|
Menigheden klapper af de 6 konfirmander efter vel-overstået overhøring. |
I over 50 år har Palmesøndag været dagen, hvor konfirmanderne i Strandby Metodistkirke overhøres. Sådan var det også i dag. Kollega Louise har stået for undervisningen i år og det var også hende, der overhørte de 6 unge mennesker.
|
Her er kirken set fra Dorte Bhuthos perspektiv! |
Der var også børnehjørne inden søndagsskolen - hvor børnene fik lov at se de fine konfirmander fra Louises perspektiv. De unge skal kunne trosbekendelsen, som de siger i kor, og så svarer de på spørgsmål, som de har arbejdet med gennem året - om tro og tvivl, kirke, bøn, Bibel og liv. Det er en festlig gudstjeneste med trompet-spil, sang og musik. Jeg havde opgaven med at prædike - dejligt!
I år var det en særlig glæde at være med, da vores niece Sarah var blandt konfirmanderne. Vi var samlet hele familien og mange venner til dejlig mad og godt fællesskab. Nu er det søndag aften, og vi er alle lidt trætte og matte - og glade! - (Og så er min kjole strikket færdig og taget i brug i dag - men jeg glemte at få et billede:-)
2 comments:
Hvor er det smukt at se konfirmanderne i det store skrud, og det må have været en festlig gudstjeneste med trompet-spil, sang og musik. Håber vi må se din kjole!
Jeg skal lige have taget et billede - jeg vil gerne stå ved den!
Post a Comment