Æslet er det dyr, som burde være maskot for alle, der arbejder med samtaler. Det har to lange ører og kun en mund - det er nemlig dobbelt så vigtigt at lytte, som at tale. Æslet er stædigt og udholdende, hvilket er nødvendigt, hvis man skal følge et menneske gennem svære ting. Og så er et æsel uforholdsmæssigt stærkt, selvom det ikke ser sådan ud - det kan bære tunge byrder, men er et undseeligt lille dyr.
At lytte nøje, tålmodigt, uden fordomme og gode råd, så den, der søger hjælp, kan finde sin egen vej - det er den fornemmeste opgave, for det æsel, der vil være til hjælp.
Thursday, April 21, 2011
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
6 comments:
Og så ser det så venligt ud :-)
Det er en meget smuk sammenligning, Charlotte - næsten som en fabel.
Rasmine - det er sandt!
Madame - det er lidt som en fabel!
Det var hvad du fortalte mig, da du lærte mig om sjælesorg. Og jeg tænker stadig på det af og til, hvis jeg taler med andre om, hvad sjælesorg er - eller skal tale med et andet menneske, som har det svært. Mit eneste problem med at ligne et æsel er dets skryden ;-)
Anne - et æsel kan være ganske højrøstet, det har vi oplevet til vores Før-påske-gudstjenester:-) Og det er ikke at efterligne!
Post a Comment