Nat med labyrinten
Fredag på Sommerkirkens sidste aften indviede vi labyrinten. Tine havde sørget for lys rundt på stenene og børnene fik lov at begynde. De løb naturligvis - det er ikke til at lade være. Gangene er så brede, at man sagtens kan passere hinanden, så der kan være rigtigt mange mennesker i labyrinten på en gang.
Vi sang og spillede, mens stadigt flere mennesker gik rundt og rundt mellem hinanden. Det var meget sjovt og fint. Som Rasmus sagde: "Det er første gang, jeg har været med til at indvie en labyrint. Hvis jeg bliver spurgt, om jeg vil være med en anden gang, siger jeg ja!" Sådan havde jeg det også. Jeg fandt ud af, at man kan bede "Kristuskransen", når man går rundt i labyrinten. Det giver meget god mening, og perlerne får ny betydning i forhold til, om man er på vej ind eller ud.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment