Thursday, May 23, 2013

Det blomstrer!

I dag til formiddag har jeg været sammen med præster og ledere fra en del af regionen. Frokosten, som var middag, blev indtaget på den dejligste gård: www.humlalyckan.se. Her kom jeg til at købe nye sommer-træsko - de vel søde? Vi havde personale-møde med samtale om mange praktiske sager. Vi har kørt gennem mere skov i dag, end vi har i hele Danmark - og det er så smukt! Jeg nåede en times løbetur inden aften-programmet, som var samling med folk fra alle menigheder i regionen. Det blomstrer - og det skal bære frugt! Equmeniakyrkan region Syd er defineret som et pioner-område, og stemningen er, at vi vil være stolte over kirken og finde ud af, hvad mennesker uden for kirken har brug for. Min kalender begynder langsomt at fyldes med spændende aftaler. (Jeg beklager de ikke særligt gode billeder - de er taget med telefonen)

4 comments:

Madame said...

Sikke en spændende dag du har haft! Jeg synes, det er en god idé, at I vil finde ud af, hvad mennesker uden for kirken har brug for. Det minder mig om i går, hvor jeg så en ny butik i Hillerød, en genbrugsbutik med café, fair trade, møbler, elektronik, tøj, bøger, osv., som drives af Luthersk Mission.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - kirken er til for alle mennesker! Det bliver spændende at være med til at udvikle og opmuntre, dem der allerede er med i Equmeniakyrkan!

Lene said...

Det er en spændende tid du går i møde, og jeg kan godt forstå din datters ord til sine forældre (på din datters blog) Du er sej, du er dygtig fagligt, men du er først og fremmest et menneske, der tør tage ansvar og møde andre mennesker, der hvor de er. Må du få en skøn weekend :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - tak for dine gode ord! Jeg har også i dag haft en spændende dag.