Thursday, January 3, 2013

Jeg forsøger at sætte billeder på bloggen på min MAC. Det er ikke let! Jeg forsøger mig frem, men mine forsøg er ikke særligt kvalificerede. Nå, men her er ihvertfald et billede af en dejlig gave, jeg fik af Bente i dag. En herlig farvestrålende taske, som passer til alt det sorte, jeg ynder at iklæde mig.
De sidste dage er gået med en tur til København, hvor datterbarnet skulle afleveres i sit hjem. Jeg nåede på udsalg og fik købt mig en taske - så nu har jeg lige pludselig mange!!! Husbond havde værktøjskassen med, så hendes cykel nu igen er køreklar. Desværre blev hun syg, mens vi var derovre, så hun blev i sin seng i stedet for at blive kørt på arbejde på sin 4. års praktik-skole til morgen. Selv er jeg ved at være rask igen, det er længe siden, jeg har opholdt mig så mange dage indendøre. Nu er det forhåbentlig slut. Desværre skal jeg også køre langt i bil i morgen - vi er nogen stykker som mødes om arbejdet med de store gudstjenester på Danske Kirkedage i Aalborg d. 9. og 12. maj.

4 comments:

Madame said...

Sikke nogle skønne tasker!
Det var synd, at det nu er din datter, der er syg - rigtig god bedring med hende! Dejligt at du igen er ved at være rask selv.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - det var skønt med hele 2 nye tasker på en gang.
Datterbarnet er vist ved at have det bedre, lyder det til.

Lene said...

God bedring til datteren, og måske skal vi lige kigge på din mac, for jeg kan godt finde billederne via bloggen. Tillykke med dine smukke tasker.

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - jeg kunne godt bruge noget hjælp! Børnene har ikke meget tålmodighed med mig - og de bruger heller ikke mac'en til det samme, som jeg gør.