Hjerteløst!

No heart detected!

Der er ikke registreret noget hjerte! - I det center, hvor en god del af menighedens medlemmer, blandt mange andre, dyrker motion, har vi en opvarmningsmaskine, der kan måle puls, mens man arbejder. Holder man ikke på de rette håndtag, signalerer maskinens skærm pludselig: ”No heart detected”. Jeg studsede lige, første gang jeg så beskeden – ikke noget hjerte?

I forbindelse med årets finanslov og de underlige stramninger, der endnu engang kom i forbindelse med udlændinge, tænkte jeg igen, at der heller ikke her kan registreres noget hjerte. Tidligere kunne præster finde på juleaften at sammenligne nutidens hjemløse flygtninge med Josef og Maria, der ledte efter et sted at overnatte, men som måtte ende med at sove i en stald, hvor Maria måtte føde Guds søn. Den sammenligning var der mennesker, der blev stødt over. Med den kynisme, der udfoldes i vores lille land, hvor tro ikke må påvirke beslutninger, hvor det er i orden at svine anderledes tænkende til og at latterliggøre og håne deres tro, og hvor der udtalt ikke er plads til fremmede mennesker, hvis de ikke er højt uddannede, rige og nyttige, der kan det være svært at konstatere noget hjerte. Spørgsmålet trænger sig på: Har Jesus nogen mulighed for at komme ind i vores samfund, som vi har indrettet os? Vil det gavne økonomien? Kan han noget, vi har brug for? Er han ordentligt uddannet? Er han ikke grundlæggende for mærkelig og anderledes?

Julen er blevet kaldt hjerternes fest, fordi julen er fejring af Guds levende varme hjerte, der banker af uendelige kærlighed til menneskene og til verden, så han gav os sin Søn Jesus. Men julen er tryllet om fra at være en højtid, hvor Jesu fødsel fejres, til en årstid med materialisme og forbrug i højsædet. Vi behøver ikke forholde os til Jesus og hans besværlige krav om næste-kærlighed, medmenneskelighed, venlighed eller hjertelighed. Julen kan buldre løs, mens stramningerne af forholdene for udlændinge fortsætter. Vi synger: ”Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet”, men det er ikke et umælende dukkebarn, der kvæles – vores samfund lider skade.

Et hjerteløst samfund er døende. Eneste mulighed for genoplivning er igen at tage imod Guds kærlighedsgave uden forbehold og betingelser! Og at lade gaven, Jesus, blive Herre i vore liv og i vore relationer til venner og fjender, kendte og fremmede.