Altertavlen hedder "Lad de små børn komme til mig" - og det er ikke en filmtittel, men et Jesus-citat. Det er et træskærerarbejde - måske ikke af stor kunstnerisk værdi - men det er altertavlen i kapellet på Överås i Göteborg, hvor jeg har taget min teologiske uddannelse. Ligesom min mand og far og svigerfar og to af mine svogre. Og så er det stedet, hvor vi blev gift, husbond og jeg for snart 30 år siden. Jeg holder af billedet af den milde, sagtmodige Jesus omgivet af blomster, fugle, børn og mennesker, der er blevet helbredt i hans nærhed. Over ham svæver to engle med kronen, der viser, at han er konge i det rige, som er Guds. Som det står i en af salmerne vi skal synge på søndag - Palmesøndag: "Lamme går, de stumme taler, de spedalske renser han, og med guddomsord han maler livets underfulde land. Se, din konge er på vej med et guddomsord til dig!" nr. 198 i Salmer & Sange
Tuesday, April 12, 2011
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
1 comment:
Det er en meget, meget smuk altertavle, og du har et ganske særligt forhold til den, når det er den kirke, du blev viet i. Min mand og jeg er begyndt at opsøge kirker og se dem indeni - det er tit et forbløffende smukt syn. Vores egen Melby Kirke har fx de flotteste kalkmalerier.
Post a Comment