Ud i det blå - og gule!

Man kan ikke altid skrive, det man vil på bloggen! Men nu kan jeg fortælle, det der har fyldt i mit liv de seneste 6 uger. Mandag efter fastelavn fik jeg en opringning fra Sverige. Jeg troede, det var telefon til husbond, der jo bl.a. forsker ved Göteborgs Universitet og underviser i Stockholm af og til. Men nej, det var mig, hun gerne ville tale med. Det var en af de tre nationale ledere i den nye kirke, som er dannet af Metodistkirken, Missionskirken og Baptistkirken. Hun ville spørge, om jeg vil være en af de 7 regionsledere i den nye kirke fra september i år - i region Syd - Skåne og Blekinge!!!
"Men du ved vel, at jeg er præst i Strandby - i Danmark?" spurgte jeg. Og ja, hun vidste godt hvem jeg var, og hun mente det!
Det var begyndelsen, og fra den vidste jeg, at det vil jeg meget gerne!
At være regionsleder indebærer at være præst for præster og ledere i området - at inspirere og hjælpe menighederne, prædike, undervise, konfliktløse.
Det betyder, at jeg skal forlade trygheden og begynde noget helt nyt! Jeg har været i Strandby i 25 meget dejlige år. Her er vores børn vokset op - Maria er født her. Mine forældre flyttede hertil og er begge begravede på den lokale kirkegård. Vi har stadig nær familie boende i byen - ikke mindst William! Vi har mange, mange skønne mennesker omkring os - og masser af dejlige minder. Jeg har slået de rødder, som ellers aldrig har været mulige, fordi jeg har flyttet meget - først som præstebarn og siden som præst. Jeg holder af naturen, den lille by, Nordjylland....Der er megen vemod i disse dage.
Men nu er vi klar til at flytte til Sverige!

I går blev navnene på de 7 regionsledere offentliggjort. Se mere HER Vi skal vælges på Kyrkomötet i Karlstad i Kristi Himmelfarts-dagene, og det håber jeg naturligvis vil gå uden problemer. De ansvarlige for udvælgelsen har gjort et grundigt forarbejde. Det hele er så spændende.