Friday, August 28, 2009
Midt i livet
Midaldrende eller at være midt i livet (ikke at forveksle med middelaldrende) er ord, der bliver brugt til at betegne mennesker på min alder. Da ingen kan vide, hvor langt livet på jorden er, kan man heller ikke sige at man er midt i. At være midt i livet handler ikke om livets længde, men om at være til stede. Disse smukke, men vemodige ord, hugget ud i denne smukke sten står på kirkegården ved Nylars rundkirke på Bornholm. Den er rejst over stenhuggermester S. B. Andersen. På siden af stenen findes en tidslinje med vigtige begivenheder i hans liv - fx er der ret tæt på døden anbragt et lyn. Det tolker jeg som sygdom, der er slået ned midt i tilværelsen. Det meget tankevækkende er nemlig, at han var født et par måneder før mig!
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
1 comment:
Uha, han kan ikke være blevet ret gammel. Ja, det er virkelig smukke ord! En tidslinje lyder anderledes, men meget spændende på en gravsten.
Post a Comment