Forrige indlæg handlede om teaterforestillingen "Hjemløs", som datterbarnet spillede en rolle i på Zahle, lærerseminariet, hvor hun går sit 4. og sidste år. Jeg kunbne ikke sætte billeder ind - men det kan jeg nu. Skulpturen på billedet er en ung hjemløs, som ligger i Linköping domkirke i Sverige. Den er i fuld størrelse og i bronze. Meget tankevækkende, som meget andet i den kirke.
Hvad kan man egentlig bruge kirker til? Det spørgsmål rumsterer lidt i fx. Kristeligt Dagblad, hvor mange skælder ud over Nytårsanledningen i Christianskirken, transmitteret i DR.
se mere her Her var Københavns biskop taler, musikken var interkulturel, der var børnekor og salmesang og der blev bragt hilsner fra en musilm, en buddhist og en jøde. Det var meget fint og meningsfyldt - en kirke brugt som mødested for troende fra forskellige religioner - en flot måde at indlede det nye år. Jeg undrer mig over, at nogen er imod denne brug af kirken.
Derimod har jeg lidt svært ved at forstå begrundelsen for, at tv-udsendelsen Kålkællingerne fik lov at optage decemberudsendelsen i en kirke. Kirkerummet blev brugt som kulisse, hvor en familie spiste julekål-middag ved et spisebord oppe ved alteret med tændte lys og det hele - meget stemningsfuldt. Men er det ret brug af kirkerummet? Ja, jeg undrer mig bare - men nok mest over, at en samling med forskellige religioner vækker foragelse men ikke et madprogram optaget i en kirke. Se mere på linket:
Kålkællingerne
6 comments:
Hvor lyder det dejligt med intkulturelle arrangementer i den danske folkekirke. Det kræver vist sit af både gæst og vært. Det forarger ikke mig, at kirkerummet bliver brugt til andre ting. Det er jo Guds hus, og det er forfriskende, at se kirken brugt til noget nyt. Det tror jeg er nødvendigt i disse tider.
Nytårsaften i Christians Kirke lyder som en meget smuk oplevelse. Men det andet eksempel bestemt ikke.
Fru Olsen - nytårsnat havde indhold og gav mening i brugen af kirkerummet som et gudshus. Det mener jeg ikke, kålkokkenes gjorde. Jeg har både spist og sovet i kirkerum, men kirken har aldrig været en kulisse - det er nok der, jeg stopper.
Madame - vi er enige!
Spændende tanker.
Jeg så for nylig Kålkællingerne (pc) og bemærkede godt "kulissen", og jeg kan huske, jeg tænkte, det var da egentlig mærkeligt. Og så ikke mere på det tidspunkt. Men når du nu skriver om det, så tror jeg, jeg vil give dig ret. Selvom folkekirken til tider mister kunder, så synes jeg på den anden side heller ikke, man skal åbne sig så meget, at man sprækker. Kirken kan ende med ikke at have noget indhold og nogen mening.
Conny - jeg synes i hvertfald det er underligt, at brug af kirken til religiøse formål vækker mere debat end ikke-religiøs:-)
Post a Comment