Friday, January 18, 2013

Så langt så godt -

Jeg begynder lidt forsigtigt - for man kan jo aldrig vide, vel? Men altså, jeg vil gerne dele noget godt, der har forøget min livskvalitet siden 3. juledag! - Som en del andre i blogverdenen har jeg i perioder søvnløse nætter. Ja måske ikke helt uden søvn, men i hvertfald med alt for lidt - og det uden at der er en forklaring. I mellem-julen kom jeg i tanke om, flere ting jeg havde glemt at skrive på min ønskeseddel. En af dem var en ny hovedpude, som jeg så var nødt til at købe til mig selv. Jeg købte en tyk pude og lagde den i min seng ovenpå den gamle pude, så jeg nu ligger ganske højt med hovedet. Og tænk sig; nu kan jeg sove! I hvertfald kan jeg ikke huske så mange nætter i træk, hvor jeg ikke har ligget søvnløs!

6 comments:

Rasmine said...

Det er en rigtig god idé! Jeg ved jo ikke, hvorfor du ikke kunne sove, men jeg har fået det med at have spændinger i nakken, og det har hjulpet betragteligt på min nattesøvn med en ekstra pude.

Madame said...

Tak for et dejligt råd - jeg vil straks købe mig en ny hovedpude, for lige som dig har jeg også perioder med alt for lidt søvn.

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - jeg ved heller ikke, hvorfor jeg ikke kunne sove - men puderne virkede, også i nat. Dejligt, at det også har hjulpet dig.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - jeg ved jo ikke, om det kan hjælpe andre, men det da forsøget værd - alt godt med nattesøvnen, og fortæl endelig , hvis det gør en forskel.

Lene said...

Er det en speciel pude?

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - nej bare en tyk pude. Det virker stadig, jeg undres, men på den glade måde!