Så kom dagen, da min trofaste gravhund Frue døde fra mig. Hun havde det godt indtil i går, lørdag. Jeg var straks fra middagstid klar over, at de noget var helt galt og at hun var døende. Jeg havde heldigvis ikke andet at tage mig til, end at være sammen med hende. Så jeg gjorde hende ren, pakkede hende ind i håndklæder og lod hende ligge på sin vante plads. Huset var stille, vi var alene hjemme og tiden fik lov at gå i stå. Jeg strikkede lidt og så til hende, indtil hun ikke længere trak vejret. Så gjorde jeg hende ren for sidste gang og pakkede hende ind og lod hende ligge, til husbond kom hjem ved 17'tiden. Han gravede et hul i den frosthårde have. Der lagde vi de jordiske rester af en dejlig og god hund.
Frue blev 12 år - en ok alder for en hund. Hun nåede ikke at blive en gammel hund - havde energi og var stadig flot. Men hun havde kræft i brystkirtlerne, og var blevet opereret tidligere. Jeg er overbevist om, at hun selv valgte at give op, mens legen stadig var god - kroppen kunne ikke længere - men det viste sig først, den dag hun døde. Indtil da var hun en hund, der har løbet og gået mange, lange ture med os. Hun var ikke videre selskabelig, men vidste hvor hun hørte til. Jeg fik hende på et tidspunkt, hvor livet var svært og jeg har haft uendeligt stor glæde af at være sammen med hende, da jeg havde det svært med så meget andet i livet. - Min far sagde engang: "Nej, vi skal ikke have nogen hund! For en dag skal vi af med den, og det er ikke til at holde ud!" - Heldigvis fik vi alligevel en hund i mit barndomshjem - og senere fik jeg så Frue - og selvfølgelig er det ikke til at holde ud, at skulle af med hende! Men det hører med, når nu hundes og menneskers levealdre er så forskellige - et menneske år er syv hundeår, siger man. Så 82 år er vel ok?
7 comments:
Åh, det gør mig frygtelig ondt for jer. Man bliver tæt knyttet til et dyr, og selv om vi ved, vi kun har dem på lånt tid, er afskeden næsten ubærlig.
Madem - ja, det er godt nok hårdt!
Øv, selvfølgelig er 12 år længe for en hund, men det gør alligevel ondt at miste. En hund bliver jo en del af familien. Jeg gruer også for den dag hvor mors og fars hund dør. Hun er også 12 år gammel og har jo været en del af familien længe. Der bliver tomt når hun er væk.
Det er nu 3 år siden min hund døde. Ind i mellem, når jeg kommer hjem, er der stadig en del at min hjerne der venter at se hende når jeg åbner hoveddøren.
Fem kødben til Frue - må hun leve længe i gode minder.
Frue fik en god død, og det må være rart for dig, at du var der. Det er hårdt, når man er knyttet til et dyr, og det så dør. Vi bliver så vant til at de er omkring os, og mange gange tænker vi ikke over det, men de efterlader et tomrum. Vi har alle tre gange haft en anden hund, men alligevel manglede vi den gamle hund.
Jo, det er bestemt i orden med så mange år! En god lille hund, må man sige!
Ja, hun var en god hund - og Duncan havde en særlig plads i hendes gode liv!
Post a Comment