Bogstavet R i vores alfabet-leg står i min verden for RITUAL. Vi har alle ritualer, forstået som vaner og måder vi gør ting på. Ritualer i hverdagen er den rytme og genkendelighed, der får tilværelsen til at hænge sammen og fritager os fra en masse forvirring og valg. Ritualer holder os fast på at gøre, som vi plejer. Men et ritual er mere end en vane. Begrebet stammer fra kirkens brug af en vedtaget og gentaget form og ordlyd i forbindelse med de kirkelige handlinger som dåb, nadver, vielse og begravelse. Jeg har fundet et par billeder, først fra en medlemsoptagelse. I Metodistkirken har vi barnedåb. Ved dåben siger forældrene ja til at ville opdrage barnet i den kristne tro, og menigheden lover at hjælpe - ved bl.a. at bede og undervise. I 3.klasse går børnene til Klub 3, hvor de hører Bibelhistorie, synger og arbejder med påsken. I 7. klasse undervises de unge afsluttende med en overhøring, hvor de får lov at vise, hvad de har lært. Når de er parat til at bekende deres egen tro, bliver de optaget i menigheden "ved bekendelse", som det hedder. Indtil da er de medlemmer "ved dåb". De to unge på billedet knæler efter at have sagt ja til at have en tro og til at ville høre til i netop denne gren af Den Kristne Kirke. Denne søndag var det mig, der fik lov at bede for dem og lyse velsignelsen over dem.
Næste billede er der et andet ritual i brug. Her er to "lægprædikanter" netop blevet indviet. I Metodistkirken er det ikke kun præster, som prædiker. Også lægfolk (alle der ikke er præster) kan tage et prædikantkursus og vælges af menigheden til at prædike. Efter endt undervisning bliver de indviet, og på billedet har de netop vendt sig mod menigheden, der klapper af dem - det er en glædelig dag!
Metodistkirken har egne ritualer. Netop i ritualernes ordvalg træder nogle af forskellene mellem kirkerne frem. Vi forsøger at sige tingene, så de meget præcist udtrykker, hvordan vi opfatter forholdet mellem Gud og mennesker. Derfor er ritualer vigtige. Og fordi de samme ord bliver sagt gang på gang og på en måde binder os sammen. I dag i kirken blev ordene fra begravelsesritualet brugt: "Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Men Jesus Kristus vor Frelser skal opvække dig på den yderste dag!" En dag skal de siges over min kiste.
Jag blir snäll av flanell
3 hours ago
11 comments:
Det var ett fint och mycket trevligt inlägg till bokstaven R!
Trevlig helg!
Netop ved begravelse må det være uhyre vigtigt med et ritual. Så alle ved, hvad de skal gøre og sige og kan føle tryghed ved, at proceduren er kendt, også selv om de er næsten knust af sorg.
Ritualer er viktig i mange sammenhenger:-) Jeg synes dette er en flott R! Og jeg ønsker deg en god dag!
Maria - tak for det!
Henny - ja, man behøver noget at holde fast i. Også hvis man som præsten begraver mennesker, man holder af.
Spiderdama - tak for din kommentar. Jeg går ud fra, der også er en del ritualer forbundet med klatring!
Et flott valg av R tema.
Man tenker kanskje ikke over hvor viktig ritualer er og speseilt slik som andre også skriver her i kommentarene, i begravelse. Ritualer gir en ramme av trygghet i slike situasjoner..
Petunia - ja, det er godt at kunne bruge gamle, velprøvede ord.
Vi kan blive vældig trætte af ritualer og traditioner, men smider vi dem alle væk, mangler vi dem. Jeg holder af både ritualerne og når der sker noget anderledes end vanligt i kirken.
Ritualer er viktige ved livets store veiskiller. Kirken er spesielt god på nettopp ritualer, og det er gjerne kirken vi forbinder med ordet rituale. Men egentlig finnes det vel ritualer for velidg mye, selv om man ikke tenker på det som det. Men det er vel likevel forskjell på et rituale og en rutine?
Ritualer kan være greit å ty til når det er vanskelige situasjoner en skal igjennom. Det er spennende å følge med din blogg, der du besriver endel av deres ritualer og måter å arbeide på, som er for meg ukjent.
Post a Comment