"Strandby - byen med ét værtshus og to kirker", skrev de unge engang på deres penalhuse. Sådan er det ikke mere. Vi har ikke noget værtshus. Men stadig to kirker. Folkekirken og Metodistkirken. Desuden er her et meget aktivt Missionshus, hvor landets største FDF-kreds bl.a. holder til. Én gang om året holder vi en fælles gudstjeneste. I år havde vi første halvdel i vores kirke, hvor prædikenen blev holdt. Derefter tændte vi fakler og gik til Folkekirken, hvor anden del af gudstjenesten med nadverfejringen foregik.
Her var det de to kollegaer fra folkekirken, som bad bønnerne og gjorde tjeneste. Faklerne stillede vi i sneen uden for huset. Som afslutning var der suppe i Missionshuset. Det er 100 år siden, at kristne fra alverdens kirker ved et stormøde i Edinbourgh besluttede sig for at gøre Jesu ord om at være vidner i hele verden til deres dagsorden. Siden da har man hvert år holdt fælles gudstjenester og møder med bøn og Bibellæsning mindst en gang om året i alle kristne kirker. Vi kalder det "Den økumeniske bevægelse" - økumeni er græsk og betyder "hus - eller dem, der lever i samme hus" - Vi markerer altså, at vi er Guds husfolk og hans børn. Selv om vi har forskellige huse, så er de alle Guds bolig.
Sunday, January 17, 2010
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
4 comments:
Hvor er det en dejlig tradition, og i det sneklædte landskab har det været ekstra smukt med faklerne.
Ja, det er en dejlig aften. Vi glæder os til at være sammen.
det er godt med en fælles gudstjeneste. èt hus for Herren - med mange forskellige udtryk
jeg tror, det er sådan, det skal være!
Post a Comment